Krydstogt gennem Panamakanalen

Sidste chance!

Tag med på en fantastisk ”sørejse” gennem Panamakanalen. Du får 15-nætters krydstogt, 2 overnatninger på hotel i Los Angeles, direkte fly fra CPH og helpension på skibet fra 24.990 kr. Rejs 24. september 2018. Betal kun depositum nu.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

At sejle gennem Panamakanalen står højt på ønskesedlen hos rigtig mange krydstogtentusiaster, og nu har du chancen! En fantastisk ”sørejse” venter, når du sejler fra den amerikanske vestkyst og ned gennem Panamakanalen med den amerikanske østkyst som slutrejsemål – 16 dage med fantastiske oplevelser.

Inden krydstogtet venter oplevelser i Los Angeles - byen, der byder på næsten alt mellem himmel og jord. Gå på filmstjernejagt i Hollywood, lad dig overvælde og underholde på Ocean Front Walk eller shop løs i Chinatown. Mulighederne er stort set uendelige.

Læs hele den spændende rejsebeskrivelse nederst på siden.

Rejsen inkluderer

  • Fly København – Los Angeles og Fort Lauderdale – København (direkte flyvning begge veje)
  • 2 x 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Standard catering på flyet – ekskl. drikkevarer
  • 2 nætter på hotel i Los Angeles
  • 15-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
  • Rejsedokumentpung.

Afrejse d. 24. september – 12. oktober 2018.

Pris pr. person ved 2 personer i delt kahyt:

Indvendig Kahyt: SPOTpris 24.990 kr.
Udvendig Kahyt: SPOTpris 28.990 kr.
Balkon Kahyt: SPOTpris 31.990 kr.

Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA)
  • Obligatorisk servicegebyr på 13,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
  • Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 115 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 115 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.


Rejseplan

Afgang Danmark den 24. september 2018 og hjemkomst den 12. oktober 2018.

24/09: Kl. 13.40 afgang København med ankomst Los Angeles kl. 16.00
25/09: Los Angeles
26/09: Kl. 12.30 åbner check-in på skibet. Du skal senest gå ombord kl. 14.00. Island Princess forlader Los Angeles kl. 16.00
27-28/09: På havet
29/09: Kl. 08.00 ankomst Puerto Vallarta/Mexico. Afgang kl. 17.00
30/09: På havet
01/10: Kl. 08.00 ankomst Huatulco/Mexico. Afgang kl. 17.00
02/10: På havet
03/10: Kl. 07.00 ankomst San Juan del Sur/Nicaragua*. Afgang kl. 18.00
04/10: Kl. 07.00 ankomst Puntarenas/Costa Rica. Afgang kl. 19.00
05/10: På havet
06/10: Kl. 07.00 ankomst Fuerte Amador/Panama*. Afgang kl. 18.00
07/10: Kl. 06.00 – 16.30 Passage gennem Panamakanalen
08/10: Kl. 08.00 ankomst Cartagena/Colombia. Afgang kl. 17.00
09-10/10: På havet
11/10: Kl. 07.00 ankomst Fort Lauderdale. Skibet forlades efter anvisning fra besætning. Kl. 22.00 afgang fra Fort Lauderdale med direkte fly til København
12/10: Kl. 13.10 ankomst København.

*Skibet ligger for anker, og landgang er med små tender-både.


Eksempler på kahytstyper på Island Princess:

Disse er eksempler på kahytter på Island Princess. Alle flotte og komfortable. Der kan være lidt forskel på indretning. Mulighed for separate senge i alle typer.


Transport og hotel
Du flyver direkte fra København til Los Angeles og direkte hjem fra Fort Lauderdale med en Dreamliner 787.

24/09: Kl. 13.40-16.00: København – Los Angeles
11/10: Kl. 22.00-13.10+1: Fort Lauderdale – København (ankomst den 12/10)

Du må medbringe 2 kufferter a 20 kg og håndbagage max. 10 kg

Ombord på flyet er mad inkluderet.

Ankomst – Los Angeles
Du bliver indkvarteret i to nætter på det historiske Mayfair Hotel i downtown Los Angeles. Hotellet har døgnåben reception, sightseeingskranke og hæveautomat samt egen restaurant og bar og tilbyder gratis wi-fi. Værelserne er udstyret med aircondition, tv, skrivebord, kaffefaciliteter og eget badeværelse med hårtørrer. Se mere om hotellet her.

Der er check-in på skibet 26. september mellem kl. 12.30 og 14.00 lokal tid. Transporten til hotellet og til krydstogtsskibet er for egen regning - det giver dig størst frihed. En taxa mellem lufthavnen/skibet og hotellet koster ca. 50 US$.

Ankomst – Fort Lauderdale
Island Princess anløber Fort Lauderdale tidligt om morgenen, og flyet afgår først kl. 22.00, så du kan sagtens nå at se noget af Fort Lauderdale eller omegn. Vi anbefaler, at du er i lufthavnen ca. kl. 19.00 og senest kl. 20.00. Du kan tilkøbe en af skibets udflugter og komme omkring. Her opbevares bagagen i bussen. På nogle af udflugterne er det muligt at blive sat af i lufthavnen. En taxa fra skibet til lufthavnen koster ca. 40 US$.


Mad og drikke
Inklusive i prisen er helpension. Du kan altid frit vælge, om du ønsker at indtage dine hovedmåltider i skibets restaurant, hvor der på turen hver dag serveres nogle lækre og varierede menuer. Alternativt kan du dagen igennem besøge buffetrestauranten. Der er adgang til kaffe, te og vand i buffetrestauranten dagen igennem.

På skibet findes derudover temarestauranter, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler du ekstra for maden.

Ombord kan du tilkøbe drikkepakker med og uden alkohol, eller du kan købe ad hoc. Til en All Inclusive drikkepakke skal du beregne ca. 46 US$ pr. dag plus service charge.

Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som du kan tilkøbe ombord. Du kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare dig på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

Enekahytter
Tillæg for indvendig enekahyt: 14.000 kr.
Tillæg for udvendig kahyt: 17.000 kr.
Tillæg for balkon kahyt: 19.000 kr.

Visum, forsikringer og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA) – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.

Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem Øster Lindet ved bestilling af rejsen. Ligeledes anbefales det kraftigt, at der tegnes en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet. Kan tegnes gennem eget forsikringsselskab eller gennem Øster Lindet.


Skibet Island Princess
Island Princess er et elegant 4* krydstogtsskib med plads til små 2000 passagerer. Hun er elegant indrettet og har en intim atmosfære. Ombord findes et væld af aktiviteter som f.eks. fitness, pool og forkælelse i Spa-afdelingen (mod betaling). Om aftenen er der et rigt udvalg af barer og lounger, eller du kan lade dig underholde i det imponerende teater eller i skibets kasino. Til at servicere sine knap 2000 passagerer venter en 900 mand stor besætning. Glæd dig til ren forkælelse.

Island Princess er specialbygget til at kunne passere gennem Panamakanalen.

Se en lille film om skibet her


Rejsebeskrivelse
Du flyver direkte fra København til Los Angeles, hvor du har to overnatninger, så du kan nå at opleve Englenes By, der byder på næsten alt mellem himmel og jord. Gå på filmstjernejagt i Hollywood eller lad dig overvælde og underholde på Ocean Front Walk, der nærmest er som en ”menneske zoo” og et omrejsende tivoli blandet sammen. Du kan også få et kulturelt og naturskønt indspark i Huntington, hvor du finder både et omfangsrigt bibliotek, spændende gallerier og smukke botaniske haver, eller du kan shoppe løs i Chinatown. Mulighederne er stort set uendelige.

Om eftermiddagen den 26. september er det tid til at gå ombord på det flotte krydstogtsskib Island Princess, der er specialbygget til at passere gennem Panamakanalen. Hun er dit hjem de næste 16 dage, hvor du besøger mange spændende lande og kulturer og selvfølgelig passerer gennem den imponerende Panamakanal, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. Den 80 km lange, menneskeskabte kanal har 12 sluser og blev færdigbygget i 1914. Den 7. oktober får du en oplevelse for livet, når du det meste af dagen har udsigt til dette ingeniør mesterværk, mens det passeres.

Inden du kommer så langt, skal du lige anløbe havne i fire forskellige lande. Første stop efter udsejlingen fra Los Angeles er i Puerto Vallarta i Mexico, der er et meget kendt feriested. Med palmedækkede bjerge i baggrunden kan du slappe af på den flotte strand, gå en tur ind til byen langs strandpromenaden eller besøge de traditionelle, lokale markeder. Her er også mulighed for at høre mere om tequila og klappe delfiner. Huatulco – ligeledes i Mexico – er en lille by med 50.000 indbyggere og dit næste stop. Det er stadig et forholdsvist nyt turistområde, hvor større arealer er fredede for at bibeholde naturen og det lokale liv. Området omkring den naturskønne Copalita-flod er hjem for flotte træer som ceder, mahogni og mandeltræer og ikke færre end 227 fuglearter samt udgravede ruiner i form af bl.a. pyramider og gravpladser fra tidligere civilisationer.

Nicaragua er Mellemamerikas største land og byder på betagende landskaber med mange søer og vulkaner, enorme kulturskatte og en spændende historie. San Juan del Sur, hvor Island Princess lægger til, er en hyggelig lille by med gyldne sandstrande, gamle victorianske huse og sin egen Kristus-statue. Besøg f.eks. den billedskønne by Granada på kanten af Lake Nicaragua eller hovedstaden, Managua, hvor du bl.a. kan se flere paladser og høre mere om landets brogede historie.

Næste stop er i Costa Rica, hvis navn betyder ”Den rige kyst” pga. rygterne blandt de spanske opdagelsesrejsende om store forekomster af guld og andre rigdomme i området. Landet er også rigt på smuk natur, og du får bl.a. muligheden for at sejle op ad de små floder på udkig efter krokodiller og eksotiske fugle, glide tværs henover den frodige regnskov med farvestrålende papegøjer i en luftgondol eller besøge en kaffeplantage og lære mere om det sorte guld.

Inden du skal passere Panamakanalen, er der et anløb ved Fuerte Amador, hvor du kan få meget mere information om og se nærmere på den enorme konstruktion. Du har også muligheden for i stedet at tage ind til den gamle del af Panama City og se mange af de gamle, interessante bygningsværker, eller besøge Embera indianerne i deres landsby efter en kanotur, hvorpå du kan være heldig at hilse på tukaner, aber og dovendyr.

Kalenderen skriver nu den 7. oktober, og du forlader Stillehavet og transporteres gennem Panamakanalen til Atlanterhavet. Det tager ca. 8 timer at tilbagelægge de 80 km, og næste morgen er du fremme i Cartagena i Colombia. Dette er en moderne og travl by, men dens gamle bydel - der er omkranset af, hvad mange mener, er en af verdens mest imponerende bymure – har en helt anden tilbagelænet atmosfære. Her finder du en labyrint af små snævre, brostensbelagte gader, balkoner begroet med bougainvillea og store kirker, hvis tårne kaster skygger over de hyggelige små torve.

Efter et par dage på havet, hvor der er plads til at lade alle indtrykkene sætte sig og tid til at slappe af, ankommer du til Fort Lauderdale den 11. oktober. Du kan sagtens nå at opleve noget af byen, inden du om aftenen flyver hjem til Danmark.

En uforglemmelig rejse fra det vestlige til det østlige USA er nu slut.

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 2 hverdage. Du reserverer hos Øster Lindet på telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses

  • Fulde navne på alle rejsende som i passet
  • Fødselsdato
  • Pasnummer
  • Udstedelsessted og -dato for pas, samt udløbsdato
  • Navn og telefonnr. på en pårørende i Danmark
  • Et mobilnummer pr. kahyt.


Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du KUN et depositum på 7.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 115 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 115 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer i delt kahyt.

Rejsen inkluderer

  • Fly København – Los Angeles og Fort Lauderdale – København (direkte flyvning begge veje)
  • 2 x 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Standard catering på flyet – ekskl. drikkevarer
  • 2 nætter på hotel i Los Angeles
  • 15-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
  • Rejsedokumentpung.


Prisen er ekskl.:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Gebyrer til rejsedokumenter (ESTA til USA)
  • Obligatorisk servicegebyr på 13,5 US$ pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
  • Personlige forsikringer – HUSK den danske sygesikring INTET dækker.

Vigtig information
Ved modtagelse af rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Skibets kaptajn kan undervejs vælge at ændre rejserute og anløb – i værste fald annullere anløb af hensyn til sikkerhed og komfort for alle parter. En sådan ændring berettiger ikke til kompensation.

Du sejler med et internationalt krydstogt skib, og det officielle skibssprog er engelsk.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

Pas, visum og forsikringer
Pas skal være gyldig min. 6 måneder efter hjemrejse.
For danske statsborgere skal der ansøges om en ESTA indrejse til USA. Den koster ca. 125 kr. og kan søges her.

Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.

Den danske sygesikring dækker INTET på rejser udenfor Europa, og det må derfor kraftigt anbefales, at der tegnes en rejseforsikring for ”Hele verden”. Forsikringer kan tilkøbes hos Øster Lindet eller eget forsikringsselskab.

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi gør opmærksom på, at krydstogtsrederiets priser er dynamiske og den oplyste normalpris er baseret på højeste udsalgspris – dette ikke at sammenligne med rederiets dagspris. Der tages forbehold for eventuelle særkampagner og last minute-priser. Rederiets priser tillægges Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 13. december 2017 kl. 23:59

Krydstogt gennem Panamakanalen