Krydstogt fra Nordeuropa til Sydeuropa

Udsolgt

Tag på sensommerkrydstogt i 13 dage/12 nætter fra Nordeuropa til Sydeuropa. Inkl. helpension ombord, bus fra Sjælland, Fyn eller Jylland til Kiel og fly hjem fra Nice til Kbh. Rejs d. 10. september 2019. Betal kun depositum nu. Pris fra 7.490 kr.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Skønt sensommerkrydstogt gennem Kattegat, Nordsøen, Atlanterhavet og op gennem Middehavet. Du rejser den 10. september og kommer hjem den 22. september med mange skønne oplevelser i bagagen.

Rundrejsen tager dig med til Holland, England, Frankrig, Spanien, Portugal, Gibraltar og Italien. Oplevelsen starter i Kiel i nord og fortsætter mod syd og mere sommer. Du bliver transporteret i bus direkte til Kiel og stiger ombord på det store krydstogtsskib Costa Pacifica.

Læs hele den spændende rejsebeskrivelse længere nede på siden


Rejsen inkluderer:

  • Bus til Kiel fra Sjælland, Fyn eller Jylland
  • Fly fra Nice til København
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • 12 nætter ombord på Costa Pacifica ifølge program og i valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 1.080 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse fra Sjælland, Fyn eller Jylland
Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 7.490 kr. 
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 7.990 kr. 
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 10.490 kr. 
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 12.490 kr. 
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 12.990 kr. 

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder f.eks.

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de beskrevne.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
  • 24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Sejlplan

10/9: Bus til Kiel og ombordstigning på Costa Pacifica. Afgang kl. 17.00 fra Kiel
11/9: På havet
12/9: Kl. 12.00-20.00 Amsterdam, Holland
13/9: Kl. 09.00-20.00 Dover, England
14/9: Kl. 08.00-19.00 Le Havre, Frankrig
15/9: På havet
16/9: Kl. 08.00-18.00 La Coruña, Spanien
17/9: Kl. 08.00-18.00 Leixões, Portugal
18/9: Kl. 08.00-18.00 Lissabon, Portugal
19/9: Kl. 13.00-20.00 Gibraltar
20/9: På havet
21/9: Kl. 07.00-14.00 Barcelona, Spanien
22/9: Ankomst Savona, Italien kl. 09.00. Transport til Nice for hjemrejse

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.


Transport

Busudrejse d. 10/9:

Sjælland
Kl. 07.30: afgang København (DGI byen)
Kl. 08.00: afgang Kastrup lufthavn

Fyn
Kl. 09.45: afgang Odense v. rasteplads Kildebjerg

Jylland
Kl. 11.00: afgang Kolding v. ”Godset” (lige bag banegården)
Kl. 11.45: afgang Padborg v. OK Servicecenter
Kl. 14.30: ca. ankomst til skibet og ombordstigning.

Fly hjemrejse:
22/9: kl. 21.40-23.55: Nice - København

Der tages forbehold for ændringer i flytiden.


Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har du fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 1.560 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 2.700 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 3.590 kr.
Voksne: 5.990 kr.

Enekahyt 
Der er et begrænset antal pladser - Der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 2.700 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 4.200 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 5.200 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se rederiets udflugtsprogram her


Rejsebeskrivelse
Forude venter 13 dage/12 nætter i lækre og atmosfærefyldte omgivelser med nye oplevelser hver dag. På turen har du mulighed for at besøge ikke mindre end tre europæiske hovedstæder; Amsterdam, London og Lissabon samt Barcelona, hovedstaden for den spanske region, Catalonien. 

Den flotte udsejling fra Kiel er starten på krydstogtet, hvorefter Costa Pacifica sætter kurs mod Storebælt, sejler gennem Kattegat og passerer Grenen, inden det sætter kursen gennem Nordsøen mod Amsterdam. Hollands charmerende hovedstad byder på historiske bygninger, kanaler, lokale markeder og flere berømte museer med kunst af Van Gogh og Rembrandt foruden de karakteristiske møller og blomstrende tulipaner i alverdens farver.

Du krydser nu Den Engelske Kanal, og næste dag venter den engelske kanalby Dover. Ved dette anløb har du mulighed for at tilkøbe udflugt til f.eks. metropolen London med alle dens seværdigheder eller Canterbury, der historisk har været et af de vigtigste pilgrimssteder i Nordeuropa og i dag stadig kan fremvise en imponerende katedral.

Tilbage på det europæiske fastland anløbes den moderne og livlige by, Le Havre i Normandiet i Frankrig. Den lille ø, Saint Michel, med det flotte kloster er her et yndet udflugtsmål. Den vilde Atlanterhavskyst følges videre til den nordspanske by La Coruña, som ligger i regionen Galicien. Byen er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og har f.eks. det eneste fyrtårn bygget af romerne, der stadig er i brug. Der er heller ikke langt til smukke Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.

Snart venter to stop i Portugal. Det første i Leixões lige udenfor storbyen Porto, der – til trods for at have været igennem en rivende udvikling – har bevaret en lidt gammeldags charme og har indtaget positionen som Portugals førende by på det kulinariske område. Byens gamle bydel er et virvar af smalle gyder, gange og trapper og huser et væld af caféer og restauranter.

Det andet anløb i Portugal bliver i hovedstaden, Lissabon. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Lidt udenfor byen finder du desuden den royale sommerresidens, der er omgivet af nogle af verdens smukkeste haver.

Costa Pacifica fortsætter syd om Portugal og Spanien gennem Gibraltarstrædet og anløber Gibraltar. Europas eneste vildtlevende aber møder du her, hvor du også kan komme ind i de gamle forsvarstunneler i The Rock.

Turen fortsætter op gennem Middelhavet til den catalanske hovedstad, Barcelona, der næppe behøver nogen nærmere præsentation. Her er noget for enhver: Betagende arkitektur, interessant historie, lokalt liv og charme samt lækre tapas og cava til at skylle det hele ned med.

Fra Barcelona går det direkte mod Italien, hvor du den 22. september anløber havnebyen, Savona. Herfra køres du til lufthavnen for hjemrejse efter næsten to uger fyldt med oplevelser i flere europæiske lande.


Skibet Costa Pacifica
Turen byder på mange oplevelser, men selvfølgelig er der også tid til ren afslapning ombord på dette flotte krydstogtsskib. Costa Pacifica er blandt de større af rederiets skibe, og det oser af afslapning og atmosfære. Skibets udsmykning er inspireret af musik, hvilket skaber en afslappende atmosfære.

Skibet medtager mere end 3.000 passagerer og er blandt de skibe, der har rigtig mange kahytter med balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten og roen på havet. Costa Pacifica har en stor spa- og wellness-afdeling, fire pools, hvoraf to kan overdækkes, fem whirlpools, stort kasino og 13 lounger indrettet i forskellige temaer. Der bydes også på imponerende teater, et roligt bibliotek, F1-simulator, sportsfaciliteter og fitness.

Ombord på skibet er der fri adgang til mange af skibets faciliteter, og hver dag er der underholdning for store og små – ikke mindst show i teateret hver aften.

På et krydstogt indgår alt maden, og det er bestemt ikke kun hverdagsmad, du her kan få. Ombord findes hovedrestauranterne, hvor der serveres morgenmad, frokost og aftensmad efter varieret menukort. Du har også valgfriheden til at spise i skibets imponerende buffet, som er åben fra tidlig morgen.


Kahytstyper
1 = Indvendig kahyt
2 = Udvendig kahyt
3 = Balkon kahyt

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for en person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Bus til Kiel fra Sjælland, Fyn eller Jylland
  • Fly fra Nice til København
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • 12 nætter ombord på Costa Pacifica ifølge program og i valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Obligatorisk service charge, som udgør 1.080 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt under inkl. herunder f.eks.

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de beskrevne.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du skal være opmærksom på, at du bl.a. rejser i det sydlige Europa og dermed i en anderledes kultur, end du kender fra Danmark, og der kan derfor opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Du sejler med et grundlæggende italiensk ejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.
Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for mere information.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at prisen er en særpris, og at der er begrænset kapacitet til denne pris. Krydstogts- og flypriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne. Priser her vil ikke kunne kombineres.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 08. december 2018 kl. 23:59

Krydstogt fra Nordeuropa til Sydeuropa