Krydstogt fra Singapore til Tokyo

Udsolgt

NYHED! Krydstogt mellem metropolerne Singapore og Tokyo med helt nyt krydstogtskib. Rejsen inkluderer fly, 1 nat i Singapore, sightseeing i Tokyo og 17 dage ombord på skibet med helpension. Rejs 11. april 2019 fra kun 15.890 kr. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Tag med på sidste etape af det flotte, nye krydstogtskib, Costa Venezias, første store rejse fra Europa til Asien og besøg hele syv forskellige lande undervejs.

Costa Venezias tager dig med på et nyt og spændende krydstogt i Asien, hvor du kan opleve interessante storbyer som Singapore, Bangkok, Kuala Lumpur, Ho Chi Minh City, Hongkong og Tokyo. Dermed byder krydstogtet på anderledes kultur og historie for alle pengene.

Læs hele den spændende rejsebeskrivelse længere nede på siden.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Singapore og Tokyo – København
  • 30 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Catering inkl. soft drinks, øl og vin på de lange flystrækninger
  • Transfers mellem lufthavn, hotel og skib i Singapore
  • 1 nat med morgenmad på hotel i Singapore
  • Transfer og sightseeing med engelsktalende guide i Tokyo
  • 16-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Service charge til en værdi af 1.440 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 14.990 kr. (Udsolgt)
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 15.890 kr. 
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 17.990 kr. (Udsolgt)
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 18.890 kr. (Udsolgt)
Balkon Kahyt Classic: SPOTpris 19.590 kr. (Udsolgt)
Balkon Kahyt Premium: SPOTpris 20.290 kr. (Udsolgt)

*kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Premium de største
    24-timers roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejserute

11.4: Fly fra Kastrup kl. 15.35
12.4: Ankomst til Singapore kl. 14.05. Transport til hotellet for overnatning
13.4: Transport til skibet. Afgang Singapore kl. 23.59
14-15.4: På havet
16.4: Ankomst Laem Chabang (Bangkok), Thailand kl. 06.00
17.4: Afgang Laem Chabang (Bangkok), Thailand kl. 17.00
18.4: På havet
19.4: Kl. 08.00-21.00 Phu My (Ho Chi Minh City), Vietnam
20.4: På havet
21.4: Kl. 08.00-20.00 Da Nang, Vietnam
22.4: På havet
23.4: Kl. 07.00-14.00 Shenzhen, Kina. Ankomst Hongkong kl. 20.00
24.4: Afgang Hongkong kl. 18.00
25.4: På havet
26.4: Kl. 07.00-14.00 Keelung, Taiwan
27-28.4: På havet
29.4: Ankomst Tokyo, Japan kl. 08.00. Sightseeing i Tokyo og transport til lufthavnen for hjemrejse over midnat
30.4: Ankomst Kastrup kl. 13.15

Der må tages forbehold for ændring i rejseruten.


Transport
Rejsen er inklusive flytransport.
Vejledende flytider:

11.4: Kl. 15.35-23.55 København – Dubai
12.4: Kl. 02.30-14.05 Dubai – Singapore

30.4:
Kl. 00.30-06.45 Tokyo – Dubai
Kl. 08.20-13.15 Dubai – København 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.


Hotel i Singapore
Rejsen er inklusive en 1 overnatning med morgenmad på det 4* Peninsula Excelsior i centrum af Singapore. Hotellet har to udendørs pools, restaurant, fitnesscenter og døgnåben reception. Værelserne er elegante med store vinduer og har alle aircondition, tv, minibar, safetybox og eget bad/toilet med hårtørrer og toiletartikler. Se hotellet her.

Mad og drikke
Turen inkluderer alt mad ombord på skibet. Du vælger selv, om du ønsker at spise i skibets restaurant, hvor du får dejlig mad serveret, bestilt ud fra et godt og varieret menukort. Du er også velkommen i buffeten fra tidlig morgen til sent. Her er altid en snack og en kop kaffe. I forbindelse med hovedmåltider bugner buffeten af lækkerier.  Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet.

Skibet 
Costa Venezia er lige nu ved at blive bygget og søsættes først i starten af marts 2019. Skibet er tiltænkt det kinesiske marked, men påbegynder sin jomfrurejse i Italien, hvorfra det sejler til det fjerne østen i flere etaper. Det er en af disse etaper – fra Singapore til Tokyo – du får muligheden for at komme med på. Det er en enestående mulighed for at opleve det nye, smukke skib, idet dets ruter efterfølgende kun sælges på det kinesiske marked.

Costa Venezia bliver rederiets største skib med sine 20 dæk og plads til ca. 5.200 passagerer. Hun bærer kanalbyen Venedigs italienske navn og er dedikeret til netop denne pragtfulde by, der udover kanaler og gondoler også er kendt for sit ikoniske karneval, hvor alle bærer de karakteristiske masker. Den festlige stemning fra denne årlige begivenhed finder du ombord på Costa Venezia året rundt.


Eventuelle tilkøb ved bestilling

Drikkepakker
Ombord på skibet tilbydes to forskellige drikkepakker.

Pranzo & Cena omfatter vand, soft drinks, øl og vin til frokost og aftenspisning i både hovedrestauranten og buffeten. Pakken koster kr. 100,- pr. dag/kr. 1.600,- for hele krydstogtet for voksne og kr. 50,- pr. dag/kr. 800,- for hele krydstogtet for børn. Prisen gælder kun ved tilkøb hos Øster Lindet ved bestilling af rejsen.

Piu Gusto er en All Inclusive drikkepakke og omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vand, soft drinks, frugtjuice og varme drikke som kaffe, te og kakao, vin, øl og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premium mærker og minibaren er undtaget. Pakken koster kr. 225,- pr. dag/kr. 3.600,- for hele krydstogtet for voksne og kr. 130,- pr. dag/kr. 2.080,- for hele krydstogtet for børn. Pakken tilkøbes hos Øster Lindet ved bestilling af rejsen eller efterfølgende online hos Costa.

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 9.990 kr.
Voksne: 12.990 kr.

Enekahyt
Begrænset antal pladser, så der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet. Tillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillæg for indvendig kahyt: 4.500 kr.
Tillæg for udvendig kahyt 5.900 kr.
Tillæg for kahyt med balkon: 7.000 kr.

Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter ved alle anløb. Disse kan købes ombord eller forudbestilles direkte hos Costa. Se Costas udflugtsprogram her.

Der er også mulighed for arrangementer i land på egen hånd, og mange steder står lokale operatører og tilbyder arrangementer.

Rejsedokumenter
Du skal medbringe pas, som er gyldigt i min. 6 måneder efter hjemkomst. Hold dig orienteret gennem Udenrigsministeriet - www.um.dk

Som dansk statsborger kræves der visum til Kina. Hold der orienteret gennem Ambassaden.

Forsikringer
Du kan tilkøbe afbestillings- og/eller rejseforsikringer direkte hos Øster Lindet eller eget forsikringsselskab. Ønskes afbestillingsforsikring skal denne tilkøbes, når du indløser dit værdibevis. Vi gør opmærksom på, at den danske sygesikring IKKE dækker udenfor Europa.


Rejsebeskrivelse
Der er afgang fra Danmark den 11. april med ankomst i Singapore næste dags eftermiddag. Du har en hel dag til at opleve denne fantastiske storby, og det kan varmt anbefales at udnytte dagen i Singapore til f.eks. at inspicere Asiens mest berømte shoppinggade, Orchard Road, eller udforske byen med de berømte ”hop on/off busser”. Først sidst på eftermiddagen den 13. april køres du til skibet, som sejler ud fra Singapore ved midnatstid på en lidt mere end to ugers sejlads mod Japan.

Krydstogtet starter med et par dage til søs, så du har rig mulighed for at udforske og blive fortrolig med Costa Venezia – et smukt, nyt skib med masser af flotte detaljer og udsmykninger samt mange faciliteter, så du aldrig kommer til at kede dig ombord.

Første anløb bliver i ”smilets land”, Thailand, hvor du ankommer til Laem Chabang tidligt om morgenen den 16. april. Dette er ”Bangkoks havn” beliggende ca. 1,5 times kørsel syd for den thailandske hovedstad. Skibet ligger her helt frem til næste dags eftermiddag, så du kan vælge at tage til Bangkok eller Pattaya på egen hånd eller tilkøbe en af skibets udflugter. Besøg f.eks. den gamle by Ayutthaya - der var hovedstad i kongedømmet Siam - og se bl.a. de fascinerende ruiner af byen foruden det royale palads, smukke templer og en af verdens største siddende Buddhaer.

Næste land i rækken er Vietnam, hvor du har to anløb i henholdsvis Phu My og Da Nang. Førstnævnte ligger i den sydlige del af landet og er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Ho Chi Minh City (Det tidligere Saigon), Cu Chi Tunnellerne – det 250 km lange tunnelsystem med skjulte indgange fra Vietnamkrigen – eller det frodige Mekong Delta med de velplejede marker og plantager. Da Nang ligger i det centrale Vietnam, og her kan du nyde en dag på de fine strande, se dig omkring i den hastigt voksende by eller tage på udflugt og opleve noget af landets spændende historie i f.eks. den gamle kejserlige by Hue.

Den moderne by Shenzhen, der er en af Kinas rigeste, bliver næste stop. Det er en interessant blanding af tradition og nytænkning og et økonomisk centrum med gode shoppingmuligheder.

Herefter ankommer du til den tidligere engelske kronkoloni, Hong Kong, der nu har tilhørt Kina i 20 år. Dette er en af verdens største byer, og den er konstant i bevægelse og har da også verdens travleste havn. Selvom den kan virke kaotisk, er det samtidig en smuk og fredfyldt by, der har en overraskelse gemt rundt om hvert gadehjørne. Du kan bl.a. få en tur med verdens stejleste kabelbane, sejle tværs over Victoria Harbour og besøge den gamle fiskerlandsby eller et af byens lokale markeder. Costa Venezia ligger i havn natten over, så du også kan få den farverige aften- og nattestemning med.

Efter en dag på havet er du nu fremme i Taiwan. Her anløbes Keelung, der ligger tæt på landets hovedstad, Taipei, som er en smuk blanding af kinesisk og japansk kultur og har Nationalmuseet – et palads med verdens største samling af kinesisk kunst – og Taipei 101 – den bambuslignende skyskraber, der fra 2004 til 2010 var verdens højeste bygning – som to af højdepunkterne.

Krydstogtets endestation bliver Japans hovedstad, Tokyo. Her i denne pulserende millionby, der altid er i bevægelse, forlader du Costa Venezia og tages med på en byrundtur, så du kan nå at opleve noget af alt det, byen har at tilbyde fra det gamle og traditionelle til det nyeste nye og smarte. Se bl.a. kejserpaladset, templer, den gamle bydel og de hektiske shoppinggader, inden der er transport til lufthavnen for hjemrejse efter en begivenhedsrig rejse i gennem Asiens historie, kultur og natur.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses følgende:

  • Fulde navn på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.


Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Singapore og Tokyo – København
  • 30 kg bagage plus 7 kg håndbagage
  • Catering inkl. soft drinks, øl og vin på de lange flystrækninger
  • Transfers mellem lufthavn, hotel og skib i Singapore
  • 1 nat med morgenmad på hotel i Singapore
  • Transfer og sightseeing med engelsktalende guide i Tokyo
  • 16-nætters krydstogt i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Service charge til en værdi af 1.440 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer udover de nævnte.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, skal medbringes på rejsen.

Som dansk statsborger kræves der visum til Kina. Hold der orienteret gennem Ambassaden.

Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenterne i orden.

For vaccinationer henvises til egen læge. Gør opmærksom på, at der er tale om korte ophold de forskellige steder.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier og ændringer i flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 19. september 2018 kl. 23:59

Krydstogt mellem Singapore og Tokyo