Krydstogt fra Savona til Dubai

Udsolgt

Tag med på et lækkert langtidskrydstogt fra Savona til Dubai, når den danske vinter har holdt sit indtog. Rejsen inkluderer fly, 19 nætter og helpension ombord. Rejs 2. december 2018 fra 11.990 kr. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Her er den perfekte kombination af kulturelle oplevelser og ren afslapning under milde og solrige himmelstrøg. En fortryllende sejlads, der tager dig fra Savona i Norditalien, gennem Middelhavet og Suez-kanalen til den arabiske halvø med Dubai som mål.

Efter en flyvetur til Sydeuropa mødes du i Savona af det flotte Costa Mediterranea, der byder dig velkommen ombord og vil være dit hjem på denne uforglemmelige sejlads.

Du har fire anløb i Middelhavet, og allerede morgenen efter afgangen fra Savona lægges der til i Civitavecchia, hvorfra du har nem adgang til Rom og dermed byens mange seværdigheder. Herefter er der tre græske stop i henholdsvis Katakolon, Athen og Heraklion på ferieøen Kreta. Historieinteresserede får dermed den unikke mulighed at besøge både Olympia, Akropolis og Knossos-paladset på én og samme rejse. Ellers kan du også få mange timer til at gå i de hyggelige byer.  

Når Europa forlades, skal Suez-kanalen passeres. Denne 163 km lange kanal, der tog 10 år at bygge, er ingeniørernes triumf over naturen, og gør det muligt for skibe at sejle fra Europa til Asien uden at skulle hele vejen udenom Afrika. Omkring 25.000 skibe sejler igennem kanalen hvert år, og du befinder dig nu ombord på et af dem på vej mod Det Røde Hav.

Her bliver der anløb i Aqaba i Jordan, hvor du finder Rødehavets reneste strande og et flot koralrev. Udover fantastisk snorkling og dykning er det helt store trækplaster her selvfølgelig den imponerende oldtidsby Petra, der er hugget direkte ind i de røde klipper og i dag er udråbt til et af de syv nye vidundere. Fra Aqaba er der kun et par timers sejlads til Eilat, der er Israels vigtigste ferieby. Skibet ligger her natten over, så du har hele dagen til enten at slappe af på stranden eller gå på opdagelse i byen. Du kan også vælge at følge med på en af de arrangerede ture, hvor du kan opleve f.eks. Jerusalem, livet i en kibbutz eller de farverige klippeformationer og beduinerne på en jeeptur.

Sejlturen fortsætter gennem Rødehavet og Aden-golfen, inden du ankommer til Salalah i Oman. Dette er en meget atypisk arabisk by, idet den er meget frodig med både banan- og papayaplantager, og bag de hvide sandstrande med kokospalmerne karakteriseres landskabet af bizarre grønne bakkeformationer. Længere nede ad kysten finder du Mughsail Beach, hvis geysere byder dig velkommen med op til 15 m høje sprøjt.

Yderligere to anløb i Oman venter. Det første er i landets hovedstad, Muscat, hvis glorværdige fortid stadig ses i den gamle bydel. Besøg fæstningen og den store moské eller shop løs i souken. Her er masser af arabisk mystik og stemning. Herefter fortsættes til Khasab, der også kaldes Arabiens Norge på grund af lignende landskaber med ”fjorde og fjelde” – dog i en mere gold udgave.

Om morgenen fredag d. 21. december ankommer du til Dubai, hvor du har dagen til at opleve denne spændende metropol, inden du skal flyve hjem. Du er tilbage i Danmark d. 22. december efter en mindeværdig rejse med sol, varme og besøg i flere forskellige kulturer.


Rejsen inkluderer

  • Fly København – Nice/Milano
  • Fly Dubai - København
  • 20 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavnen til skibet i Savona
  • 19 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiden
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Det obligatoriske servicegebyr, som udgør 1.710 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Indvendig Kahyt Classic: SPOTpris 11.990 kr. Normalpris 27.519 kr. Spar 56 %
Indvendig Kahyt Premium: SPOTpris 12.690 kr. Normalpris 28.719 kr. Spar 55 %
Udvendig Kahyt Classic*: SPOTpris 15.590 kr. Normalpris 30.799 kr. Spar 49 %
Udvendig Kahyt Premium: SPOTpris 16.290 kr. Normalpris 32.019 kr. Spar 49 %
Balkonkahyt Classic: SPOTpris 18.790 kr. Normalpris 34.719 kr. Spar 45 %
Balkonkahyt Premium: SPOTpris 19.490 kr. Normalpris 37.899 kr. spar 48 %

*Kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke direkte fremgår under inklusive herunder:

  • Transfer fra skibet til lufthavnen i Dubai
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer, udover de nævnte.

Kahytstyper Classic og Premium
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber du Premium, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • 24-timers roomservice ud fra gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen samt ønske om bordstørrelse
  • Ved evt. opgradering til højere kahytsstandard vil gæster i Premium blive først prioriteret.

Ønsker til spisetid og bordstørrelse oplyses ved bestilling hos Øster Lindet.


Rejserute

02.12 Fly til Nice/Milano og transport til skibet. Afgang fra Savona kl. 17.00
03.12 Kl. 09.00 – 19.00 Civitavecchia, Italien
04.12 På havet
05.12 Kl. 09.00 – 16.00 Katakolon, Grækenland
06.12 Kl. 08.00 – 17.00 Piræus/Athen, Grækenland
07.12 Kl. 08.00 – 17.00 Heraklion/Kreta, Grækenland
08-09.12 På havet gennem Suez-kanalen
10.12 Kl. 09.00 – 21.00 Aqaba, Jordan. Ankomst Eilat, Israel kl. 23.00
11.12 Afgang Eilat, Israel kl. 22.00
12-16.12 På havet
17.12 Kl. 08.00 – 18.00 Salalah, Oman
18.12 På havet
19.12 Kl. 07.00 – 17.00 Muscat, Oman
20.12 Kl. 09.00 – 20.00 Khasab, Oman
21.12 Ankomst Dubai kl. 08.00. Kahytten forlades senest kl. 15.00
22.12 Kl. 02.00 flyafgang fra Dubai. Ankomst København kl. 10.00.


Skibet 
Du skal sejle med Costa Mediterranea, som er et stort og flot krydstogtsskib, der kan medtage ca. 2500 passagerer. Elsker du Italien, vil du også værdsætte opholdet på dette skib, som syder af italiensk charme, hvilket både interiør og i særdeleshed mad bærer præg af. Skibet er som et flydende hotelresort, der byder på flot pooldæk med tre pools, hvoraf en kan overdækkes. Nyd livet i den udendørs jacuzzi eller i det kæmpe spa- og wellnessområde. Der er underholdning på første klasse hver aften i skibets flotte teater. Der kan dag og aften hygges i en af skibets 12 lounger og barer, og skal du være aktiv, er der fri adgang til det store fitnesscenter, ligesom der er løbebane på skibet.

Et krydstogt er ren forkælelse for krop og sjæl, og det gælder for store som små – ombord er der masser af underholdning for alle.


Transport
Rejsen er inklusive flytransport.
Vejledende flytider:

02.12
Kl. 07.35-09.55 København – Nice/Milano

22.12
Kl. 02.00-06.30 Dubai – Stockholm
Kl. 08.50-10.00 Stockholm – København   

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Transfers:
02.12 Efter ankomst til Nice/Milano køres du direkte til skibet i Savona

Hjemrejsedagen
21.12: Kl. 08.00 ankommer du Dubai. Kahytten forlades senest kl. 15.00. Mødetid i lufthavnen er senest kl. 23.50.

22.12: Kl. 02.00 afgår flyet fra Dubai. Der er flyskift i Stockholm og efterfølgende ankomst i København kl. 10.00

Transport fra skib til lufthavn er ikke inkluderet i rejsen. Ønsker du at bruge dagen i Dubai, kan du opbevare din bagage i lufthavnen, som ligger meget centralt i forhold til både krydstogthavnen og byen. Pris for opbevaring af en kuffert i 12 timer er ca. 50 kr.

Mod tillæg 690 kr. pr. person kan du tilkøbe transfer og dinner cruise i Dubai
Med dette tilkøb får du muligheden for at tilbringe nogle timer på egen hånd i Dubai uden at skulle bekymre dig om din bagage. Du råder over kahytten frem til kl. 15 og kan opbevare bagagen her. Ca. kl. 16 bliver du hentet ved krydstogtterminalen og tages med på en panorama-tur rundt forbi nogle af Dubais store seværdigheder. Efterfølgende kommer du med på et 2-timers Dinner Cruise på Dubai Creek, hvor der ombord på dhow’en - en traditionel arabisk sejlbåd - serveres en buffet ekskl. drikkevarer. Når du stiger af denne båd igen, køres du direkte i lufthavnen.

Tilkøbet foretages direkte hos Øster Lindet sammen med bestilling af rejsen.

Mod tillæg 1.800 kr. pr. person kan du flyve direkte hjem fra Dubai
Med dette tilkøb får du en hotelovernatning på 4* hotel i Dubai, transfer fra skibet til hotellet og fra hotellet til lufthavnen samt en direkte flyvning hjem til København.

21.12
Ca. kl. 14.00 Transfer fra skibet til hotellet for overnatning
22.12
Ca. kl. 05.30 Transfer fra hotellet til lufthavnen
Kl. 08.20-12.20 Dubai - København           


Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord er der desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden. Der er kaffe, te, juice og vand til morgenmaden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke på denne tur. Dette omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premium mærker og minibaren er undtaget. All inclusive koster 225 kr. pr. dag/4.275 kr. for krydstogtet pr. voksen og 130 kr. pr. dag/2.470 kr. for krydstogtet pr. barn. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan bestilles ombord.

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 7.590 kr.
Voksne: 9.990 kr.

Enekahytter
Der tilbydes enekahytter mod tillæg. Der er begrænset antal enekahytter, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Indvendig: 2.000 kr.
Udvendig: 3.000 kr.
Udvendig balkon: 4.000 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du indenfor 2 hverdage din rejse hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:

  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende.

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer pr. kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly København – Nice/Milano
  • Fly Dubai - København
  • 20 kg bagage plus 8 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavnen til skibet i Savona
  • 19 nætter i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiden
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows, biograf og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Det obligatoriske servicegebyr, som udgør 1.710 kr.
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke direkte fremgår under inklusive herunder:

  • Transfer fra skibet til lufthavnen i Dubai
  • Forsikringer – både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. HUSK du rejser udenfor Europa, hvor sygesikringen INTET dækker
  • Udflugter og andre personlige udgifter
  • Drikkevarer, udover de nævnte.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, luftfartsselskabet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Du skal være opmærksom på, at du rejser i fremmede verdensdele med anderledes kultur end du kender fra Danmark, og der kan opstå episoder undervejs, der kræver lidt ekstra tålmodighed og forståelse – langt hen ad vejen går det hele dog glat, især ”med et smil”.

Pas og visum
Vi anbefaler at pas er gyldig 6 måneder efter hjemkomst.

BEMÆRK: Det er den rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenter i orden.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 02. maj 2018 kl. 23:59

Krydstogt fra Savona til Dubai