Drømmeferie i Thailand: Krabi og Khao Lak

Udsolgt

Få ferieminder for livet med denne skønne rejse, der byder på store oplevelser, sol og smuk natur. Både Krabi og Khao Lak venter på jer, og I kan glæde jer til alt fra hvide sandstrande til tuk tuk-tur, eksotiske madoplevelser og spændende udflugter.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Rejs med til det sydlige Thailand og få ferieminder for livet. Bravo Tours har skræddersyet en rejse, der giver dig de bedste oplevelser i både Krabi og i Khao Lak. Glæd jer til knitrende, hvide sandstrande, krystalklart vand, smuk natur, en utrolig thailandsk gæstfrihed og ikke mindst et væld af store oplevelser! 

Bravo Tours har sat en oplevelsesrigt program sammen, hvor I bl.a. skal køre i Tuk Tuk, nyde en god thaimiddag til en fantastisk solnedgang, tage på opdagelse på de smukke Phi-Phi-øer, opleve smuk natur i nationalparker og meget, meget mere.

Med på rejsen er naturligvis en dansktalende rejseleder, og der er garanti for godt selskab med andre danskere, ligesom der er flere måltider og udflugter inkluderet i prisen.

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse fra København til Krabi tur/retur
  • Mad ombord på flyet.
  • Drikkevarer til måltiderne på flyet.
  • 7 nætter på Centara Phu Pano Krabi (kat 4)
  • 7 nætter på Centara Seaview Khao Lak (kat 4)
  • Morgenmad alle dage.
  • Alle transfers til/fra lufthavn.
  • Alle transfers til/fra Krabi og Khao Lak.
  • Tuk Tuk-tur i Ao Nang.
  • Velkomstmiddag i Krabi.
  • Udflugt til Phi Phi-øerne.
  • Udflugt til Railay stranden.
  • Udflugt til Khao Sok og Cheow Lan-søen.
  • Afskedsmiddag i Khao Lak.
  • Dansktalende rejseleder.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse:

Afrejse fra København d. 19. januar 2019: SPOTpris 13.998 pr. person

Valgfrie tilkøb (tilkøbes direkte hos Bravo Tours):

  • Afbestillingsforsikring – 399 kr.
  • Årsrejseforsikring – 709 kr.

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.



Rejseprogram 

Dag 1 – Direkte til Krabi
I dag rejser vi direkte fra Københavns Lufthavn til Krabi med Norwegian Airlines Dreamliner fly. Lettere bliver det ikke!

Dag 2 – Ankomst til Krabi
Vi ankommer i Krabi Lufthavn, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder. Sammen kører vi til vores smukke hotel, Centara Phu Pano, som ligger omkranset af de mest betagende bjergformationer. Vi slapper lidt af på hotellet, inden vi tager på en herlig Tuk Tur-tur rundt i området. Vi stopper ved en hyggelig restaurant ved Ao Nang-stranden, hvor vi nyder en dejlig velkomstmiddag med lokal thaimad til den fantastiske solnedgang. Så er vi rigtig godt i gang!

Dag 3 – Den berømte Railay-strand
I dag tager vi på udflugt (inkluderet) til Railay-stranden, som nok er den smukkeste strand i Krabi-området. Vi sejler med de berømte longtailbåde og når hurtigt frem til Railay, som har hele fire fantastiske, hvide strande. Strandene er omkranset af smukke palmer og store kulørte kalkstenformationer. Vi bader og nyder livet ved stranden, og senere spiser vi en dejlig thaifrokost ved Railay’s Walking Street. Det er lige præcis sådan, de fleste forestiller sig Thailand – paradisstrande, krystalklart vand og fantastiske omgivelser så langt og højt øjet rækker!

Dag 4 – Nyd dagen i paradis
I dag er der tid på egen hånd, og du kan nyde den præcis, som du har lyst. Bravo Tours’ dansktalende rejseleder har naturligvis mange gode forslag til, hvad du kan lave og opleve. Tag fx på opdagelse i tigergrottens tempel, som ud over et stort skovtempel består af smukke grotter og huse til de mange munke og nonner. Lær om thaiernes religion, buddhismen, og se hvordan en ganske almindelig dag foregår i et tempel. En interessant og anderledes oplevelse.

Dag 5 – Besøg de smukke Phi Phi-øer
Nogle af de meste berømte øer i Thailand er uden tvivl Phi Phi-øerne. Dem besøger vi flere af i dag (inkluderet). Med speedbåd sejler vi til den smukke Maya Bay, der er verdensberømt – det var nemlig her, de indspillede filmen ”The Beach”. Det er kort sagt smukkere end smukt med hvide sandstrande omkranset af de lange smalle, naturbeklædte kalkstensformationer. Vi besøger også en lagune, hvor der bliver rig mulighed for at svømme og snorkle. Til frokost nyder vi en middag sammen, inden vi fortsætter rundt blandt flere øer og vender tilbage til Krabi sidst på eftermiddagen - efter en dag fuld af store oplevelser.

Dag 6–7 – Et par dage på egen hånd
De næste dage kan du bruge, præcis som du har lyst. De er nemlig på egen hånd, men vi foreslår uden tvivl, at du ser nærmere på det mest autentiske af Krabi. Det gør du bedst i Krabi-by, hvor de om aftenen har et hyggeligt natmarked. Her kan du nyde en billig, men fantastisk middag fra et af de mange gadekøkkener. Du kan også tage på en halvdagstur i ”junglen”. Besøg den tropiske regnskov i Kao Prak Bang National Park. Her kan du vandre i den smukke natur og bade i den smukke Emerald Pool, hvor du kan svømme i krystalklart mineralvand. Turen kan også kombineres med områdets kendte varme kilder.

Dag 8 – Videre til Khao Lak
I dag drager vi videre på vores opdagelse i Sydthailand - vi skal til Khao Lak, som er kendt for sine dejlige strande og helt afslappede stemning. Langs kysten i Khao Lak findes der masser af lækre strande, der er inddelt i flere afsnit. Her bor vi ved stranden på det lækre Centara Seaview Khao Lak, som udover masser af dejlige faciliteter, også har den bedste placering i den centrale del af Khao Lak med masser af restauranter, bare og butikker. Det ligger altså perfekt – uanset om du vil opleve byen eller slappe af ved stranden.

Dag 9 – På opdagelse i Khao Lak
I dag er på egen hånd, så du kan slappe af i Khao Lak, gå på opdagelse eller bare ”lande” i de nye omgivelser. Du kan også vælge at tage med på udflugt (ikke inkluderet) med Bravo Tours til Similan-øerne, som er verdensberømte for sine smukke snorkelmuligheder – det bliver en oplevelse, du aldrig glemmer. Vi sejler afsted, og når vi ankommer til Similan-øerne, forstår du hvorfor, området er verdensberømt. Det er kort sagt som et paradis med krystalklart vand – Her svømmer vi med farverige fisk, havskildpadder og ubeskrivelige koraller

Dag 10 – Khao Sok Nationalpark og Cheow Lan-søen
I dag tager vi på opdagelse i Khao Laks bagland. Vi besøger Khao Sok Nationalpark og Cheow Lan søen (inkluderet). Det er en sø, der virkelig forblinder med sine smukke omgivelser. Når vi kommer frem, går vi ombord på de berømte Longtail-både og sejler ud. Turen bliver fyldt med unikke udsigtspunkter. Vi besøger også den berømte drypstensgrotte Pakarang Cave, ligesom vi sejler på en tømmerflåde af bambus. Efter en god frokost bliver der tid på egen hånd – prøv fx at sejle i kajak eller nyd livet med en svømmetur i det smaragdgrønne vand. Her er så smukt, at det er svært ikke bare at lade sig betage af udsigten!

Dag 11-13 – På egen hånd i Khao Lak
De næste dage er på egen hånd, så du kan opleve dét, du drømmer om. Tag fx med på kokkeskole, hvor vi køber ind på det lokale marked og lærer om ingredienserne, inden vi går i køkkenet. Lær bl.a. at lave chicken cashew nut og en karry-ret, som thaierne selv ville gøre det. Du kan også tage med til den gamle by Takuapa, hvor vi hører mere om det autentiske, thailandske liv. Vi går en tur i de hyggelige gader og ser de næsten 200 år gamle huse, besøger et marked, en lokale skole og et bageri. Det er også en sjov og anderledes oplevelse at leje en cykel og se nærmere på lokalområdet.
Valget er dit – de næste dage kan du bruge præcis, som du har lyst.

Dag 14 – Afskedsmiddag
I dag er vores sidste i Khao Lak, og derfor nyder vi en hyggelig afskedsmiddag sammen (inkluderet). Det bliver en dejlig middag, hvor vi med garanti har masser af oplevelser at tale om, inden vi i morgen vender hjemad igen.

Dag 15 – Hjem til Danmark
Sammen kører vi til Krabi Lufthavn, hvorfra vi igen flyver hjem til Danmark med bagagen fuld af spændende oplevelser.

Dag 16 – Ankomst i Danmark
Vi lander igen i København efter 16 oplevelsesrige dage i det sydlige Thailand.

Hotellerne
Centara Phu Pano Resort Krabi – kategori 4

Centara Phu Pano Resort Krabi er et nyt moderne og eksotisk resort, der er opført i en frisk ny og indbydende thai-stil. Her finder du store flotte loungeområder og dejlige udendørs omgivelser.

Dette resort er placeret i kort afstand fra Ao Nang, hvor du ikke blot finder den lækre strand, men også en by med en afslappet atmosfære, der tilbyder flere restauranter og barer, samt butikker og skræddere.

På hotellet kan du nyde det skønne pool område med solsenge og parasoller, der er omgivet af smuk tropisk natur og fantastisk udsigt til kalkstens klippeformationer. Der findes også en pool til børnene.
Ønsker du at passe din træning, findes der også et fitnessrum med forskellige faciliteter.

På Mix Bistro, der ligger ved poolen, har du også en smuk udsigt og kan nyde de tropiske omgivelser, mens du nyder dine måltider. Restauranten serverer alle måltider på dagen og du kan vælge mellem lækker buffet eller en Thai a la carte menu.

Vil du gerne til stranden, tilbyder hotellet gratis shuttlebus til Ao Nang-stranden. Det tager ca. fem minutter at køre der til. 

Centara Seaview Resort Khao Lak – Kategori 4
Fantastisk beliggenhed og lækkert hotel
Centara Seaview Resort Khao Lak er kendt for sin helt sublime beliggenhed. Her bor I både centralt i hjertet af byen og direkte på stranden, der er kendt for sit lækre sand og klare vand.

Når I tjekker ind på Centara Seaview Resort Khao Lak, tjekker I ind på et hotel med god plads. Resortet ligger i en stor tropisk have med egen lagune. Her finder I også to store pools og et mindre poolområde – hvoraf et ligger ved stranden. Et af poolområderne har også jacuzzi.

Er I til lækre aktiviteter, finder I både tennis- og squashbane på hotellet samt fitnesscenter. Der er også et lækkert spaområde, der tilbyder forskellige former for behandlinger mod betaling. Rejser I med børn, vil de med garanti nyde den internationale børneklub, legepladsen og børnepoolen med vandrutsjebane.

Der er ikke langt til områdets mange gode restauranter og barer, men hotellet byder også på flere af dem. Nyd fx en middag på Orchid Restaurant, der serverer alt fra asiatiske til internationale retter. Hotellet har også sin egen thailandske restaurant, ligesom poolbaren serverer lette måltider og forfriskninger. Et af poolområderne har også egen swim-up bar.

I bor også tæt på mange af områdets spændende oplevelser. Tag fx på vandring i junglen, sejl ud til de fantastiske paradisøer, hvor der også gemmer sig nogle sublime snorkelmuligheder. 

Flyinformation 
Flytider København:
Afgang fra København den 19. januar kl. 12.35
Ankomst til Krabi den 20. januar kl. 05.15
Afgang fra Krabi den 3. februar kl. 07.15
Ankomst til København 3. februar kl. 13.05

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Norwegian www.norwegian.dk
Norwegian er et norsk flyselskab stiftet i 1993. Flåden består primært af flytypen boeing 737-800 og 737-300. Tilladt bagage er (pr. person over to år) 2x20 kg. fordelt i to kufferter samt et stk. håndbagage på makismalt 10 kg., der maksimalt måler 55 x 40 x 20 cm. Børn under to år må medbringe totalt 5 kg. bagagevægt til klapvogn og barnevogn.

Når du har modtaget værdibeviset reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Bravo Tours på 70 10 10 77. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Bravo Tours.

Én unik kode gælder for en person.

Rejsen inkluderer:
Flyrejse fra København til Krabi tur/retur
Mad ombord på flyet. 
Drikkevarer til måltiderne på flyet. 
7 nætter på Centara Phu Pano Krabi (kat 4)
7 nætter på Centara Seaview Khao Lak (kat 4) 
Morgenmad alle dage. 
Alle transfers til/fra lufthavn. 
Alle transfers til/fra Krabi og Khao Lak. 
Tuk Tuk-tur i Ao Nang. 
Velkomstmiddag i Krabi.
Udflugt til Phi Phi-øerne. 
Udflugt til Railay stranden. 
Udflugt til Khao Sok og Cheow Lan-søen. 
Afskedsmiddag i Khao Lak.
Dansktalende rejseleder.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb (tilkøbes direkte hos Bravo Tours):
Afbestillingsforsikring – 399 kr.
Årsrejseforsikring – 709 kr.
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Bravo Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Bravo Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Bravo Tours A/S*

Bethaniagade 40, 7400 Herning
Tlf.: 70 10 10 77 | CVR: 21148180 | fha@bravotours.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 06. november 2018 kl. 23:59

Oplevelsesrig rejse til Thailand - Krabi og Khao Lak