Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 33 47 18 18
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin
Luk

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og målretning af gode oplevelser til dig.

Læs mere

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse -

Læs mere her

15 DAGES ENESTÅENDE RUNDREJSE I MEXICO

Udsolgt

Oplev fantastiske Mexico på en 15-dages rundrejse. Besøg mayaruiner i junglen, charmerende, spanske kolonibyer, vidunderet Chichen Itza, junglevandfald og meget mere. Rejseleder, Kasper Bøndergaard fra Over alle Bjerge, er med hele vejen fra Kbh,

RUNDREJSE I MEXICO - UDSOLGT. Vi arbejder på at skaffe nye afgange i marts, så hold øje.

Pris16.995

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
32 solgte

Særpris!

Tag med Over Alle Bjerge på en fantastisk rundrejse tværs over Mexico. Fra højlandet og Solpyramiden i Mexico City, gåture i de charmerende spanske kolonibyer, forladte mayabyer i junglen og endeligt til den eksotiske kyst ved det Caribiske hav.

Rejsen inkluderer:

• Fly fra København til Mexico t/r (via Paris med Air France).
• 2 måltider ombord.
• Rejseleder med fra København, på flyrejsen og i ankomstlufthavnen.
• 15 dages spændende program og masser af udflugter.
• Alle entré på nævnte udflugter.
• 10 overnatninger på gode mellemklasse hoteller på rundrejsen.
• 3 overnatninger på Hacienda del Caribe ved det Caribiske hav (afslutning)
• Morgenmad på hotellet alle dage.
• Dansk rejseleder. Historielærer Kasper Bøndergaard.
• Mexicansk lokalguide.

Afrejse fra København den 21. januar 2019.

Dobbeltværelse: Særpris 16.995 kr. pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Eneværelse: Særpris 19.995 kr. pr. person.

Begrænset antal pladser til salg. Der er plads til max 30 personer pr. rundrejse.

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Ikke inkluderet i rejsen:
• Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring).
• Øvrige måltider.
• Drikkepenge. Beregn ca. 250 kr.

Flytider fra København (flyvninger med Air France):
Afgang d. 21. januar fra København kl. 06.25 - Ankomst Paris-Charles de Gaulle d. 21. januar kl. 08.30
Afgang d. 21. januar fra Paris-Charles de Gaulle kl. 11.00 – Ankomst Mexico City d. 21. januar kl. 16.20

Afgang d. 03. februar fra Cancun / Mexico kl. 19.35 - Ankomst Paris-Charles de Gaulle d. 04. februar kl. 11.00
Afgang d. 04. februar fra Paris-Charles de Gaulle kl. 12.20 – Ankomst København d. 04. februar kl. 14.15

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Rejseprogram

 Dag 1 - København til Mexico City
I flyver fra København om morgenen med kurs mod Mexico. I Kastrup møder i rejseleder Kasper Bøndergaard. Han er med fra starten og kan således hjælpe med at udfylde formularer og komme igennem visum/paskontrol og lufthavn, når I kommer frem. I lander i Mexico City om eftermiddagen, og der er indtryk og oplevelser fra starten, når man lander i den største by på den vestlige halvkugle. Der bor over 20 millioner mennesker i dalen der ligger på et plateau i 2200 meters højde. I kører til hotellet, der ligger centralt i forhold til de seværdigheder, I skal besøge i de kommende dage.   

Dag 2 - Sol- og Månepyramiden
En stor dags oplevelser venter os i hovedstaden og omegn. Byen er den ældste hovedstad i hele Nord- og Sydamerika og den eneste sammen med Quito, der er grundlagt af de oprindelige folkeslag. I lægger ud ved byens centrum, hvor I skal se Zocaloen, der er verdens andenstørste plads. På pladsen ligger Mexico Citys majestætiske katedral, der blev påbegyndt i 1573 og dermed er Amerikas ældste. I ser også Nationalpaladset, der bl.a. huser et stort vægmaleri af Diego Rivera ”Historien om det Mexicanske folk”. Herefter kører I 40 km ud af Mexico City for at besøge Teotihuacan som er et Aztekisk navn der betyder ”gudernes by”. Byen havde sin storhedstid i årene 300-600 og var den største by i det ”Precolombianske Amerika” I skal se en række imponerende bygninger b.la. Solpyramiden, Månepyramiden og Quetzalcoatls Tempel.

Dag 3 - Mexico Citys fantastiske seværdigheder.
I starter dagen med at se et af verdens flotteste museer. Det Antropologiske Museum i Mexico City fortæller med flotte illustrationer og en samling af Mellemamerikas største arkæologiske fund historien om Mexico. Her bliver man klogere på de forskellige kulturer og ser de største skatte fra Olmekerne, Aztekerne, Mayaerne og Zapotekerne. Blandt de største skatte er Aztekernes Solsten, kong Pacals grav og Montezumas fjerkrone. Om eftermiddagen kører I sydøst til Oaxaca, der er hovedstad i delstaten af samme navn.

Dag 4 - Oaxaca og Monte Alban.
Efter en god morgenmad tager I ud og ser på Monte Alban om formiddagen. I stifter bekendtskab med Zapotekerne som er den kultur, der var herskende i området. Her ser I en by, bygninger og pyramider liggende majestætisk på en forhøjning med udsigt over Oaxaca. Om eftermiddagen er der tid til at gå rundt og se nærmere på den gamle by, der er en af de flotteste og mest velbevarede fra kolonitiden. Med Zocaloen, det gamle torv, som byens summende midtpunkt udgår mange charmerende gamle gader med traditionelle lave huse og spanske altaner. Her er et livligt marked og man kan smage på mange af områdets kendte specialiteter herunder Chokolade, Mezcal og for de modige ristede græshopper.

Dag 5 - Mitla pyramiderne og Chiapas
Hvor Monte Alban var det politiske centrum for Zapotekerne så var Mitla det religiøse. Her ser I de fantastiske detaljer i deres helt særegne byggestil hvor de tilpassede små stykker af sten og satte dem sammen til en mur i de mest utrolige mosaikker. Der er også et mindre marked og en flot gammel kirke på stedet som et af de ældste eksempler på den spanske kolonistil. Herefter kører I til den hyggelige lille kolonistilsby Chiapa de Corzo som ligger ved breden af floden Grijalva.

Dag 6 - Bådtur i Sumiderokløften
Om formiddagen skal I ud og se på et af Mexicos flotteste naturscenerier med en bådtur i Sumidero kløften. Kløften er dannet omtrent samtidig med Grand Canyon ved en sprække i jordskorpen og Grijalva floden der fortsat eroderer kløften I sejler i både og kan se det dramatiske landskab hvoraf der er flere steder med 1000 meters lodrette bjergsider. Sumidero kløften og floden er en del af en stor National park og der er desuden en stor mængde fugle og dyr hvoraf den Amerikanske krokodille er en af de mest kendte. Efter den store natur oplevelse kører I til San Cristobal

Dag 7 - Besøg i lokale indianerlandsbyer
San Cristobal blev grundlagt af Spanierne i 1528 og ligger højt oppe i bjergene i 2200 meters højde. Det er en utrolig hyggelig gammel by med lave spanske huse, små bytorv og gamle kirker. Byen er også kendt for at der bor mange indierne i byen og landsbyerne omkring. De er efterkommere af Mayaerne og har beholdt mange gamle skikke. Damerne går med et slags sjal dækket med blomster og herrernes traditionelle dragt er en rød bomuldsponcho og en flad hat med silkebånd. I kører længere ud i bjergene og besøger de to landsbyer Chamula og Zinacantan. Her har man blandet lokale skikke med kristendommen. Det ser I fx i byens gamle kirke hvor man dækker gulvet med gran og stearinlys mens man ofre en hane. 

Dag 8 - Junglevandfaldene Agua Azul og Misol
I kører i den Mexicanske delstat Chiapas på vejen mod Palenque hvor der er mere end 500 vandfald der varierer i højden fra 3 til 30 meter. Der er ægte junglestemning når der vælter kaskader af vand ud af regnskoven over flade klippestykker. Et højt indhold af mineraler giver vandet en turkisblå farve som står i kontrast til den frodige grønne jungle. De to vandfald er meget forskellige og det kan endda være at der er mulighed for at bade nedenfor vandfaldet

Dag 9 - Mayaruiner i Junglen
I dag skal I opleve en af rejsens absolutte højdepunkter ved vores besøg i den forladte Maya by Palenque. I går igennem regnskoven med alle dens lyde og dufte og dybt inde i junglen finder I Palanque med dens paladser og pyramider. Det er et magisk syn og det tryllebinder at få de gamle historier om ”Kong Pakal” og ”Den røde dronning”. I skal også se ”Templo de los inscripciones” med dens relieffer og hieroglyffer. Meget af den Iden om historien og kongerækken man har stammer herfra. Om eftermiddagen kommer I til kystbyen Campeche I skal bo i. Byen blev grundlagt tilbage i 1540 af spanske ”Conquistadors”. Den var i starten hærget af pirater men efter man byggede den imponerende fæstning undgik man plyndring.

Dag 10 - Mayapyramider og Den hvide by

I kører på Yucatan halvøen og vores eventyr bringer os til Uxmal. Et andet af Mexicos fantastiske gamle Maya byer. Her små inskriptioner og store pyramider med stejle trapper. I ser blandt andet Troldmandens pyramide, guvernørens palads, boldbanen og nonneklostret. Byen er påbegyndt tilbage i 500 tallet og man fornemmer at Mayaerne var et højt udIklet folk med fin æstetik og udviklet Idenskab herunder astronomi. I ankommer siden til Merida hvor I tager rundt og ser på byen hvis kælenavn er den hvide by pga af de mange hvide mure. Byen blev bygget ovenpå en Mayaby og man kan se enkelte steder at man har brugt de originale sten til at bygge spanske kolonistils huse. Der er her en stor andel af efterkommere af Mayerne ligesom Maya sproget stadig bliver talt her. 

Dag 11 - Et af verdens 7 vidundere
Chichen Itzá er et af de steder i Verden man bare skal til ligesom Taj Mahal eller den Kinesiske mur. Når man står der og en drøm går i opfyldelse kan man ikke lade være at få sommerfugle i maven. Det er for nylig sammen med de to sidstnævnte blevet kåret til Verdens 7 Nye Idundere. Chichen Itzà er bygget i 600 tallet og en af de største Mayabyer og samtidig. Efter denne kæmpe oplevelse ved Mexicos mest berømte Pyramide begiver I os mod Playa Del Carmen.

Dag 12 - Afslapning i Caribisk paradis
Dagen i dag er afsat til afslapning på vores hyggelige hotel i Playa Del Carmen ikke langt fra havet. Byen ligger på en af Mexicos mest populære kyststrækninger med kridhIde sandstrande og turkisblåt hav. For de der ikke Il slappe af er der en væld af boder og stræder samt flere Museer herunder et om Frida Kahlo. Der er mange fantastiske restauranter af international klasse langs hovedgaden 5th Avenue men man skal ikke langt væk af de gamle gader før det bliver mere lokalt med en liflig duft af Burritos, Fajitas og Tacos fra de rygende køkkener. Det kan med fordel skylles ned med en kold Corona. 

Dag 13 - Afslapning i Caribisk paradis
Slap af under en svajende palme med udsigt til det Caribiske hav eller bad i bølgen blå på en af Mexicos flotteste strande. Stranden ved Playa del Carmen er 10 km lang med kridhIdt sand og turkisblåt hav. Man kan snorkle eller tage på en bådtur til den lille ø Cozumel hvor der er en farvestrålende koralrev man kan dykke ved. Når det bliver aften er der mange restauranter og barer at vælge imellem. Nogle af dem med borde og stole på stranden, lys på bordet og en romantisk solnedgang.

Dag 14 - Afslapning i Caribisk paradis
Man kan starte dagen med at gå på jagt efter en god souvenir eller gave man skal have med hjem. Der er små butikker og markeder med kunsthåndværk fra hele landet. Der er også tid til at suge den sidste sol til sig og tage en tur i det Caribiske hav inden I om eftermiddagen tager mod lufthavnen.

Dag 15 - Hjem over Atlanterhavet
En dejlig ferie fyldt med oplevelser er ved at være slut og I flyver til Danmark hvor I ankommer om eftermiddagen.

Nogle af højdepunkterne – til info:

• Bådudflugt i Sumiderokløften

• Sol- og Månepyramiden

• Vidunderet Chichen Itza

• Mayaruiner i junglen

• Charmerende, spanske kolonibyer

• Besøg i indianerlandsbyer

Om rejselederen
Kasper startede med at komme i Mexico for knap 10 år siden og er kommet tilbage mange gange gennem årene. Noget han glæder sig til hver gang. Han er uddannet skolelærer med speciale i bl.a. historie. Efter et par år i folkeskolen skiftede han klasseværelset ud med jobbet som rundrejseleder og boede 12 år i udlandet. Herfra rejste han ud for at starte nye rejsemål og rundrejser, hvilket bragte ham til over 70 lande. Efter han flyttede tilbage til Danmark i 2014 har han startet rejsebureauet ”Over Alle Bjerge” og han lever i dag af at lave skræddersyede rejser til hans favoritdestinationer samt holde foredrag om nogle af hans fantastiske oplevelser. Der er nok at tage af når man har arrangeret og været rejseleder på over 100 rundrejser.

Kasper og Over Alle Bjerge har udelukkende fået 5-stjernede anmeldelser som det kan ses i de her to links:

https://dk.trustpilot.com/review/overallebjerge.dk 

https://www.facebook.com/pg/overallebjerge/reviews/?ref=page_internal 

 

Hotelliste:

Dag 1 Hotel Fontan
Dag 2 Hotel Fontan
Dag 3 Oaxaca Real
Dag 4 Oaxaca Real
Dag 5 La Ceiba
Dag 6 Arrecife de Coral
Dag 7 Arrecife de Coral
Dag 8 Maya Tulipanes
Dag 9 Mision Campeche
Dag 10 Residencial
Dag 11-13 Hacienda del Caribe 

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer hos Over Alle Bjerge på mail kasper@overallebjerge.dk.

I forbindelse med bestilling bedes du oplyse:
- Fulde navne ifølge pas.
- Pasnumre
- Fødselsdato og år.
- Nationalitet.
- Køn.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Over Alle Bjerge på tlf.: 40 93 98 36.

En unik kode gælder for én person. Rejsen inkluderer:

• Fly fra København til Mexico t/r (via Paris med Air France).
• 2 måltider ombord.
• Rejseleder med fra København, på flyrejsen og i ankomstlufthavnen.
• 15 dages spændende program og masser af udflugter.
• Alle entré på nævnte udflugter.
• 10 overnatninger på gode mellemklasse hoteller på rundrejsen.
• 3 overnatninger på Hacienda del Caribe ved det Caribiske hav (afslutning)
• Morgenmad på hotellet alle dage.
• Dansk rejseleder. Historielærer Kasper Bøndergaard.
• Mexicansk lokalguide.

Afrejse fra København den 21. januar 2019.

Begrænset antal pladser til salg. Der er plads til max 30 personer pr. rundrejse.

Betaling
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på spotdeal.dk. Restbeløbet for rejsen betales til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse.

Ikke inkluderet i rejsen: 
• Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring).
• Øvrige måltider.
• Drikkepenge. Beregn ca. 250 kr.

Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding.

Den oplyste pris i dette tilbud er baseret på Over Alle Bjerges officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af denne rejse. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med rejsen rettes til Over Alle Bjerge. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Over Alle Bjerger er registreret i rejsegarantifonden med nr. 2894.

Over Alle Bjerge - Danmarks Bedste Firmanavn 2017

Julius Bloms Gade 29, 2200 12339577


Sidste chance: 01. august 2018 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst