England, Skotland og Irland på krydstogt med stjernebesøg

Udsolgt

Oplev fantastisk natur og en fascinerende historie på dette spændende forårskrydstogt til England, Skotland og Irland. Inkl. fly fra AAL, BLL eller CPH og 15-nætters krydstogt med helpension og koncert ombord med Johnny Logan. Rejs 20. april.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Dette skønne forårskrydstogt bringer dig fra Holland og hele vejen rundt om Storbritannien – syd om England til Irland og videre gennem Det Irske Hav, rundt om Skotland og via Tyskland tilbage til udgangspunktet. Rejsen er krydret med to koncerter ombord med den dobbelte vinder af det internationale Melodi Grand Prix, selveste Johnny Logan.

I sejler med Costa Mediterranea, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer.

Læs mere om skibet og hele den spændende rejsebeskrivelse nederst på siden.


Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra Amsterdam
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 15 nætter ombord på Costa Mediterannea i valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • 2 koncerter ombord med ”Mr. Eurovision” Johnny Logan
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge som udgør 1.350 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse d. 20. april 2019
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 11.490 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 13.190 kr.
Balkon Kahyt Classic*: SPOTpris 14.990 kr.
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 15.690 kr.

* Begrænset udsigt kan forekomme. 

Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder f.eks.

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. 
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de beskrevne.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Sejlplan

20/4: Fly til Amsterdam og transport til skibet. Afgang Ijmuiden kl. 17.00
21/4: Kl. 08.00 ankomst Harwich, England
22/4: Kl. 20.00 afgang Harwich, England
23/4: Kl. 11.00-20.00 Portland, England
24/4: På havet
25/4: Kl. 08.00-18.00 Dublin, Irland
26/4: Kl. 09.00-19.00 Belfast, Nordirland
27/4: Kl. 08.00-18.00 Liverpool, England
28/4: Kl. 08.00-18.00 Greenock, Skotland
29/4: På havet
30/4: Kl. 08.00-18.00 Invergordon, Skotland
01/5: Kl. 09.00-21.00 Newhaven/Edinburgh, Skotland
02/5: Kl. 08.00-20.00 Newcastle upon Tyne, England
03/5: På havet
04/5: Kl. 07.00-14.00 Bremerhaven, Tyskland
05/5: Kl. 08.00 ankomst Ijmuiden, Holland. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transport
Rejsen inkluderer fra til og fra enten Aalborg, Billund eller København.

20/4: 10.10-11.30 Aalborg – Amsterdam
05/5: 12.10-13.30 Amsterdam – Aalborg             

20/4: 10.05-11.15 Billund – Amsterdam
05/5: 12.55-14.00 Amsterdam – Billund

20/4: 09.25-10.50 København – Amsterdam
05/5: 12.35-13.55 Amsterdam – København

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Du oplyser, hvilken lufthavn du ønsker at flyve fra, når du reserverer rejsen hos Øster Lindet.

Mr. Eurovision, Johnny Logan, koncert ombord
I Newcastle upon Tyne står selveste Johnny Logan på skibet og sejler med til Bremerhaven. Johnny Logan er kendt som ”Mr. Eurovision”, da han er den eneste artist, der har vundet det internationale melodi grand prix to gange. Første gang i 1980 med ”What’s another year” og derefter igen i 1987 med ”Hold me now”. Derudover skrev han også vindermelodien i 1992. Johnny Logan giver to koncerter ombord og stiller op til fotografering og autografskrivning, så du får muligheden for at hilse personligt på ham.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har du fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 1.950 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 3.375 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 4.490 kr.
Voksne: 7.990 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser, og der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet. Eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 4.200 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 4.900 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 5.600 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram


Rejsebeskrivelse
Costa Mediterannea stævner ud fra Ijmuiden ca. 25 km fra den hollandske hovedstad, Amsterdam, og sejler vest på. Allerede den efterfølgende morgen lægger skibet til i Harwich, der er kendt for sin historie og arv inden for søfart. Her er smalle gader, historiske bygninger og museer som f.eks. det runde Redoubt-fort. Skibet ligger her i 18 timer, så du kan sagtens tage turen ind til London den ene dag for sightseeing og shopping i denne metropol.

Herfra går turen videre til den lille ø Portland ud for den engelske sydkyst. Her bydes på en mangfoldig fauna og flora samt betagende, smukke landskaber. Gå en tur langs den klippefyldte kyst og nyd udsigten, eller tag på en spændende udflugt. Fra Portland kan du nemlig besøge flere historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.

Efter nogle begivenhedsrige dage trænger du måske nu til at slappe af, og meget passende tilbringes næste dag derfor på havet. Udforsk Costa Mediterannea og gør brug og af nogle af alle hendes faciliteter, inden du ankommer til den charmerende irske hovedstad, Dublin, der er opdelt i to af Liffey-floden. Området syd for floden er præget af historiske monumenter og kulturelle seværdigheder, mens du finder den moderne by mod nord. De georgianske kvarterer oser af charme med de typiske røde murstenshuse med de sært farvede døre, og byens pubber er små kulturinstitutioner i sig selv. Besøg ”Brazen Head”, der er hovedstadens ældste pub - grundlagt i 1688 – og tag efterfølgende på ølmuseum eller Trinity College – det verdenskendte bibliotek, der huser mere end 1000 år gamle bøger. The Irish Emigration Museum er bestemt også et besøg værd og giver et indblik i den store emigration fra Europa til USA.

Krydstogtet fortsætter til Nordirlands hovedstad, Belfast, der er en ung, pulserende by rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for. Giant’s Causeway – de karakteristiske sekskantede basaltsøjler, som naturen selv har skabt – ligger også indenfor rækkevidde af Belfast.

Liverpool, der er næste anløb, er kendt for to ting: The Beatles og byens fodholdhold. Men her er også meget andet at opleve, og byen kan således prale af en af landets smukkeste katedraler og en ikonisk havnefront. Ønsker du at kunne prale af at have besøgt alle lande, der samlet udgør Storbritannien, på dit krydstogt, kan du fra Liverpool smutte en tur til Wales for at få hele pladen fuld. Wales byder på majestætiske landskaber og en tidsløs atmosfære, og intet andet sted i Europa ligger slottene så tæt. En udflugt kan bringe dig gennem autentiske landsbyer, til et af de flotte slotte og ombord på et ægte damptog.

På dag 9 ankommer Costa Mediterannea til Greenock ca. 45 min. kørsel udenfor Glasgow. Her i det skotske højland bydes på barsk, men smuk natur med klipper, skov og blanke søer foruden flere betagende slotte med interessante historier. Du får efterfølgende endnu et stop i Skotland, når skibet lægger til i Invergordon. Tilløbsstykket her er selvfølgelig Loch Ness og dens sagnomspundne uhyre, men du kan også besøge både borge, slagmarker og whisky-destillerier og dermed skylle alle de store oplevelser, du har fået på rejsen, ned med gyldne, ravfarvede dråber.

Rejsen er dog slet ikke slut endnu – 3 anløb venter stadig på dig. Det første bliver i Newhaven ved Edinburgh. Her finder du et Skotland som i gamle dage med hverdagslivet ved havet, hvor fiskerne tøjrer bådene i marinaen og opgør dagens fangst. Snyd heller ikke dig selv for mystiske og magiske Edinburgh, hvis gamle bydel er fyldt med fantastisk georgiansk og victoriansk arkitektur med middelalderlige palæer og gotiske bygninger. Mest kendt er byens spektakulære slot og det royale Holyrood Palace, der ligger i hver deres ende af den brostensbelagte Royal Mile, der er fyldt med butikker og pubber i historiske bygninger.

Tilbage i England lægges der til i Newcaste upon Tyne, hvis populære attraktioner omfatter den tidligere normanniske fæstning, Keep Castle, og Saltwell Park, der er en typisk victoriansk park med haver, damme og labyrinter af hække. Hadrians Mur – det 120 km lange fæstningsværk af sten og tørv, som romerne byggede – er også et yndet udflugtsmål fra Newcastle.

Krydstogtets sidste anløb er i tyske Bremerhaven, hvor du kan tilbringe dagen i den gamle hansestad, Bremen, med den glorværdige maritime fortid. En rigtig hyggelig by med gode shoppingmuligheder og mange små caféer. Bremerhaven har også en spændende zoologisk have med et især arktisk dyreliv.

Om morgenen den 5. maj er du tilbage i Ijmuiden, hvorfra der er transport til Amsterdam lufthavn for hjemrejse efter en storslået sejltur med betagende smuk natur, spændende historie og kultur samt ikke at forglemme: et møde og koncert med ”Mr. Eurovision”.


Skibet 
I skal sejle med Costa Mediterranea, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer. Elsker du Italien, vil du også værdsætte opholdet på dette skib, som syder af italiensk charme, og det bærer både interiør og i særdeleshed mad præg af. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med tre pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets flotte teater. Der kan dag og aften hygges i en af skibets 12 lounger og barer, og skal man være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet.

Et krydstogt er ren forkælelse for krop og sjæl, og det gælder for store som små – ombord er der masser af underholdning for alle.

Kahytstyper:
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.

Herudover skal du også oplyse, hvilken lufthavn du ønsker at flyve fra.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra Amsterdam
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 15 nætter ombord på Costa Mediterannea i valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • 2 koncerter ombord med ”Mr. Eurovision” Johnny Logan
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 1.350 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder f.eks.

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. 
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de beskrevne.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

På rejsen skal pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, medbringes.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

Er du gravid i mere end 23. uge, er det ikke tilladt at rejse på krydstogt.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne. Priser her vil ikke kunne kombineres.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 28. februar 2019 kl. 23:59

Krydstogt til England, Skotland og Irland