Krydstogt fra Den Dominikanske Republik til Italien

Sidste chance!

Tag over til varmen i marts og rejs videre mod det sydeuropæiske forår. Den eventyrlige rejse inkluderer fly, 2 overnatninger på hotel samt 19 dage ombord på skibet med helpension og underholdning. Rejs 21. marts 2020. Betal kun depositum nu!

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Et helt fantastisk og unikt krydstogt venter dig, når Costa Favolosa stævner ud fra Casa De Campola /La Romana d. 23. marts og er fremme i Savona den 10. april. Det er den perfekte kombination af smuk natur, kulturelle oplevelser, ren afslapning og god mad - alt under milde og solrige himmelstrøg.

Læs hele rejseplanen længere nede på siden.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Punta Cana
  • Fly Milano - København
  • 20 kg bagage plus 5 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn - hotel – skib
  • Transfer fra skib til lufthavn på hjemrejsen
  • 2 nætter på 4* hotel i Punta Cana
  • 18 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Service charge til en værdi af 1620 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Indvendig kahyt Classic: SPOTpris 15.490 kr.
Indvendig kahyt Premium: SPOTpris 16.290 kr.
Udvendig kahyt Classic*: SPOTpris 19.590 kr.
Udvendig kahyt Premium: SPOTpris 20.390 kr.
Balkonkahyt Classic: SPOTpris 21.490 kr.
Balkonkahyt Premium: SPOTpris 22.290 kr.

*Kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de nævnte

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
    24 timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


 
Rejsebeskrivelse
Du forlader det sikkert stadig lidt kølige Danmark den 21. marts og flyver via Frankfurt til det varme og solrige Caribien, hvor du ankommer til Den Dominikanske Republik samme aften. Her starter du med 2 overnatninger i Punta Cana, hvor du oplever et paradis på nært hold. Øen har mere end 500 kilometer lange, kridhvide strande, men mange af de allerflotteste ligger langs Punta Canas kyst.

Costa Favolosa stævner ud på rejsen tilbage til Europa tidligt om morgenen den 24.marts.

Inden Atlanterhavet skal krydses besøger du hele 6 øer: Catalina Island, Tortola, St. Maarten, Martinique, Guadeloupe og St. Lucia, der alle byder på caribisk charme og varme, hvidt sand og palmer og en afslappet atmosfære.

Catalina Island er en lille tropeø tilhørende Den Dominikanske Republik. Kendetegnende for øen er et rigt dyreliv, smukke strande, palmer og et fantastisk koralrev.

Road Town, der ligger på Tortola, er hovestaden i Britiske Jomfruøer. Tortola har mange historiske seværdigheder, skønne restauranter og atmosfæren er afslappet.  

Den franske og hollandske ø St. Maarten er verdens mindste landområde, der er delt mellem to lande. Krydstogtskibet ankommer til Philipsburg på den hollandske side, som er et glimrende udgangspunkt for at opleve øens dramatiske natur og populære hvide strande.
Byens museum giver et indblik i øens historie, med genstande fra da øen var beboet af arawak-indianerne, til den kom under plantageejernes behandling.

Næste stop er Fort De France på Martinique, som er den lille perle, der ligger nord for Trinidad og Tobago og har sin helt egen unikke charme med en eksotisk blanding af alt det bedste fra Frankrig og Vestindien. Martinique er en fantastisk smuk ø med en meget afvekslende og alsidig natur. I den nordlige del af øen bliver du mødt af tropeskov og sorte sandstrande, der blot venter på at blive udforsket. I den sydlige del indbyder de kridhvide sandstrande og mange fredelige bugter med småøer til snorkling, solbadning og afslapning.

Inden vi tager turen over Atlanten mangler vi endnu 2 stop, og det første er Guadeloupe. Øens hovedby er Pointe a Pitre. Her bliver du mødt af farvestrålende markeder, moderne butikker, restauranter og cafeer – næsten som i Paris – og her fornemmer man tydeligt den franske kultur. Oplev en spændende blanding af nyt og gammelt med de livlige markeder på havnen, flere fine museer og en hyggelig central plads, Place de la Victoire, hvor du kan nyde din kaffe under palmer og mangotræer.

Sidste ø i Caribien er St. Lucia, der domineres af den kreolske kulturs musikalske og gastronomiske stil, der er farverig, alsidig og sjov. Den travle havneby Castries er hovedstaden i St. Lucia. Her finder du et landskab med frodige grønne bjerge, tæt regnskov og bløde sandstrande. Gaderne i hovedstaden Castries er fulde af liv og farver, akkurat som bondekonerne, som kommer iklædt nationaldragter for at sælge eksotiske frugter og grøntsager.

På turen tværs over Atlanten har du nu godt med tid til at udforske alle afkroge af det flotte krydstogtskib og benytte de mange faciliteter ombord. Det er tid til selvforkælelse, og personalet gør alt for, at du bare kan slappe af og nyde livet. Der er masser af aktiviteter dagen lang, så du kommer ikke til at kede dig.

Du nærmer dig Europa, og der lægges til i Arrecife på den populære kanarieø, Lanzarote, som er den fjerdestørste af de Kanariske Øer. Arrecife kom på landkortet i 1800-tallet som en lille fiskerby, og er idag øens største med ca. 60.000 indbyggere. Byen har sit navn fra de mange smukke rev og holme langs kysten (Arrecife betyder rev på spansk), og dette gør området til en fantastisk feriedestination med smukke hvide sandstrande ud til Atlanterhavet. Landskabet på øen er i det hele taget et imponerende syn med alt fra bjergkæder og ørken til vulkaner og tropiske sandstrande.

Europas eneste vildtlevende aber møder du i Gibraltar, hvor du også kan komme ind i de gamle forsvarstunneler i The Rock. Herfra går turen ind i Middelhavet og op langs den spanske kyst med anløb i Barcelona. Her er der tid til at se og opleve mange af de store seværdigheder som f.eks. finurlige La Sagrada Familia, imponerende Camp Nou og livlige Las Ramblas.

Efter 19 dage til søs får du atter fast grund under fødderne, når du den 10. april går fra borde i Savona i Norditalien og flyver hjem til Danmark, hvor det forhåbentligt er blevet rigtigt forår.


 

Rejserute:

21.03 Fly fra København til Punta Cana. Transport til hotellet
22.03 Punta Cana
23.03 Transport til skibet for indtjekning
24.03 Afgang La Romana kl. 07.00
24.03 Kl. 09.00-17.00 Catalina Island
25.03 Kl. 10.00-20.00 Tortola
26.03 Kl. 08.00-17.00 St. Maarten
27.03 Kl. 09.00-17.00 Martinique
28.03 Kl. 08.00-23.00 Guadeloupe
29.03 Kl. 08.00-18.00 St. Lucia
30.03-04.04 På havet tværs over Atlanten
05.04 Kl. 09.00-18.00 Arrecife, Lanzarote, Spanien
06.04 På havet
07.04 Kl. 12.00-18.00 Gibraltar
08.04 På havet
09.04 Kl. 08.00-13.00 Barcelona
10.04 Kl. 08.00 Ankomst Savona. Transfer til lufthavnen for hjemrejse.    

Der tages forbehold for ændringer i sejlruten.

Hotel i Punta Cana
Du bliver indkvarteret på et godt, min. 4* hotel ikke langt fra vandet og ca. 75 km fra krydstogtshavnen i La Romana. Fine værelser med aircondition og eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning.
Resort fee/city tax, som betales direkte til hotellet, kan forekomme.

Skibet 
Du sejler med Costa Favolosa, som er kendt for sin italiensk inspirerede indretning. Skibet blev bygget i 2011 og er et af de større skibe i Costa Cruises’ flåde med plads til 3.000 gæster samt lidt over 1.000 besætningsmedlemmer. Skibet har fået sit navn efter det italienske ord for fantastisk (Favolosa)

Costa Favolosa er smukt indrettet og udstyret med et hav af topmoderne faciliteter, som sikrer at man aldrig kommer til at kede sig. Man kan nyde en spabehandling i skibets ’Samsara Spa’, plaske rundt i poolen, gå i 4D-biografen eller prøve den imponerende Grand Prix simulator.

Om aftenen kan man nyde et lækkert måltid i en af de mange forskellige restauranter eller opleve et spektakulært show i skibets kæmpe teater.

Costa Favolosa tilbyder over 400 originale kunstværker og mere end 6.000 kunsttryk, som vises frem på området, inspireret af skønheden som arketype, smukke steder og internationale mesterværker.

Skibets indretning er indbydende med hele 13 barer/lounger, hvor der i flere er musik om aftenen.

Transport
Rejsen er inklusive flytransport.

Vejledende flytider:

21.03 
Kl. 06.50 – 08.20 København – Frankfurt
Kl 11.40 – 17.00 Frankfurt – Punta Cana (Den Dominikanske Republik)

10.04              
Kl.  20.05 – 22.05 Milano – København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har du fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (PiuGusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse Premium mærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online. Ved bestilling ombord tillægges et servicegebyr på 15%.

Børn u/18 år: 2.340 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 4.050 kr. (225 kr. pr. dag)

Voksne i ekstra opredninger
Voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Voksne i opredning: 14.490 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 3.000 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 4.200 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 6.800 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

• Fulde navn som i pas
• Fødselsdato
• Pasnummer
• Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
• Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
• Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for en person.

Rejsen inkluderer:

Fly København – Punta Cana
Fly Milano - København
20 kg bagage plus 5 kg håndbagage
Transfer lufthavn - hotel – skib
Transfer fra skib til lufthavn på hjemrejsen
2 nætter på 4* hotel i Punta Cana
18 nætter i den valgte kahytstype
Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
Kahytsservice og daglig rengøring
Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
Service charge til en værdi af 1620 kr.
Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

Vigtig information

Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i forskellige dele af verden og dermed i anderledes kulturer, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 13. juli 2019 kl. 23:59

Krydstogt fra Den Dominikanske Republik til Italien