Unikt krydstogt til Island og Skotland

Sidste chance!

Tag med på dette fantastiske krydstogt, hvor MSC Meraviglia tager dig med til både magiske Island og det betagende skotske højland. Rejs 20. maj fra 10.838 kr. for 11-nætters krydstogt med helpension og drikkepakke ombord.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Her er en unik mulighed for at opleve både Island og Skotland på ét og samme krydstogt. Bad i Den Blå Lagune, se gletsjere og geysere og vandr i det skotske højland på denne fascinerende rejse, der har fokus på den smukke, barske natur.

MSC Meraviglia stævner ud fra Hamborg og sætter kursen mod nordvest. Efter en dag på havet, hvor du kan blive fortrolig med dette imponerende krydstogtskib og benytte nogle af de mange faciliteter og aktiviteter ombord, bliver første stop i Kirkwall på Orkney øerne. På denne noget afsidesliggende øgruppe nord for det skotske fastland findes masser af levn fra vikingetiden bl.a. i form af byens mest iøjnefaldende bygning: Den smukke St. Magnus Katedral i røde sandsten. Besøg også stenalderlandsbyen Skara Brae og de katakteristiske Stenness Sten.

I Island anløbes tre havne: Akureyri på nordkysten, Isafjordur i nordvest og hovedstaden Reykjavik i sydvest. Island er smuk natur, som du aldrig har oplevet det før. Med udgangspunkt i Akureyri kan se det brusende Godafoss vandfald, de ubarmhjertige lavalandskaber mellem de grønne enge og den geologisk interessante Myvatn sø. Eller hvorfor ikke udnytte muligheden for at tage på hvalsafari?

Isafjordur byder på mere uspoleret og dramatisk natur med smukke fjorde, floder, bjerge og dale. Islands ældste hus står også her, og der er rig mulighed for at lære mere om ”gamle dage” og Islands mange sagn og sagaer. Herefter anløbes Reykjavik, hvor der gøres ophold i over et døgn, så du har tid til både at se på byen og komme på tur i omgivelserne. Byen har flere bemærkelsesværdige bygninger, og du kan slappe af i det varme vand i Den Blå Lagune, som nok er den mest kendte seværdighed i Reykjavik. Der er dog utallige andre muligheder i og omkring byen. Sæt dig f.eks. på ryggen af en islandsk hest eller i en jeep og oplev én af Islands 30 vulkaner, månelandskaber og geysere.

Mens du dag efter dag betages af den enestående natur og historie, sørger besætningen ombord på MSC Meraviglia for at servicere og forkæle dig. Du skal bare slappe af og nyde livet!

På sejlturen tilbage til Hamborg, er der et sidste anløb i Invergordon i Skotland. Tilløbsstykket her er selvfølgelig Loch Ness og dens sagnomspundne uhyre, men du kan også besøge både slotte, slagmarker og whisky-destillerier og dermed skylle alle de store oplevelser, du har fået på dette spændende krydstogt, ned.


 Rejsen inkluderer:

• 11 nætter ombord på MSC Meraviglia i den valgte kahytskategori
• Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
• Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
• Drikkepakke*
• Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
• Kahytsservice og daglig rengøring
• Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
• Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

*Drikkepakketype afhænger af kahytskategori. Se nærmere længere nede.

Pris pr. person ved 2 personer i delt kahyt:

Afrejse fra Hamborg 20. – 31. maj 2018

Indvendig Kahyt Bella: SPOTpris 10.838 kr.
Indvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 11.688 kr.
Udvendig Kahyt Bella: SPOTpris 13.888 kr.
Udvendig Kahyt Fantastica: SPOTpris 14.988 kr.
Balkon Kahyt Bella: SPOTpris 17.038 kr.
Balkon Kahyt Fantastica: SPOTpris 18.188 kr.

Ekskl. i prisen:

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, ca. 75 kr. pr. person pr. dag. Afregnes på skibet.
  • Transport til og fra Hamborg
  • Udflugter
  • Forsikringer

Kahytskategorier - Bella og Fantastica
Begge kahytskategorier er inkluderet helpension og den samme gode service. Ved tilkøb af Fantastica får du følgende ekstra ydelser:

  • Bedst beliggende kahytter
  • Mulighed for at ønske spisetid til aften, tidlig eller sen – fremsættes ved bestilling
  • Gratis roomservice ud fra gældende menu
  • Morgenmad i kahytten.


Rejserute:

20/5: Ombordstigning i Hamborg. Afgang kl. 20.00
21/5: På havet
22/5: Kl. 08.00 – 16.00 Kirkwall
23/5: På havet
24/5: Kl. 08.00 – 19.00 Akureyri
25/5: Kl. 07.00 – 19.00 Isafjordur
26/5: Ankomst Reykjavik kl. 08.00
27/5: Afgang Reykjavik kl. 14.00
28/5: På havet
29/5  Kl. 10.00 – 20.00 Invergordon
30/5: På havet
31/5: Ankomst Hamborg kl. 06.00


Skibet:

MSC Meraviglia er er et af rederiets nyeste skibe og blev søsat i juni 2017. Det byder på nytænkning på mange områder. Når du kommer ombord, vil du opleve et nyt og spændende skib med unik indretning, sofistikeret design og meget avanceret teknologi.

Du møder store åbne arealer både udendørs og indendørs. Taget på promenadedækket bliver dækket af en kæmpe 480 m2 stor LED-skærm - en digital himmel - som viser smukke udsigter, forskellige events, solopgange, solnedgange eller den stjerneklare nattehimmel – virkelig et skib der skal opleves.

De udendørs arealer kan næsten tage pusten fra enhver – der er 2 store poolområder med bekvemme solstole og et flot vandland. Du har udendørs barer, og på skibets agterdæk findes en Horizon pool, hvor du har en fantastisk udsigt. Hver aften (hvis vejret tillader) omdannes dækket til flot dansegulv og scene til underholdning.

Indendørs åbenbares den ene flotte lounge efter den anden – der er mange forskellige restauranter (hvor du mod tillæg kan få anderledes madoplevelser). Her er alt fra kaffebarer og vinbarer til danselounge – udvalget er fantastisk. Du finder 12 forskellige restauranter og 20 lounger og barer ombord.

MSC Meraviglia byder desuden på et kæmpe spa- og wellness-område, og du har fri adgang til fitness og udendørs jacuzzis, og mod betaling kan du tilkøbe ophold og behandlinger i Aurea Spa afdelingen.

Som noget helt exceptionelt har MSC indledt et samarbejde med det verdenskendte Cirque du Soleil, så du i skibets imponerende teatersal kan opleve shows i den absolutte verdensklasse.

Skibet er 315 m langt og 65 m bredt, har i alt 2244 kahytter og medtager op til 5714 passagerer – med MSC Meraviglia får du en oplevelse udover det sædvanlige.


Transport til Hamborg:

Egen bil
Du kan vælge at køre til Hamborg. Skibet anløber den nye krydstogtsterminal ”Cruise Center Steinwerder”. Skal du indstille din GPS, vælger du Buchheisterstrasse 16, 20457 Hamburg.  Når du kommer til terminalen, kører du gennem den venstre port, hvor der er skiltet med ”Parkplatz A”. Du afhenter din P-billet og parkerer frit på de ledige pladser, og din bagage kan sættes af. Herefter fortsættes til ”Einsatzzentrale Parken”, hvor du enten parkerer eller kører til anvist parkering. Anvises parkering udenfor området, bliver du kørt med shuttle til skibet. Prisen for 11 dage er ca. 120 euro. Parkering kan forhåndsbookes.

Tog
Der er dagligt mange togforbindelser til Hamborg fra både Sjælland og Jylland. Vi vil anbefale, at du bestiller online hos Deutsche Bahn www.deutschebahn.com. Tog t/r fra ca. 100 euro. Fra hovedbanegården til Cruise Terminalen er der ca. 10 km – vi anbefaler en taxi.

Fly
Fra København har SAS flere daglige afgange til Hamborg, som passer med skibets afgangstid. Billetterne koster d.d. fra ca. 1.400 kr. pr. person inkl. bagage, hvis du selv bestiller på www.sas.dk. Der er ca. 20 km fra lufthavnen til skibet. Der afgår busser/tog ind til hovedbanegården, eller du kan tage en taxi.


Mad og drikke
Opholdet ombord på MSC Meraviglia er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5 retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

En drikkepakke er inkluderet i prisen. Hvilken afhænger af valg af kahytskategori.

Indvendige og udvendige kahytter er inklusive en Mealtime drikkepakke, som inkluderer drikkevarer til hovedmåltiderne. Det gælder kaffe, te, vand, øl og vin.

Balkonkahytter er inklusive en All Inclusive drikkepakke, som inkluderer drikkevarer døgnet rundt. Det gælder kaffe, te, vand og et bredt udvalg af øl, vin, drinks og cocktails.

Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med 2 fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra senge, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 2.490 kr.
Voksne: 6.590 kr.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.

 

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer i delt kahyt.

Rejsen inkluderer

  • 11 nætter ombord på MSC Meraviglia i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Drikkepakke*
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Ekspeditions- og udstedelsesgebyr

*Drikkepakketype afhænger af kahytskategori.

Afrejse fra Hamborg den 20. maj 2018.

Ekskl. i prisen:

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr, ca. 75 kr. pr. person pr. dag. Afregnes på skibet.
  • Transport til og fra Hamborg
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet. Ønskes en afbestillingsforsikring v. sygdom, koster den gennem Øster Lindet 6% af rejsens pris og skal tegnes sammen med genbekræftelse til Øster Lindet. Forhør også dit eget forsikringsselskab om mulighed for at tegne afbestillingsforsikring.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar 

 

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 21. marts 2018 kl. 23:59

Unikt krydstogt til Island og Skotland