Krydstogt i Japan og Sydkorea

Sidste chance!

NYHED! Spændende 9-nætters luksuskrydstogt i Japan og Sydkorea med ekstra dage i den sprudlende millionby Tokyo. Rejsen inkluderer direkte fly, 2 nætter i Tokyo og 10 dage ombord på skibet med helpension. Rejs 8. september 2019.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med på eventyr i det fjerne Østen på et lækkert krydstogt efterfulgt af oplevelser i den fascinerende storby, Tokyo. Her er anderledes kultur og historie for alle pengene, når du besøger flere japanske byer samt Busan i Sydkorea. En betagende blanding af alt fra samuraiernes historie og gamle templer over geishaer, ninjaer og sumobrydere til moderne skyskrabere og blinkende neonskilte.

Krydstogtet er med 4+ stjernede Diamond Princess, der er et elegant og indbydende skib. Ombord er masser af aktiviteter og underholdning som f.eks. teatershow, 4 pools, løbebane og kasino.

Læs mere om skibet og hele den spændende rejsebeskivelse længere nede.


Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly København - Tokyo t/r
  • 23 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 2 overnatninger med morgenmad på Hotel Shinjuku Washington i Tokyo
  • 1 halvdags sightseeingstur i Tokyo
  • 9 nætter i valgte kahytstype på Diamond Princess
  • Helpension på skibet
  • Adgang til kaffe, te og vand fra dispensere hele dagen
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Indvendig Kahyt: SPOTpris: 21.990 kr.
Udvendig Kahyt: SPOTpris: 25.990 kr.
Balkon Kahyt: SPOTpris: 27.990 kr.

Betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 120 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 120 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 13,5 $ pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker.

Rejseplan

08.09: Fly fra Danmark
09.09: Ankomst i Tokyo og transfer til skibet. Kl. 17.00 afgang Yokohama
10.09: Kl. 10.00-18.00 Ishinomaki, Japan
11.09: Kl. 10.00-23.00 Hakodate, Japan
12.09: På havet
13.09: Kl. 07.00-17.00 Maizuru (Kyoto), Japan
14.09: Kl. 11.00-22.00 Busan, Sydkorea
15.09: På havet gennem Kanmonstrædet
16.09: Kl. 07.00-18.00 Hiroshima, Japan
17.09: På havet
18.09: Kl. 06.00 ankomst Yokohama. Transfer til hotellet i Tokyo inkl. sightseeing
19.09: Tokyo
20.09: Transfer til lufthavnen for hjemrejse.


Transport
Rejsen inkluderer direkte fly fra København:

08/09: Kl. 15.45-09.35+1 København – Tokyo
20/09: Kl. 11.10-15.30 Tokyo – København

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Hotel 
I Tokyo bor du på den enkle, men pæne 3-stjernede del af Shinjuku Washington Hotel i den livlige Shinjuku-bydel, der er Tokyos knudepunkt og centralt placeret i forhold til de fleste seværdigheder. Her er både skyskrabere og neonskilte, mange spisesteder og muligheder for underholdning og selvfølgelig rigtig mange mennesker – det autentiske og moderne Japan. Hotellet har fem forskellige restauranter, en bar og døgnåben reception med hæveautomat og valutaveksling. Værelserne har alle aircondition, køleskab, fladskærms-tv, telefon og eget badeværelse med hårtørrer. Der tilbydes gratis wi-fi. Du har to overnatninger med morgenmad her.

Skibet
Du sejler med rederiet Princess Cruises, som byder på 4*+ krydstogter og tilhørende mad og service. Diamond Princess er et meget indbydende og elegant skib, der medtager ca. 2.700 passagerer, og der er godt 1.100 besætningsmedlemmer til at sørge for dit ve og vel ombord. Der er rigeligt med underholdning og aktiviteter ombord lige fra kurser, der gør dig klogere, over fitness, der får dig til at svede og spaen, der får dig helt ned i gear til et teatershow, du sent glemmer.

Diamond Princess er en flydende by, hvor næsten alt kan lade sig gøre. Hop i badetøjet og i en af skibets 4 pools og svøm mod eller med strømmen i bølgebadet, eller nyd boblerne i et af de 8 boblebade. Snør løbeskoene og tag i fitness, hvor du under din træning kan nyde en smuk havudsigt, eller tag en løbetur på skibets løbebane på sportsdækket og få pulsen op. Skal der skrues ned for tempoet og op for ferieafslapningen, er der også rig mulighed for det i det asiatiske Lotus spa eller i skibets voksenoase The Sanctuary (kun adgang for voksne og mod tillæg).

Om aftenen vil der være et kæmpe show, hvor skibets professionelle kunstnere folder sig ud på skibets store Broadwayscene. Efter showet kan du få en sving om, nyde en god cocktail i en af skibets mange lounges eller gamble i skibets kasino.

Mad og drikke
Du kan næsten ikke gå sulten i seng! Der er flere muligheder for spisning ombord – i forbindelse med alle hovedmåltider tilbydes 4-retters a la carte menuer i hovedrestauranterne. Derudover er der lækker buffetrestaurant, der er åben dagen lang. Og skal du bare have lidt, bydes der på burgere og pizza. På Diamond Princess er der reserveret bord til jer i hovedrestauranten hver dag ca. kl. 19.45. Ønsker I at spise tidligere en dag, kan I altid gå i buffeten eller mod et mindre tillæg bestille bord på en af specialrestauranterne.

På skibet har du fri adgang til kaffe, te og vand, som kan hentes i buffetrestauranten. Du kan købe øvrige drikkevarer undervejs eller købe en drikkepakke m/u alkohol. En all inclusive drikkepakke koster 59,99$ pr. dag.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se mere om Princess Cruises' udflugter

Rejsedokumenter
Med dansk pas, kan du rejse uden visum. Blot skal du huske, at dit pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter hjemkomst.

Kahytstyper
1 = Indvendig Kahyt
2 = Udvendig Kahyt
3 = Balkon Kahyt


Rejsebeskrivelse
Der er afgang fra Danmark den 8. september med ankomst i Japans hovedstad, Tokyo, den efterfølgende dag. Her køres du direkte til det flotte krydstogtskib, Diamond Princess, der lægger fra kaj i Yokohama lige udenfor Tokyo om eftermiddagen den 9. september. Skibet er dit hjem de næste 9 nætter. Japan er et sandt ørige bestående af ca. 3.000 øer, hvoraf de færreste dog er beboede. Hovedøen, hvor hovedstaden Tokyo ligger, hedder Honshu, og på dette krydstogt sejler du rundt om denne ø. Undervejs er der afstikkere til øen Hokkaido mod nord og Busan i Sydkorea, inden du vender tilbage til Tokyo.

Det første anløb bliver i Ishinomaki, der ligger i naturskønne omgivelser i den nordlige del af Honshu. Den nærliggende Matsushima bugt er berømt for sine hundredevis af små pinjetræsdækkede øer, og her finder du også det betagende zentempel Zuiganji, der stammer helt tilbage fra 800-tallet. Ishinomaki er også hjemby for én af Japans største Manga-kunstnere, og du kan derfor komme ind i dette særlige tegeneserieunivers i det specielle museum og i Manga-gaden, der er udsmykket med tegneseriefigurer i menneskestørrelse.

Krydstogtet fortsætter til øen Hokkaido, hvor der lægges til i Hakodate for foden af bjerget af samme navn. En kabelbane tager dig til toppen af denne udslukte vulkan, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen – især når mørket falder på. Onuma Quasi Nationalparken har nogle af de smukkeste landskaber i Japan med stille, blanke søer, flotte træbroer og træer i alverdens grønne nuancer med majestætiske bjerge i baggrunden. Du kan også tage en tur tilbage i tiden til Edo-perioden – 200 år i Japans historie, hvor landet var isoleret fra omverdenen, og fremmede var forment adgang – med et besøg i landsbyen Esashi. Eller tag på museum, og lær mere om sumobrydningens historie og traditioner.

Ved det næste anløb kommer du til Japans kulturelle vugge. Diamond Princess lægger til i Maizuru, hvorfra du kan besøge skatkammeret Kyoto, der bugner af seværdigheder og byder på både imponerende templer, smukke japanske haver og traditionelle teceremonier med geishaer. Byen har ikke mindre end 17 steder, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Oplev f.eks. det skinnende guldtempel, Kinkakuji, og Nijo-slottet, der især er kendt for sit ”nattergalegulv”, som kvidrer, når man går på det, og var datidens alarmsystem.

Herefter forlades Japan for en stund, når krydstogtskibet kommer til Busan i Sydkorea, der er landets andenstørste by. Busan har både sandstrand og frodige bjerge, historiske bygningsværker og moderne skyskrabere. Besøg fiskemarkedet, der blev etableret af byens kvinder under Koreakrigen, eller kulturlandsbyen, Gamcheon, der er et farverigt og sprudlende kvarter, hvis huse minder om LEGO-huse. Byen har også flere smukke og betagende templer. Tag f.eks. på udflugt til det buddhistiske Bulguksa tempel og den grønne og fredfyldte Tumuli Park, hvor du finder de royale gravmæler.

Krydstogtet fortsætter gennem Kanmonstrædet til Hiroshima, der for altid vil have en plads i historiebøgerne som værende den ene af de to japanske byer, der under Anden Verdenskrig blev ramt af en atombombe. Her findes selvfølgelig flere mindesmærker for dette, men byen har også meget andet at byde på. Slendr gennem den idylliske Shukkeien Garden, som er et miniaturelandskab med både skove, floder, bjerge og dale fyldt med små japanske planter. Det velkendte postkortmotiv af den store røde port, helligdommen Itsukushima, der ”svæver” over vandet, finder du også her.

Efter Hiroshima får du en dag på havet, hvor du får tid til at nyde fantastiske Diamond Princess og hendes faciliteter og lade alle de mange visuelle og emotionelle indtryk falde på plads, inden du atter er tilbage i Yokohama. Rejsen er dog slet ikke slut endnu. I den pulserende millionby, Tokyo, der altid er i bevægelse, har du nemlig to nætter på hotel, så du også kan opleve noget af alt det, Japans hovedstad har at tilbyde fra det gamle og traditionelle til det nyeste nye og smarte. På vejen fra skibet til hotellet tages du med på en halv dags sightseeing med både kejserpaladset, templer, den gamle bydel og shoppinggader, så du efterfølgende er klar til at kigge nærmere på det, du er mest interesseret i.

Om morgenen den 20. september transporteres du til lufthavnen for at vende hjem til Danmark efter en rejse, hvor du er blevet bombarderet med spændende historie, smuk natur og en fascinerende kultur.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 120 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 120 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly København - Tokyo t/r
  • 23 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • Alle transfers mellem lufthavn, hotel og skib
  • 2 overnatninger med morgenmad på Hotel Shinjuku Washington i Tokyo
  • 1 halvdags sightseeingstur i Tokyo
  • 9 nætter i valgte kahytstype på Diamond Princess
  • Helpension på skibet
  • Adgang til kaffe, te og vand fra dispensere hele dagen
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Udstedelses- og ekspeditionsgebyr.

Ekskl. i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, 13,5 $ pr. person pr. dag. Afregnes på skibet
  • Udflugter
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker.


Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse.

Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende amerikanskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i fremmede verdensdele med anderledes kultur end du kender fra Danmark, og der kan opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden. Vi henviser i øvrigt til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at du sørger for en rejseforsikring, der dækker ”hele verden” samt en afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier og ændringer i flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogtspriser generelt er dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover over denne. Priser her vil ikke kunne kombineres.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 19. februar 2019 kl. 23:59

Krydstogt i Japan og Sydkorea