Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 33 47 18 18
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin
Luk

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og målretning af gode oplevelser til dig.

Læs mere

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse -

Læs mere her

NYHED - Rundrejse på Cuba med dansk rejseleder

Høj cigarføring, smukke strande, pulserende salsarytmer og en livsbekræftende kultur. På denne rundrejse med Over Alle Bjerge kan du opleve alt det bedste af Cuba - lige fra fascinerende byer til eksotiske sandstrande, flot natur og unik historie.

CUBA - 12 dages program med udflugter og dansk rejseleder. Afrejse fra CPH 13. el. 24. januar 2019.

Pris16.995

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
22 solgte

Særpris!

Cuba er en unik plet på verdenskortet - kendt for sin mystik og indelukkethed, for fest og farver, den smukke natur og den charmerende, sprudlende og livsbekræftende kultur. Cuba er en vidunderlig kombination af det hele tilsat høj cigarføring, svingende, salsadansende hofter og rom, der er billigere end vand.

Over Alle Bjerge tager dig med på denne oplevelsesrige rundrejse med dansktalende rejseleder. Indtrykkene er mange, og der er ingen tvivl om, at Cuba på trods af stigende vestlig påvirkning fortsat er meget anderledes, end det vi kender hjemmefra. Det er en oplevelse for livet at møde den cubanske kultur helt tæt på!

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til Havana t/r (med KLM og Air France).
  • 2 måltider ombord.
  • 12 dages spændende program og masser af udflugter.
  • Alle entré på nævnte udflugter.
  • 6 overnatninger på gode mellemklasse hoteller på rundrejsen.
  • 1 overnatning på ’casas particulares’, private hjem med værelser. 
  • 3 overnatninger ved det Caribiske hav med all inclusive.
  • Morgenmad på hotellet alle dage.
  • Dansk rejseleder - Lise Krantz Dalgård.
  • Cubansk lokalguide.

Afrejse fra København d. 13. - 24. januar 2019.
Dobbeltværelse: Særpris 16.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 19.995 kr. pr. person.

Afrejse fra København d. 24. januar - 04. februar 2019.
Dobbeltværelse: Særpris 16.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 19.995 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg.

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikringer (afbestillingsforsikring og rejseforsikring).
  • Øvrige måltider.
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge. Beregn ca. 30 kr per dag.
  • Udrejseskat – Pt. 25USD
  • Visum til Cuba.

Flytider, afrejse 13. januar (flyvninger med KLM):
Afgang d. 13. januar fra København kl. 09.50 - Ankomst Amsterdam d. 13. januar kl. 11.20
Afgang d. 13. januar fra Amsterdam kl. 12.35 - Ankomst Havana d. 13. januar kl. 17.15

Afgang d. 23. januar fra Havana kl. 19.15 - Ankomst Amsterdam d. 24. januar kl. 10.35
Afgang d. 24. januar fra Amsterdam kl. 12.15 - Ankomst København d. 24. januar kl. 13.40

Flytider, afrejse 24. januar (flyvninger med Air France):
Afgang d. 24. januar fra København kl. 09.55 - Ankomst Paris d. 24. januar kl. 11.55
Afgang d. 24. januar fra Paris kl. 14.10 - Ankomst Havana d. 24. januar kl. 18.35

Afgang d. 03. februar fra Havana kl. 23.50 - Ankomst Paris d. 04. februar kl. 14.50
Afgang d. 04. februar fra Paris kl. 17.40 - Ankomst København d. 04. februar kl. 19.35

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.



Rejseprogram


Dag 1 – Ankomst i Havana
Vi rejser fra Kastrup lufthavn om formiddagen og lander om tidligt på aftenen cubansk tid i Havanas lufthavn. Eventyret begynder så snart flydørene åbner, og I kan mærke det tropiske klima langt fra den danske vinter. I lufthavnen bliver i mødt af den dansktalende rejseleder, og vi kører til hotellet i Miramar, en af Havanas mest velstillede bydele.

Dag 2 – Havanas charme og seværdigheder
Efter en god nats søvn er det tid til at udforske Havana! Gaderne summer af en blanding af turister og cubanere i farverigt tøj, blomster i håret og cigarer i munden – Havana er en oplevelse for alle sanser. Vi besøger den historiske bydel med store pladser, kirker og vigtige bygningsværker fra kolonitiden. Allerede fra denne dag kommer vi tæt på kulturen, når vi besøger et socialt og kreativt værksted i bydelen Lawton, hvor kunst, musik, kultur og farver er i højsædet for både børn og voksne i lokalsamfundet. Selv i den moderne bydel føler vi os ført tilbage til 50’erne, når de store og smukke dollargrin drøner forbi den tidligere amerikanske Capitol-bygning og revolutionspladsen, hvor Fidel Castro plejede at holde sine 8-timers taler. Landets fascinerende historie har sat sit spor i hvert et hjørne af Havana. Vi slutter dagen af med vind i håret, når vi kører en tur i dollargrinene.

Dag 3 – Høj cigarføring i Viñalesdalen
Denne dag bytter vi storbyens travlhed ud med landets idyl. Fra et udsigtspunkt kigger vi udover det forblændende landskab i Viñalesdalen med de specielle bjergformationer - som vintønder, der stiger op fra jorden med tobaksmarkerne som frodigt underlag. Nede i dalen ser vi nærmere på cigarproduktionen og det lokale landbrug, som på gammeldags vis bliver holdt af landmænd til hest og okse for plov. I Viñales landsbyen bliver vi mødt af huse i alle regnbuens farver, og et landsbyliv, hvor tempoet er helt i bund. Lidt udenfor byen findes en smuk grotte, som indianerne siges at have brugt som skjulested under koloniseringen. En gåtur gennem grotten leder os til en flod, hvor vi springer i små både og lader fantasien blive sat på prøve på vejen ud af grotten. Inden vi sætter kursen tilbage til Havana, ser vi det enorme klippemaleri Mural de la Prehistoria, som er intet mindre end 120 meter langt og illustrerer tilblivelsen af det socialistiske menneske. Denne dag er frokost inkluderet.

Dag 4 – Tæt på den cubanske fauna og hverdag
Kursen bliver sat mod Cienfuegos, en by der er elsket af de lokale for dens moderne struktur og kultur. På vejen kører vi ind i Montemar naturreservatet, hvor det tropiske klimas flora og fauna imponerer. Her besøger vi en krokodillefarm, hvor den truede cubanske krokodille avles og efterfølgende slippes løs i naturen. Efter besøget ved krokodillerne sejler vi over Skattesøen, hvor vi finder en genskabelse af en precolombiansk indianerby. Ved ankomst til Cienfuegos sidst på eftermiddagen skifter vi hotellerne ud med en spændende oplevelse, da vi bliver indlogeret i ’casas particulares’, private hjem med værelser til udlejning. Den perfekte måde at opleve det autentiske Cuba og samtidig komme tættere på den gæstfri lokalbefolkning.

Dag 5 – Cienfuegos og Trinidad, Cubas mest betagende byer
Efter morgenmad ved vores værtsfamilier, siger vi farvel og tak til dem, inden vi kører ind til centrum af Cienfuegos. Den franskgrundlagte by har smuk arkitektur og cubansk shopping med håndlavede smykker, billige sko, eller måske trænger herrene til en tur ved den lokale barber? På egen hånd er det muligt at besøge det smukke Tomas Terry teater, som var landets mest moderne, da det blev bygget i 1889. I kan også nyde en gåtur på den kendte havpromenade Malecón. Efter besøget i Cienfuegos kører vi til Trinidad, en af landets første havnebyer, der emmer af historie! De brostensbelagte gader snor sig rundt som en labyrint, så angribende pirater ikke kunne finde ud igen. Vi besøger byens centrum med markeder, kolonialarkitektur og det romantiske museum. På Canchánchara-baren tager vi forskud på glæderne, når vi smager den kendte drink af samme navn som baren. Denne kan der smages mange flere af de kommende aftener, hvis I ønsker at besøge Casa de la Música. Her bliver der skruet op for salsamusikken, og den centrale plads forvandles til dansegulv.

Dag 6 – Sukkerdalen i Trinidad
I dag er der mulighed for at tage den mere med ro efter de mange indtryk. Lidt udenfor Trinidad finder vi den gamle sukkermølle Manacaz Iznaga, som med sine 40 meters højde var ideel til at holde styr på slaverne i sukkerørsmarkerne. I dag er både slaver og det meste sukker i området væk, men sukkermøllen har ikke mistet sin smukke udsigt. Om eftermiddagen kan Trinidad udforskes på egen hånd; kig forbi et af de mange museer og værksteder, eller overvær mændenes passionerede dominoturneringer i den lokale del af byen. Blot 12 km udenfor byen ligger den skønne strand, som også er et besøg værd – valget er dit og mulighederne er mange!

Dag 7 – Fantastisk regnskovsoplevelse
Bjergkæden Topes de Collantes er dækket af subtropisk regnskovsklima, og på dagens vandretur skal vi helt tæt på naturen. Smaragdkolibriernes grønne fjer ses i glimt mellem træerne til lyden af den karakteristiske fuglesang fra nationalfuglen trogon. Duften af frodig regnskov blander sig med duften af kaffe i bjergplantagerne, og efterhånden som vi kommer dybere ind i regnskoven, hører vi vandets rislen fra floden. Rislen bliver til brusen, når vi når det 20 meter høje vandfald El Rocio, og længere nede af floden nyder vi en frisk dukkert i den naturlige pool El Venado. Vandreturen gennem skoven er i alt tre kilometer lang og gåes i langsomt tempo, i alt ca. tre timer. Efter vandreturen nyder vi en velfortjent frokost i naturparken, inden vi kører tilbage til hotellet i Trinidad.

Dag 8 – Revolutionens hjerte, Santa Clara
Inden det bliver tid til badeferie går turen forbi Santa Clara, hvor den cubanske nationalfølelse og stolthed bliver tydelig, når vi besøger det rørende mausoleum, hvor Che Guevara og hans revolutionskammerater er begravet. Che Guevaras og Fidel Castros revolutionære tanker og handlinger har dannet hele fundamentet for, hvordan Cuba fungerer den dag i dag, og er på godt og ondt plantet dybt i de cubanske hjerter. Vi ser desuden det afsporede tog, som et centralt mindemærke for revolutionen og Castros endelige sejr. Om eftermiddagen ankommer vi til feriebyen Varadero og tjekker ind på vores All Inclusive hotel lige på stranden.

Dag 9 – Afslapning på caribiske strande
På hotel Labranda er der blot få meter gennem havens vildnis til en af de skønne, caribiske strande, perfekt til en dukkert i det krystalklare vand eller en slentretur i vandkanten med det fine sand mellem tæerne. Hotellet har både flere strandområder, to poolområder og en frodig have. Restauranten byder på lækker buffet til både morgen, middag og aften, mens poolbaren er det perfekte sted at nyde en lækker piña colada - alt sammen inkluderet i opholdet. Hver aften har hotellet professionelle shows, der underholder godt, indtil det bliver tid til at gå til ro i de rummelige, traditionelt indrettede værelser.”

Dag 10 – Afslapning på caribiske strande
Slap af under en svajende palme med udsigt til det Caribiske hav eller bad i bølgen blå. Hvide sandstrande, turkisblåt vand og forfriskende mojitos – den caribiske drøm bliver til virkelighed!

I dag er der god tid til at finde et godt sted på stranden og bare slappe af, mens I lader minderne fra den sidste uge stedfæste sig. Skal I have pakket de sidste minder i kufferten, har Varadero også en del at byde på: en tur med sightseeing bussen eller en slentretur igennem byens gader.

Dag 11 – Afslapning på caribiske strande
Man kan starte dagen med at gå på jagt efter en god souvenir eller gave man skal have med hjem. Der er også tid til at suge den sidste sol til sig og tage en tur i det Caribiske hav inden vi tager mod lufthavnen. Vi skal først flyve om aftenen så denne dag kan også nydes. På køreturen tilbage til Havana får vi de sidste naturoplevelser og smukke udsigter med os i aftensolens varme lys.

Dag 12 – Hjemrejse til Danmark
En dejlig ferie fyldt med oplevelser er ved at være slut og I flyver tilbage over Atlanten og ind i den europæiske civilisation, men minderne og oplevelserne vil efterlade et cubansk aftryk, der varer ved.

Begrænset antal pladser til salg. Der er plads til max 32 personer pr. rundrejse.

Vi tager forbehold for ændringer i program eller hotel til samme standard. Da alt er statsstyret i landet, kan der ske uforudsete ting, som vi ikke er herre over, men det er ofte en del af charmen ved Cuba.

Om rejselederen: Lise Krantz Dalgård
Lise har fået eventyrlysten ind med modermælken, og har siden hun var et stort barn guidet sin familie rundt i Europas seværdigheder. I 2010 gjorde hun rejseriet til en levevej, da hun begyndte sin guidekarriere. Hurtigt stjal Latinamerika hendes hjerte, hvor især Cuba og Mexico har været blandt de foretrukne destinationer både som rejseleder og på private rejser. Lise har i flere omgange bosat sig i både Cuba, Mexico og Chile, hvilket har givet hende et indgående kendskab til kulturen og samfundet, som hun deler ud af gennem de interessante fortællinger på rundrejserne. De senere år er rejselederlivet blevet kombineret med antropologistudier i Madrid, hvor passionen for kultur, politik og historie bliver næret og det spanske sprog er blevet finpudset.

Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge er et mindre rejsebureau, der bygger på mere end 16 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for pionerer og holder inspirerende foredrag. Over Alle Bjerge ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr. Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen - ofte til steder, hvor kun få andre turister har været; Det Tibetanske højland, Mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden vi kommer fra.

SPOTdeal har sendt mange mennesker på rejseeventyr med Over Alle Bjerge. Oplevelser for livet og stor tilfredshed har ført en masse 5-stjernede anmeldelser med sig, som du kan læse på nedenstående links. 

Se alle anmeldelserne på Trustpilot her. 
Se alle anmeldelserne på Facebook her.

Hotelliste:
Havana: Hotel Panorama: 3 nætter
Cienfuegos: casas particulares: 1 nat
Trinidad: Brisas Trinidad: 3 nætter
Varadero: Hotel Labranda: 3 nætter

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer hos Over Alle Bjerge på mail andreas@overallebjerge.dk

I forbindelse med bestilling bedes du oplyse:
- Fulde navne ifølge pas.
- Pasnumre
- Fødselsdato og år.
- Nationalitet.
- Køn.

Når kampagnen er slut vil du modtage en reservation per mail (til den mail i har opgivet til SPOT deal) Her vil der også informeres om evt. visum og dato for restbetaling. 1 – 2 uger inden afrejse får i desuden tilsendt en flybillet(E-billet).

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Over Alle Bjerge på tlf.: 40 93 98 36.

Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding.

Den oplyste pris i dette tilbud er baseret på Over Alle Bjerges officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af denne rejse. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med rejsen rettes til Over Alle Bjerge. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Over Alle Bjerger er registreret i rejsegarantifonden med nr. 2894.

Over Alle Bjerge - Danmarks Bedste Firmanavn 2017

Julius Bloms Gade 29, 2200 12339577


Sidste chance: 16. oktober 2018 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst