Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.
Mit SPOTdeal Velkommen tilbage, Log af
Tlf: 33 47 18 18
Få Hjælp
Indkøbskurv (0)
Medlemslogin
Luk

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og målretning af gode oplevelser til dig.

Læs mere

SPOTdeal bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse -

Læs mere her

Safari og strandferie i Kenya

Oplev Kenyas storslåede natur, kom helt tæt på Masai Maras vilde dyr og lad de store oplevelser bundfælde sig på strandferien i Mombasa. Rejsen er inkl. 9 overnatninger, safari med helpension, strandferie m. halvpension, diverse udflugter og meget mere.

KENYA - Safari i Masai Mara, strandferie i Mombasa og meget mere. Fly fra CPH, BLL & AAL 17/10.

Pris18.598

Din ordre pålægges 2,00kr. i administrations-gebyr
4 solgte

Særpris!

Kom til Kenya med Bravo Tours og mærk på egen krop, hvorfor rejseformen safari blev fostret i netop dette østafrikanske land. Besøg det verdenskendte elefantbørnehjem Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, smykkefabrikken Kazuri ved foden af Ngong Hills og Karen Blixens Farm. Fortsæt til den fantastiske Lake Naivasha og hils på flodhestene fra en båd. Skyl derefter safaristøvet af dig med en badeferie ved Det Indiske Ocean, hvor der venter kridhvidt sand, vajende kokospalmer, azurblåt vand og verdens næstlængste koralrev.

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København, Billund og Aalborg til Nairobi (via Amsterdam)med KLM/Kenya Airways.
  • Fly fra Nairobi til Mombasa med Kenya Airways.
  • Fly fra Mombasa til København, Billund og Aalborg (via Amsterdam) med Kenya Airways/KLM.
  • Mad og drikkevarer ombord pÃ¥ flyet.
  • 11 dage/9 overnatninger pÃ¥ nævnte indkvarteringer.
  • Helpension pÃ¥ safari.
  • Strandferie i Mombasa med halvpension
  • Besøg pÃ¥ elefantbørnehjem, Kazuri og Giraffe Center i Nairobi.
  • Besøg pÃ¥ Karen Blixens museum samt frokost.
  • BÃ¥dsafari pÃ¥ Naivasha-søen.
  • Al safarikørsel med engelsktalende chauffør & garanti for vinduesplads i safaribilen.
  • Strandferie i Mombasa med halvpension
  • Alle kendte skatter og afgifter.
  • Dansktalende rejseleder.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse:

Afrejse d. 17. oktober fra København – Pris pr. person: Særpris 18.598 kr.
Afrejse d. 17. oktober fra Billund – Pris pr. person: Særpris 18.598 kr.
Afrejse d. 17. oktober fra Aalborg – Pris pr. person: Særpris 18.598 kr.

Valgfrie tilkøb (købes direkte hos Bravo Tours):

  • Afbestillingsforsikring – 399 kr.
  • Årsrejseforsikring – 709 kr.
  • Tillæg for eneværelse - 2.835 kr.
  • Ballonsafari i Masai Mara (vejledende pris 2.800 kr.)
  • Besøg i Masailandsby i Masai Mara (ca. 20 USD) (købes pÃ¥ rejsemÃ¥let)

Ikke inkluderet i prisen:

  • Visum til Kenya - 50 USD.
  • Drikkevarer.
  • Drikkepenge (ca.50 kr. pr. dag)
  • Eventuelle vaccinationer.


 

Dag 1 – Kurs mod Kenya
Fulde af forventninger letter vi fra dansk jord og sætter kursen mod sydøst og det mægtige afrikanske kontinent. Fra København/Billund/Aalborg flyver vi enten via Istanbul eller Amsterdam og derefter direkte til Jomo Kenyatta International Airport i Kenyas hovedstad Nairobi. Rejsen tager omkring 14 timer og om bord på flyet er der god komfort, underholdningssystem, udstrakt service og alle måltider og drikkevarer inkluderet i rejsens pris.

Dag 2 – Elefantbørnehjem, smykkefabrik og Karen Blixens Farm
Flyet lander i Jomo Kenyatta International Airport lidt uden for Nairobi. I ankomsthallen venter Bravo Tours’ safarirejseleder, som byder velkommen og ledsager dig til The Margarita House. Her kan du slappe af og få en gedigen morgenmad inden dagens udflugter. Vi besøger først det verdensberømte Daphne Sheldrick’s Elephant Orphanage, hvor forældreløse elefantunger hjælpes på fode, inden de sættes ud i naturen. Turen går herefter til Langata Giraffe Centre, hvor du kommer i øjenhøjde med de 5,5 meter høje skabninger. De forældreløse giraffer er afkom af Rotchilds-giraffen, der er den mest truede giraf-art. Nyd frokosten på Tamambo Karen Blixen Coffee Garden, der ligger i smukke omgivelser på tidligere Karen Blixen-ejet land. Efter frokost fortsætter vi til hendes farm og museum, hvor vi hører de mange eventyrlige historier fra hendes liv i Afrika. Dagens sidste stop er smykkevirksomheden Kazuri, hvor hundredvis af enlige kvinder har fået job, så de kan forsørge familien. Kazuri har udviklet sig fra et græsrodsforetagende til et globalt brand med håndmalede smykker, der sælges verden over. Efter dagens oplevelser returnerer vi til lodgen for at slappe af, spise lækker aftensmad og gå til ro under de kenyanske stjerner.

Dag 3 – Safarioplevelser ved Lake Naivasha
Efter en god morgenmad bryder vi op fra Nairobi og kører de kun 80 km vestpå over den gigantiske Rift Valley, der skærer sig som en dyb kløft gennem hele Kenya. Vores mål er den fantastiske ferskvandssø Lake Naivasha, der ligger i 1.880 meters højde. Søen rummer et storslået dyreliv med bl.a. flamingoer, flodheste og goliathejrer. Vi tjekker ind på den legendariske og luksuriøse Lake Naivasha Country Club, der i flere årtier har været base for internationale safarirejsende. Lodgen har en dejlig have, hvor vi med lidt held kan se antiloper springe over hegnet. Efter frokost skal vi på bådsafari, hvor vi sikkert støder på nogle af de over tusinde flodheste, der bruger søen som deres hjem. På den østlige bred sejler vi forbi den halvmåneformede landtange Crescent Island, der blev brugt til optagelser i Karen Blixen-filmen ”Mit Afrika”. I det knæhøje græs ser vi højest sandsynligt antiloper, gazeller, giraffer og zebraer fra båden.

Dag 4 – Sletterne i Masai Mara
Efter morgenmad forlader vi nu Lake Naivasha og kører mod Masai Maras mægtige sletter. Vi regner med
at være fremme ved Asnil Lodge omkring frokost. Lodgen ligger fantastisk godt placeret midt i parken langs den berømte Mara-flod. Her er det ikke bare synssansen, men også høresansen der kommer på overarbejde. Teltene ligger ud til floden og har et hyggelig bålsted, hvor man kan nyde en dejlig sundowner drink med udsigt over floden. Vi indtager vores frokost i lodgen og kører på gamedrive i Masai Mara-området, hvor der bor masser af giraffer, bøfler, løver, flodheste, antiloper, elefanter og millioner af fugle året rundt. Det er vild afrikansk natur, så man ved aldrig helt præcist, hvad man støder på undervejs – netop heri ligger spændingen! Ved solnedgang kører vi tilbage til lodgen for at spise en god middag – med savannens mange lyde som baggrundstæppe.

Dag 5 – Store dyreoplevelser i Masai Mara
Uden sammenligning er Masai Mara den afrikanske nationalpark, hvor der er størst sikkerhed for at se dyr. Her findes en meget stor koncentration af de klassiske savannedyr og samtidig en stor bestand af forskellige antilopearter. Det er derfor ikke ualmindeligt at se 10-12 forskellige dyrearter på det samme sted. Sammen med solens første stråler kører vi ud på savannen, hvor vi skal være hele dagen. Vi kører mod den kendte og frodige Mara-flod, hvor der nærmest er statsgaranti for at opleve krokodiller og flodheste. Vi fortsætter på savannen en rum tid, inden vi omkring frokost returnerer til lodgen for at slappe lidt af – og om eftermiddagen fortsætter safarieventyret i forhold til, hvad savannen selv har planlagt for os.

Dag 6 – Ferieparadis på Kenya-kysten
Nyd morgenmaden i campen og din sidste safaritur i denne omgang. Efter en spændende køretur i parken siger vi farvel til Masai Mara og kører tilbage til hovedstaden Nairobi – med madpakker og drikkevarer til turen. Fra Nairobi flyver vi den relativt korte afstand til den tropiske kystby Mombasa. Her fra begiver vi os de kun 20 km sydpå til området Tiwi Beach, hvor vi ankommer sidst på dagen til det skønne Hotel Amani Tiwi Beach Resort , der ligger i vandkanten af det altid varme indiske ocean. Det firstjernede hotel byder på høj komfort, dejlige værelser med aircondition, tropiske haveanlæg og et indbydende poolområde, der betegnes som det længste af sin slags i hele Østafrika.

Har I lyst, kan I også tilkøbe en helt særlig oplevelse, nemlig en tur med bush-fly. På den måde slipper I for den bumlede køretur tilbage til Nairobi og flyver i stedet direkte fra Masai Mara til kysten. Det giver jer også mulighed for en ekstra tur rundt i safariområdet. Flyveturen tager ca. to timer, og er ikke bare en hurtigere løsning, men også en kæmpe oplevelse – det er nemlig vildt at se hele området fra oven! Tilkøber I denne løsning, lander I ca. 15 minutter fra jeres hotel – spørg jeres rejsekonsulent for mere information.

Dag 7 -10 – Tropekyst, koralrev og Mombasa by
Kunsten at lave ingenting kan dyrkes med velbehag de næste par dage – hvor ingenting handler om at slappe af ved stranden, mærke de milde vinde fra oceanet, snorkle ved koralrevet eller lade kroppen falde til ro i det lune badevand, hvor vandtemperaturen i snit ligger på 28 grader. Hotellet ligger ikke blot ud til en fantastisk dejlig sandstrand, men faktisk også ud til verdens næstlængste koralrev. Derfor er det oplagt at tage på opdagelse under vandet, med undervandskamera, snorkle-udstyr og dykkerbriller. Mombasa er også meget mere end at bade og svømme. Med over 2.000 års historie har byen en masse spændende oplevelser at byde på – bl.a. det berømte vartegn med de store stødtænder, den gamle, arabisk inspirerede bydel Old Town, fæstningen Fort Jesus, kolonibygningen Leven House og markedspladsen Mackinnon Market.

Dag 11 – Hjemrejse
Det kan være svært at sige farvel til dette ferieparadis, men efter en tidlig morgenmad må vi vinke farvel til hotellet og kører mod Moi Internatinal Airport i Mombasa for at flyve til Danmark.

Hotel på badeferien:
Amani Tiwi Beach Resort – kategori 4
Lækkert resort i skønne omgivelser
Amani Tiwi er det perfekte ferievalg. Her er alt, hvad man drømmer om, hvis man vil holde en eksotisk drømmeferie langs Kenyas kyst. I bor lige ved kridhvide strande, hvor I kan slappe af mellem svajende palmer eller nyde en dukkert i det krystalklare vand.

Uanset om I rejser som par eller med børn, vil alle nyde ferielivet på Amani Tiwi. Her er der god plads til alle og mange faciliteter. Børnene kan hygge sig i den internationale børneklub, og flere gange om dagen arrangerer animationsteamet også aktiviteter – både for børn og voksne. Ved stranden er det muligt at prøve forskellige vandsportsaktiviteter, og hotellet tilbyder også flere wellnessbehandlinger. Ud for stranden ligger verdens anden længste koralrev – det er muligt at sejle ud til koralerne, hvor I kan snorkle, men det også muligt at opleve det flotte syn om bord på en glasbundsbåd.

På hotellet finder I også Kenyas længste poolområde. Poolen snor sig hele vejen gennem den tropiske have ned til stranden. Det betyder, at I kan finde jeres helt egen oase på hotellet, hvor I kan komme helt ned i gear. Hotellet har også flere restauranter og barer bl.a. en italiensk restaurant lige ud til stranden. Det er også muligt at tilkøbe All Inclusive til meget fordelagtige priser.

Flyinformation 

Flytider Billund:
Afrejse fra Billund den 17. oktober kl. 18.35
Ankomst til Nairobi den 18. oktober kl. 06.05
Afrejse fra Mombasa den 27. oktober kl. 04.20
Ankomst til Billund den 27. oktober kl. 17.45

Flytider København:
Afrejse fra København den 17. oktober kl. 16.25
Ankomst til Nairobi den 18. oktober kl. 06.05
Afrejse fra Mombasa den 27. oktober kl. 04.20
Ankomst til København den 27. oktober kl. 18.10

Flytider Aalborg:
Afrejse fra Aalborg den 17. oktober kl. 18.20
Ankomst til Nairobi den 18. oktober kl. 06.05
Afrejse fra Mombasa den 27. oktober kl. 04.20
Ankomst til Aalborg den 27. oktober kl. 22.30

Vi tager forbehold for ændringer af flytiderne

Kenya Airways www.kenya-airways.com 
Vi benytter Kenya Airways på vores flyvninger til Nairobi. Kenya Airways er Afrikas bedste flyselskab og lever fuldt ud op til den høje standard, vi kender fra Europa. Det er tilladt at medbringe to stk. indchecket bagage á 23 kg. samt et stk. håndbagage på max. 7 kg. Der serveres drikkevarer og måltider undervejs.

Praktisk informationer. Se venligst dette link: https://www.bravotours.dk/vard-at-vide/gode-rad/kenya-og-tanzania/ 

Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.

Når du har modtaget værdibeviset reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Bravo Tours på 70 10 10 77. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Bravo Tours.

Én unik kode gælder for én person. 

Rejsen inkluderer:
Fly fra København, Billund og Aalborg til Nairobi (via Amsterdam)med KLM/Kenya Airways.
Fly fra Nairobi til Mombasa med Kenya Airways.
Fly fra Mombasa til København, Billund og Aalborg (via Amsterdam) med Kenya Airways/KLM.
Mad og drikkevarer ombord på flyet.
11 dage/9 overnatninger på nævnte indkvarteringer.
Helpension på safari.
Strandferie i Mombasa med halvpension
Besøg på elefantbørnehjem, Kazuri og Giraffe Center i Nairobi.
Besøg på Karen Blixens museum samt frokost.
Bådsafari på Naivasha-søen.
Al safarikørsel med engelsktalende chauffør & garanti for vinduesplads i safaribilen.
Strandferie i Mombasa med halvpension
Alle kendte skatter og afgifter.
Dansktalende rejseleder.

Pris pr. person ved min. 2 personer i dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb (købes direkte hos Bravo Tours):
Afbestillingsforsikring – 399 kr.
Årsrejseforsikring – 709 kr.
Tillæg for eneværelse - 2.835 kr.
Ballonsafari i Masai Mara (vejledende pris 2.800 kr.)
Besøg i Masailandsby i Masai Mara (ca. 20 USD) (købes på rejsemålet)

Ikke inkluderet i prisen:
Visum til Kenya - 50 USD.
Drikkevarer.
Drikkepenge (ca.50 kr. pr. dag)
Eventuelle vaccinationer.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Bravo Tours officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Bravo Tours.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

Bravo Tours A/S

Bethaniagade 40, 7400 Herning


Sidste chance: 11. juli 2018 kl. 23:59

Tip dine venner om denne deal

Vent venligst