Nyhed: Miniferie i Kiev

Sidste chance!

NYHED! Tag på miniferie i Kiev, der er kendt for sine tusind gyldne kupler. Rejsen inkluderer 3 eller 4 nætter på 4-stjernet hotel, morgenmad og fly fra København eller Billund. Rejs fra august til december.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Prøv noget nyt – tag på miniferie i Kiev i Ukraine. Det er som at træde ind i en eventyrbog. Her er glitrende og funklende, besynderligt og betagende på en og samme tid.

Byen er kendt for sine tusind gyldne kupler, der lyser op på en måde, så man bliver helt fortryllet. Følelsen af eventyr stiger, mens man nærmer sig byen… En blanding af gamle nedslidte bygninger kæmper med nye cool designs, mens de unges ”vibes” med pop-up-cafeer præger bymidten. Skiltene står med det kyrilliske alfabet og bevidner, at vi er langt hjemmefra.


Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund til Kiev t/r med Wizz Air
  • 10 kg håndbagage
  • 3 eller 4 overnatninger på 4* hotel Staro
  • Morgenbuffet på hotellet
  • Fri wifi.

Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse:

Bemærk, at der skal betales lokal turistskat. Afregnes direkte til hotellet.

Mulige tilkøb (bestilles og betales direkte til Øster Lindet):

  • Eneværelsestillæg - 375 kr. pr nat.
  • Børn (2-11 år) - 20% i rabat.
  • Transfer fra lufthavnen - 330 kr. t/r pr. person.
  • 20 kg bagage - 350 (bestilles sammen med rejsen, ellers vil prisen være højere)
  • Udflugt til Tjernobyl* inkl. frokost - 780 kr. pr. person.

Kiev
Kievs ”hotspot” er den charmerende gade Andrijevski Uzviz. Gaden går stejlt ned bag Skt. Andrejs-kirken og ender ved floden. Her ligger smukke gamle byhuse, brostensbelagte gader og ikke mindst den gamle kirke på toppen. Stemningen minder mest af alt om Notting Hill i London, inden det blev chikt og dyrt. Overalt ses små nuttede kaffebarer, gadeboder og chikke kunstgallerier. Husene er i charmerende townhouse-stil med facader i forskellige farver. Det er i den grad her, at man mærker ungdommen rykke ind med de nyeste trends fra vesten. Og det er her, man kan besøge den berømte forfatter Mikhail Bulgakovs hus.

Det voluminøse Moderlandsmonument er en af Kievs must see-attraktioner. Sjældent har man set så voldsom og på sin vis grim en statue - og så alligevel stærkt fascinerende. Statuen viser en enorm kvinde, der er tre gange så høj som Rundetårn. Moder Sovjet kaldes monumentet. Legenden siger, at den er så grim, fordi det var den daværende generalsekretær Leonid Brejsnevs datter, der stod model. Behøver vi nævne, at Ukraine og Rusland ikke er perlevenner i dag! Det er muligt at stige til vejrs inde i selve ­figuren – både 36 m til toppen af soklen, men også til toppen af kvinden i 91 m højde (vejrafhængig). I den 40 meter høje sokkel, ligger det nationale museum for ­Historien om Den Store Fædrelands-krig 1941-45. Museet er dramatisk sat op med flænsede fly, udbrændte tanks, våben etc.

En anden stor attraktion i Kiev er Huleklostret. En særpræget og til dels lidt syret oplevelse. Det svarer i intensitet til et besøg ved grædemuren i Jerusalem. Huleklostret er et af de allermest hellige steder for den ortodokse kirke. Når du bevæger dig ned og rundt i Huleklostret, der ligger fem meter under jorden, får du en klaustrofobisk fornemmelse af uendelige gange. Her ligger 125 mumificerede helgener i glaskister, som du langsomt passerer forbi i en lang slange af lige dele nysgerrige turister og stærkt religiøse pilgrimme, der med levende lys slår korsets tegn foran de brune, læderagtige figurer. De levende lys forstærker oplevelsen, hvor skygger bevæger sig uhyggeligt rundt langs de mørke vægge.

Skinner solen, glimter guldet lokkende fra spirerne på Sofia-kirken og Skt. Mikael-klostret, som ligger lidt nord for Maidan-pladsen. Skt. Mikael er et lysende blåt kloster fra det 12. århundrede, som trods hårdhændet behandling af både kommunister og nazister stadig ligger stolt, ukuelig og uendelig smukt for sig selv. Klostret drives af sortklædte unge præster. ­Stemningen er behagelig og ærbødig, og man kan sagtens besøge kirken, selvom messen er i gang. Her ses de katolske ritualer, hvor folk tænder lys eller trykker hovedet tæt ind til de religiøse symboler, hulker gennemtrængende og højlydt. Det er ikke et krav, at de kvindelige turister bærer tørklæder, men det er god skik. Går man ud af klostret, ligger Kievs ældste og mest imponerende kirke, Skt. Sofia, direkte modsat. Bygningens imponerende guldtårne ligner noget, der er lånt fra et eventyr. Brug tiden på at kravle op i klokketårnet. Udsigten over byen er uforglemmelig.

Alt ved Ukraine er større, mere dramatisk og langt mere voldsomt, end det vi kender hjemmefra. Samtidig opleves alt mere gråt, brutalt og råt, således at Danmark ligner det ­rene lille-put idyl. Ser man på historien, så har Danmark i den grad været forskånet for at få ­flået sjæl og legeme i stykker af krig og undertrykkelse på samme måde som Ukraine. I dag er det en by med nyt håb og et land, som rækker ud mod EU og vender moder Rusland ryggen.


Tjernobyl - Tilkøb*
En ny tv-serie har igen skabt debat om katastrofen ved Tjernobyl. Her får I en unik mulighed for selv at opleve omgivelserne, hvor der i 1986 eksploderede en reaktor på atomkraftværket ved byen Tjernobyl. Det er den største ulykke på et atomkraftværk i historien, og eksplosionen og spredningen af radioaktivt materiale var altødelæggende for alt indenfor en enorm radius. Hør beretningen om ulykken – om baggrunden for ulykken og hvad der egentlig skete. Lær om, hvad man gjorde for at inddæmme ulykken, rækkevidden af forureningen og hvorfor den egentlig skete. Se med egne øjne, hvordan skoler, børnehaver og private hjem er blevet efterladt. Se reaktor 4 fra en afstand af 300 m og passer de forskellige zoner og chekpoint. Bl.a. opleves den nærliggende by Pripyat, som var på størrelse med Roskilde – i dag en øde og forladt spøgelsesby.

Turen starter kl. 08.00 fra Myjhaukuvs´ka St, 1/3 (2,5 km fra hotellet). Vi anbefaler at være i god tid – 10 min. før. I er tilbage i Kiev omkring kl. 19.00. Turen er med engelsktalende guide. Der er frokost inkl. i prisen. Dress code for turen er lukkede sko, strømper, lange bukser og langærmet skjorte/t-shirt. Vi anbefaler også, at man medbringer en flaske vand. Dette arrangement ligger altid dagen efter ankomst. Medbring gyldig pas på turen. Pris 780 kr. pr. person.

Transport
Der er ca. 9 km fra lufthavnen til hotellet. Øster Lindet tilbyder transfer for 330 t/r kr. pr. person.

Der går minibusser fra lufthavnen til hovedbanegården. Herfra er der 3 km til hotellet. I kan også tage en taxi fra lufthavnen til centrum. Der er en del taxier i lufthavnen, men det skal bemærkes, at mange taxichauffører ikke taler engelsk.

Pas & Visum 
Som dansk statsborger får du 90 dages opholdstilladelse ved indrejse til Ukraine. Der skal blot medbringes gyldigt pas i op til 6 mdr. efter hjemkomst.


4* Hotel Staro
Hotel Staro er et 4* boutique hotel med en skøn atmosfære og et meget venligt personale. Hotellet er unikt med sin arkitektur og art nouveau-stil, som var typisk for Kiev i det 19. århundrede. Hotellet ligger i hjertet af byen – lige ved Podils historiske område. Et fredeligt område der oser gammeldags charme. Det ligger ned mod højre bred af floden Dnieper og var i fordomstid handels- og håndværkscenter – I dag er det byens forretningsområde og perle for historieelskere.

Hotellet er bygget i 2012 og tilbyder 35 værelser, en dejlig restaurant med ukrainsk og europæisk køkken og upåklagelig service. Receptionen er åben 24 timer i døgnet og kan hjælpe med at bestille ture. I Staro Restaurant er der dejlig a-la-carte menu i romantiske omgivelser med rolig musik. Der er roomservice 24 timer i døgnet. Hotellet kan tilbyde et lille fitnesscenter og mulighed for massage. Værelserne er med aircondition, minibar, safebox og TV. På badeværelset er der hårføn. Gratis wifi.

Læs mere om Hotel Staro

Shopping
På shoppingfronten er Kiev først ved at opdage sit eget potentiale. Her er kun få fashionable forretninger ­med dyr luksus. Derimod er der et væld af lokale kunstnere, der sælger smukt designet tøj til priser, der i den grad er overkommelige. Under Maidan Pladsen ligger et shopping mall, hvor flere butikker har specialiseret sig i ­nationale designere. Der er ikke tale om mystisk folklore, men derimod ­taljerede ­cashmerefrakker, strikkede sweatre med broderier og cool kjoler med print. Under pladsen er der også et sindrigt system af underjordiske gange, hvor mikroskopiske forretninger ligger side om side fyldt med smukke lakæsker, glas og russiske dukker. Blandt byens mange markeder er hipster-tøjmarkedet Kuraz Bazar og antikmarkedet Expo Center Antique værd at kigge forbi.

Mad
Maden i Ukraine er billig og tung. Den er østeuropæisk præget. Men kigger man sig for, så findes der mange moderne og nye trendy cafeer og restauranter. Trænger man til en gedigen bøf, bør man fluks besøge den hyper moderne Beef, Meat and Wine. Et alternativ er Whiskey Corner og Bao, som varmt kan anbefales. Steder, der er kendt især for deres mad, som er af høj kvalitet, men også for deres superæstetiske og dybt betagende indretning. Det er her, den chikke del af ukrainerne ­holder til.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse at det er en SPOTdeal og den unikke kode på værdibeviset.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses fulde navne på alle rejsende som i passet, fødselsdato, pasnummer samt udløbsdato på passet og oplysninger om eventuelle tilkøb.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Der tages forbehold for udsolgte datoer og ændringer i flytiderne.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København eller Billund til Kiev t/r med Wizz Air
  • 10 kg håndbagage
  • 3 eller 4 overnatninger på 4* hotel Staro
  • Morgenbuffet på hotellet
  • Fri wifi.

Mulige tilkøb (bestilles og betales direkte til Øster Lindet):

  • Eneværelsestillæg - 375 kr. pr nat.
  • Børn (2-11 år) - 20% i rabat.
  • Transfer fra lufthavnen - 330 kr. t/r pr. person.
    20 kg bagage - 350 (bestilles sammen med rejsen, ellers vil prisen være højere)
  • Udflugt til Tjernobyl inkl. frokost - 780 kr. pr. person.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til hotellets reception eller direkte til Øster Lindet for afhjælpning af problemet.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 20. juli 2019 kl. 23:59

Miniferie i Kiev i Ukraine