Malaga - solkystens stjerne

Sidste chance!

Kom til Malaga i april, maj eller juni 4-6 nætter fra KUN 2.950,-. Inkl. ophold på dejligt 3* hotel med morgenmad. Hotellet ligger tæt på den gamle bydel og stranden. Der er afrejse fra København og Billund.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Costa del Sol er spækket med turistbyer, der tiltrækker masser af solhungrende nordboere henover sommeren. Det er dog om foråret og i forsommeren, at området er skønnest, og i hovedbyen, Malaga, oplever du den autentiske, andalusiske stemning. Foruden masser af stemning har Malaga en skøn sandstrand, brede shoppinggader og interessante museer og historiske bygningsværker.

Centralt i byen, tæt på den gamle bydel og endnu tættere på stranden ligger Soho Boutique Las Vegas. Et dejligt 3-stjernet hotel med rummelige værelser, pool og have. Et skønt sted at slappe af og et godt udganspunkt for at opleve Malaga. Med dette tilbud kan du få 4-6 nætter inkl. morgenmad på hotellet. Der er afrejse fra København eller Billund i april, maj eller juni.


Rejsen inkluderer:

  • Fly København eller Billund - Malaga t/r
  • 10 kg håndbagage
  • 4, 5 eller 6 overnatninger på 3* Soho Boutique Las Vegas
  • Morgenmad på hotellet
  • Gratis wi-fi.

Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Vær opmærksom på at transfer fra lufthavnen til hotellet ikke er inkluderet i denne rejse. Der er 15 km fra Malaga lufthavn til hotellet. Det er muligt at tilkøbe transfer.

Mulige tilkøb (tilkøbes direkte hos Øster Lindet):

  • Ekstra bagage (20 kg) til og med d. 12/6 - 390 kr.
  • Ekstra bagage (20 kg) fra og med d. 13/6 - 520 kr.
  • Eneværelsestillæg - 225 kr. pr. nat.
  • Børnepriser (0-1 år) - uden flysæde og med en babyseng - 500 kr.
  • Børnepriser (2-11 år) - 25% rabat (ifølge 2 fuldt betalende voksne)
  • Privat transfer fra lufthavnen til hotellet t/r - 225 kr. pr. person.

Malaga
Malaga er en af middelhavets ældste havnebyer, og dens brogede fortid reflekteres i både bygninger og natur. Her er du i gåafstand til både stranden, den gamle, charmerende bymidte, shoppinggaderne, museerne, den stemningsfyldte havn og de historiske vartegn. Og med typisk gavmilde temperaturer i forårsmånederne er der grobund for mange timer udendørs.

Den hyggelige bymidte har et bredt marmorbelagt shoppingstrøg, hvorfra mange snørklede sidegader med sjove og interessante forretninger og tapasbarer snor sig i alle retninger. Hovedstrøget går helt ned til havnen, hvis ene del er omdannet til et levende, rekreativt område med forretninger, barer og restauranter.

Over byen ligger det gamle borgkompleks Gibralfaro, hvis originale dele er over 1000 år gamle. I dag ligger det meste i ruiner, men det er alligevel gåturens strabadser (der kører også en bus, hvis du vil spare på kræfterne) værd at begive sig herop, da du belønnes med en eminent udsigt over den flotte kyststrækning og hele Malaga med bl.a. den karakteristiske cirkelrunde tyrefægterarena.

En anden beundringsværdig bygning er den store katedral, der ligger midt i den gamle bydel. Her kommer du roligt gående, og pludselig tårner denne store kirke sig op af nærmest ingenting. Ganske imponerende og med et smukt, lyst indre.

For de kulturelle er Malaga også et sandt mekka, idet det vrimler med muséer. Pablo Picasso er født i byen og har derfor selvfølgelig sit eget museum her, men du kan også se andre kunstsamlinger foruden flotte, gamle biler, og så har både Pompidou og Det Russiske Kunstmuseum filialer i Malaga.

Malaga har også en skøn sandstrand - i gåafstand fra både byen og hotellet – og her kan du dase og nyde solen og måske indtage din frokost på en af de traditionelle chiringuitos – strandrestauranter med fortrinsvis fisk og skaldyr på menuen.

Når mørket sænker sig, tændes lys og lamper i den gamle bydel og skaber en helt fantastisk stemning, der er både fredfyldt og livlig på samme tid, og de utallige restauranter og barer sørger for at stille både sult og tørst, mens du slapper af og bare nyder tilværelsen. Som vores eventyrsforfatter, H.C. Andersen – af hvem der for øvrigt også er rejst en statue i byen – skrev: ”I ingen by i Spanien har jeg følt mig så veltilpas og så velkommen som i Malaga."

Det kan også anbefales at leje bil i én eller flere dage. Prisen på billeje er yderst rimelig i Spanien, og det giver dig mulighed for at komme rundt i Andalusien, som har rigtig meget at byde på. Indenfor et par timers kørsel finder du både det berømte mauriske palads, Alhambra, den skønne hvide by, Mijas, og romantiske Ronda – byen der deles i to af en spektakulær dyb kløft.

3* Soho Boutique Las Vegas
Dejligt trestjernet hotel med en rigtig god beliggenhed i gåafstand til stort set alt. Der er kun ca. 100 m til stranden og ca. 1000 m til den gamle bydel.

Hotellet har døgnåben reception, udendørs pool og have. Værelserne er rummelige – ca. 24 m2 - har aircondition, safety box, satellit-tv, eget badeværelse med hårtørrer samt balkon med havudsigt. Du kan benytte hotellets wi-fi gratis.

Der er mange barer og restauranter i området, og den hyggelige gamle bydel er kun en lille spadseretur væk. Der er ca. 15 km til lufthavnen – en strækning, der koster ca. 30 € med taxi. Alternativt kan en privat transport ved ud- og hjemrejsen tilkøbes hos Øster Lindet.

Når du har modtaget værdibeviset reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk.

Ved bestilling af rejsen skal oplyses fulde navne på alle rejsende, som i passet,
fødselsdato, pasnr., samt udløbsdato. Endvidere skal oplyses, om der ønskes eventuelle tilkøb.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København eller Billund - Malaga t/r
  • 10 kg håndbagage
  • 4, 5 eller 6 overnatninger på 3* Soho Boutique Las Vegas
  • Morgenmad på hotellet
  • Gratis wi-fi.

Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Vær opmærksom på at transfer fra lufthavnen til hotellet ikke er inkluderet i denne rejse. Der er 15 km fra Malaga lufthavn til hotellet. Det er muligt at tilkøbe transfer.

Mulige tilkøb (tilkøbes direkte hos Øster Lindet):

  • Ekstra bagage (20 kg) til og med d. 12/6 - 390 kr.
  • Ekstra bagage (20 kg) fra og med d. 13/6 - 520 kr.
  • Eneværelsestillæg - 225 kr. pr. nat.
  • Børnepriser (0-1 år) - uden flysæde og med en babyseng - 500 kr.
  • Børnepriser (2-11 år) - 25% rabat (ifølge 2 fuldt betalende voksne)
  • Privat transfer fra lufthavnen til hotellet t/r - 225 kr. pr. person.

Der tages forbehold for udsolgte datoer og for ændringer af flytiderne.

Ved fejl eller mangler i forbindelse med rejsen rettes straks henvendelse til lokal agent eller Øster Lindet.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til
Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 27. februar 2018 kl. 23:59

Malaga - solkystens stjerne