Rundrejse i Burma

Sidste chance!

Tag med på rundrejse i magiske Burma. Du får 13 overnatninger, fly fra København, indenrigsfly og enestående oplevelser med dygtig lokal guide. Betal depositum nu og resten senere. Pris fra 19.990 kr.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Åbn op for skattekisten og tag med på eventyr til magiske Burma. Forude venter 2 uger med minder, du sent vil glemme. Landet er vitterligt et af de absolut bedste oplevelseslande i verden i øjeblikket, og endnu har kun de få haft chancen for at opleve det.

I skal på den helt store rundtur i Burma... Ikke den velkendte trekanstrute, som de fleste turister oplever. I får sjælen ind under huden og rejser ad bagveje, som kun de færreste kommer, samtidig med at I har god tid til fantastiske klassikere som Bagans tempelslette og Inle-søens forunderlige kultur.

I mærker landets spirituelle stemning og ser den ubeskrivelig smukke natur, mens I hører om Burmas dramatiske historie. Landet er som en fryd for øjet, og der er alle gode grunde til at tabe pusten. Bjerglandsbyerne med Shan-folket, munkene i mørkerøde klæder, de gyldne pagoder i den frodige natur, de charmerende kolonitidsbygninger og farverige markeder... Overalt finder man et unikt billede, som printer sig fast på nethinden.

Men det er menneskerne, I vil huske. De glade børn som storsmilende hilser på fremmede, mens de råber “minglabar (velkommen) og de voksne folks ubeskrivelige generøse gæstfrihed. Det folk, der til trods for årtier med militærdiktatur og tortur, oprigtigt virker glade og med en ægte tro på fremtiden. Det er her Burma, rammer helt ind I jeres hjerter.

En sjælden unik oplevelse!

Øster Lindet laver rejserne med små grupper på mellem 4 og 16 personer, så rejsen bliver af høj kvalitet for alle.


Rejsen inkluderer

  • Fly fra københavn til Yangon t/r
  • 20 kg bagage + håndbagage
  • Catering på flyet på den oversøiske rejse
  • Indenrigsfly fra Yangon til Heho inkl. 20 kg bagage
  • Indenrigsfly fra Heho til Lashio inkl. 20 kg bagage
  • Indenrigsfly fra Bagan til Yangon inkl. 20 kg bagage
  • Alle transfer fra lufthavne til hoteller t/r og alle transporter lokalt (ifølge program)
  • 13 nætter i dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • Udflugt - Sightseeing i Yangon på ankomstdagen – 4 timer
  • Udflugt - til Pindaya grotterne inkl. besøg i et par lokale håndværksshops
  • Lokal togtur fra Naung Pain til Pyin Oo Lwin over Gokteik viadukt inkl. Shan Noodle frokost
  • Udflugt - i Pyin Oo Lwin og Pwekauk vandfaldene
  • Udflugt - eftermiddagstur til U-Bein Bridge og silkevæveri i Mandalay
  • Heldagssejltur fra Mandalay to Bagan på Ayarwaddy River inkl. frokost
  • Udflugt - heldagsudflugt på Bagans tempelslette
  • Shopping og afslapningsdag i Yangon på afrejsedagen
  • Lokale engelsktalende guider på udflugter og transfers mv.
  • Vand på udflugter
  • Zonegebyr i Bagan, Mandalay, Inle Lake
  • 5% burmesisk turistskat.


Pris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse

Afrejse d. 16. november til 01. december 2017 – SPOTpris: 19.990 kr.
Afrejse d. 17. januar til 01. februar 2018 – SPOTpris: 20.990 kr.

Der er et begrænset antal pladser pr. afgangsdato.

Ved køb af værdibeviset på SPOTdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet for rejsen betales direkte til Øster Lindet senest 60 dage før afrejse.


Mulige tilkøb (Tilkøbes direkte hos Øster Lindet):

  • Eneværelse - 3.960 kr. (kun muligt på afgange hvor min. 2 andre pers. er booket).
  • Opgrader til superior hotelklasse – 3.500 kr. pr. pers.
  • Ekstra udflugter:
    1. Circle Train & kolonitiden i Yangon – 600 kr.
    2. Elephant Camp i junglen ved kalaw – 850 kr.
    3. Inle Lakes forunderlige verden – 500 kr.
    4. Minoriteter i Shan staten – 280 kr.
    5. Klassiske højdepunkter omkring Mandalay – 450 kr.
    6. Luftballon over Bagan – 330 US = 2.290 kr.

PROGRAM

Læs mere om rejsen og se programmet med billeder her

Dag 1
Afrejse fra København kl. 13.50.

I skal flyve med Thai Airways, som er et rigtig godt lufthavnsselskab med fin service. 

Undervejs vil der blive sørget godt for jer med lidt mad og drikke.

Dag 2
Ankomst til Yangon kl. 08.50. 

Ved ankomst byder den lokale guide velkommen, og sørger for at I kommer til hotellet. Hvis det er muligt, får I værelserne straks og får tid til at slappe af et par timer, inden I skal på byrundtur. Alternativt kører I direkte på byrundtur og kommer tilbage til hotellet først på eftermiddagen for tjek-ind. Byrundturen vil byde på downtown området med de flotte kolonitidsbygninger samt den berømte Sule Pagode. I skal indsnuse byens atmosfære og vænne jer til varmen. Turen går videre mod floden, hvor I skal se River Art Gallery, som byder på de første indkøbsmuligheder. Turen slutter med besøget i Shwedagon Pagoda – byens fantastiske varetegn og landets stolthed. Er der tid, så kan det anbefales at blive ved pagoden og opleve solnedgangen.

Dag 3
Morgenmad på hotellet.

Hele dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Yangon og egen. 

Mulighed for tilkøb af heldagudflugt inkl. frokost:
Circle Train & kolonitiden i Yangon
I træder ud på Yangons bagveje og skal opleve det lokale liv. I tager det lokale bumletog med træsæder og nyder den hektiske morgen med handel og sightseeing, som I følger fra toget. Efter en times tid stiger I af og vader ind i et farverigt frugt- og grøntmarked, som i bogstaveligste forstand ligger på skinnerne. Her ses den utilslørede hverdag for mange burmesere. Efter lidt tid køres til Htauk Kyant, som er Yangon monument for kolonimagtens døde under 2. verdenskrig. Denne smukke oase emmer af fred og ro. De mere end 6000 gravsteder vidner om en blodig tid også i Sydøstasien, hvor mange europæiske liv gik tabt. En bevægende oplevelse. Krigskirkegården er en kæmpe kontrast til Yangon gader. Sulten begynder at melde sig, og hvad kan passe bedre end English High Tea. Det nydes i idylliske omgivelser på Le Planteau med sandwiches og kage.

Dag 4
Morgenmad på hotellet.

Herefter går det mod lufthavnen, hvor I skal med indenrigsfly fra Yangon til Heho – 1 time. 

Ved ankomst til Heho er I også ankommet til den sydlige del af Shan Staten. I tager vejen mod Pindaya. En ujævn og bumlet vej, som fører jer til Pindaya Grotten også kaldet "de 8000 buddhaers grotte". De, som synes den overdækkede gangsti op til grotten er for vild, kan vælge elevatoren. Så burde de fleste af jer kunne klare turen det sidste stykke. Grotten med de mange Buddha figurer er imponerende, og udsigten fra toppen er smuk. Herefter går det videre mod den Britiske Hillstation Kalaw. Undervejs har I et par spændende stop. Der er bl.a. tid til en lokal frokost (ekskl) og et besøg i et arbejdende værksted, hvor de store flotte traditionelle paraplyer produceres. Sidst på dagen er I fremme i Kalaw – centrum for trekking i hele området. Byen ligger i den friske bjergluft i 1320m højde. Kalaw er en pudsig lille by, som har karakter af en europæisk alpelandsby. Her er kølige nætter, pinjeskove og arkitektur, som leder tankerne hen på Alperne. Byen er lille og alle butikker, restauranter mv. er i gå-afstand fra det centrale marked ved templet.

Dag 5
Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Kalaw omegn.

Sidst på eftermiddagen kører I til Inle Lake – ca. 90 min.

Er du til trekking, så finder du næppe et mere fremragende udgangspunkt. Lokalguiden kan anbefale et par interessante ruter på et par timer for de om har lyst til det. Disse endagsture fra Kalaw kan gøres uden guide.

Mulighed for tilkøb af heldagudflugt inkl. frokost: 
Elephant Camp i junglen
I højlandet 25 km nord for Kalew ligger Naturprojektet  Green Hill Valley Elephant Camp. En 5* oplevelse, som varmer i hjertet mange måneder efter. Lejren har til formål at bevare regnskoven, udvikle lokalsamfundet og pleje pensionerede elefanter fra tømmerindustrien. Dagen går med at nyde junglen, introduktion og fodring af elefanter – måske klø dem lidt bag øret – deltage i den daglige badning af elefanterne inden der er tid til en frokost i det fri. Herefter er der tid til at nyde området med orkideer og sommerfugle, plante et træ etc. På grund af dyrevelfærden er elefantridning ikke muligt. En vidunderlig oplevelse og et godt alternativ til en dag uden pagoder og lokal kulturliv. Denne udflugt markedsføres meget lidt, da man ønsker et begrænset antal turister, som til gengæld får en unik oplevelse.

Dag 6
Morgenmad på hotellet.

Endnu en dag som er fri til oplevelser på egen hånd.

Hvad enten I ønsker at tilkøbe turen ud på Inlesøen, eller I vil være på egen hånd, så anbefales det at bruge dagen til at opleve livet på Inle Lake – det er en af turens højdepunkter.

Mulighed for tilkøb af heldagudflugt inkl. frokost:
Inle Lakes forunderlige verden
Det er tidlig morgen, når I sejler afsted i små træbåde med en voldsomt larmende motor ud på Inle Søen. Herude bor Intha-folket i primitive huse på pæle – flere steder opbygget som hele byer flettet sammen af små broer. Intha-folket lever af fiskeri og salg af grøntsager fra de flydende haver. En autentisk oplevelse som giver et godt indblik i en meget anderledes verden. På turen er indlagt forskellige besøg hos lokale handicraft workshops samt Phaung Daw Oo Pagode, som er centrum for religiøse ceremonier. Vi støder ofte også ind i Long Necks fra en helt særlig stamme – her gemmer sig også en spændende historie. Frokost bliver 15 min. i Tuk Tuk fra søbredden i skønne idylliske omgivelser. Eftermiddagen byder på besøg i et munkekloster, hvorfra udsigten over søen er fantastisk, inden I igen bevæger jer ud på søen for at få den ubeskrivelig smukke solnedgang med.

Dag 7
Morgenmad på hotellet.

Herefter afgang mod Heho lufthavn hvorfra I flyver 1 time til Lashio. 

I lander over middag og befinder jer nu i den nordlige del af Shan Provinsen i et fantastisk smukt naturområde.

I kører 2 timer mod syd til hyggelige bjerglandsby Hsipaw. Den hyggelige by er udgangspunkt for spændende markedsbesøg og enestående vandreture i bjergene med besøg i endnu mindre landsbyer og hos etniske stammer.

Efter ankomst er eftermiddagen fri. Tag evt. en slentretur i den lille maleriske by og nyd stemningen, det langsomme tempo og minoriteternes spændende kultur. Afslut dagen med en panoramisk solnedgang fra toppen af Sunset Hill.

Dag 8
Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd.

Bjerglandsbyen Hsipaw ligger måske i Burmas smukkeste natur.

Mulighed for tilkøb af heldagstur inkl. frokost: 
Minoriteter i Shan staten
I er kommet til de mindre besøgte egne af landet, hvor den store strøm af turister endnu ikke har fundet vej. Her opleves det uspolerede Burma. I skal ud og blande jer med hverdagslivet, som det leves på landet i dag. I kommer tæt på den gæstfrie lokalbefolkning fra de faverige minoritetsgrupper. I bevæger jer ad små tætte stier gennem rismarker og årstidens grøntsagsmarker. Udsigten er blændende. Undervejs passeres små landsbyer, hvor kvinderne ruller cerutter eller fletter kurve, mens mændene er i marken eller på marked. Efter nogle timer tager I en lille båd op ad floden for at nyde den fantastiske natur, I kommer forbi. Snart er det bjerge og snart ses smukke frugtplantager med melon, solsikker og ananas. I besøger et typisk Shan hus med en dejlig have, hvor I får serverest en traditionel og smagfuld Shan Noodle Frokost –efter legenden det samme som den sidste prins I Hsipaw fik. I er tilbage i byen midt på eftermiddagen. En dag med autentiske oplevelser.

Dag 9
Morgenmad på hotellet.

I starter med en malerisk køretur gennem bjergene med den mest fantastiske udsigt. Det går ad små snørklede veje, hvor få lastbiler er i stand til at lave trafikkaos. Turen er på 60 km, men tager knap 2 timer. I Naung Pein skal I med det lokale bumletog – ud på en storslået og spændende togtur med lokale og turister i en blanding. Inden afgang er der tid til en enkel frokost  - en traditionel Shan Nuddle Menu. Herefter stiger I ombord i det gamle tog. Luksus på turen er en mangelvare, men udsigten er mageløs. Medbring lidt snack du kan guffe, mens du nyder det pragfulde landskab, som glider forbi. Snart er det bananplantager og appelsinlunde, og snart er det små bjerglandsbyer og vilde bjerglandskaber. Undervejs passeres Gokteik viadukten – en fantastisk stålkonstruktion over en 300m høj kløft med en flod i bunden. Det giver et gisp i maven, når broen passeres. Midt ude på broen virker den ellers imponerende konstruktion pludselig som et skrøbeligt tændstikkebyggeri. Det tager 5-6 svimlende og åndeløse minutter at krydse broen. Herefter er man helt ør af den betagende oplevelse. Sidst på dagen er I fremme i den hyggelige kolonitidsbyen Pyin Oo Lwin.

Dag 10
Morgenmad på hotellet.

Dagen starter med en tur rundt i den britiske kolonitidsby Pyin Oo Lwin og et spændende besøg på det lokale marked. I ser mange flotte Victorianske huse fra forgangen tid. Dagen fortsætter til det fotogene Pwekauk vandfald i udkanten af byen. Et smukt og frodigt naturområde. Vel tilbage i den lille by er der tid til et nyde de mange træer og blomster fra hele verden i landets flotteste botaniske have. Mange af planterne er importeret af englænderne, og haven er anlagt som en kopi af London kew Garden. Efter frokost (ekskl) kører I til den gamle kongbyen Mandalay - 2 timers kørsel. Eftermiddagen byder Burmas gamle hovedstad Amarapura velkommen. Vel ankommet i Amarapura er der tid til besøg på en ægte silkefabrik, som er en af områdets specialiteter – og måske lidt shopping. Ved solnedgang er I fremme ved verdens længste træbro “U Bein Bridge” hvor du kan fange de smukkeste “kodak–moments”, mens solen er på vej ned. One of those moments... fra y Hill for at nyde panorama udsigten over den gamle kongeby.

Dag 11
Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd.

Mulighed for tilkøb af heldagstur: 
Klassiske højdepunkter omkring Mandalay
I starter dagen med en kort transfer til floden, hvor I skal ud at sejle Ayeyawaddy floden. På bådturen er der tid til at betragte livet på floden med folk, der vasker tøj, nogle der fisker, og andre der bader. Efter en times tid er I fremme i Mingun, hvor I først skal se den 50m høje og gigantiske pagode Pahtodawgyi, som aldrig blev færdigbygget. Ikke langt derfra ligger Mingun Belle – verdens 3. største klokke på 90 tons. Eftermiddagen byder på Mandalays topseværdighed Klosteret Shwenandaw Kyaung – en helt unik træbygning udskåret med de fineste finesser. Derefter et imponerende besøg ved Kuthodaw pagoden med budhismens hellige skrifter indhugget i stentavler. De 729 tavler er indrammet i hver deres smukke hvide stupam som står i rad og række og skærmer det uvurderlige klenodie. Imponerende syn. Dagen slutter med solnedgang og panoramaudsigten fra Mandalay Hill

Dag 12
Morgenmad på hotellet.

I forlader Mandalay ad vandvejen. En kort køretur til havnen, hvor I går ombord på flodbåden, der sejler til Bagan. Ayerwaddy floden er Burmas livsnerve, som skærer tværs gennem landet. Jeres båd sejler i roligt tempo ned ad floden, og der er god tid til at nyde landskabet, som I passerer forbi. Det anbefales at medbringe en bog eller lignende, som man kan hygge sig med på turen. Undervejs serveres frokost ombord. Ombord kan der købes drikkevarer. Sejlturen varer omkring 10 timer og I er fremme i Bagan sidst på dagen. Ved uforudsete hændelser som for lave vandstande kan der blive tale om at køre mellem Mandalay og Bagan. Ved ankomst til Bagan indkvarteres I på hotellet og har aftenen til fri disposition.

Dag 13
Morgenmad på hotellet.

Dagen er afsat til eventyr i Bagan. I skal i dag opleve tempelsletten, som for mange er grunden til valget er faldet på Burma. Langsomt gryr dagen, mens templerne stikker op gennem morgendisen. Snart høres klokkernes gongong fra klostrene, mens munkene indsamler morgenens almisser. Dagen er så småt i gang. Forude venter et betagende område med mere end 4000 pagoder spredt over et 40 km2 område. Synet er mageløst  - ja man kan nærmest ikke få nok. Pagoderne daterer sig tilbage til 11-13. århundrede og hvert enkelt tempel i sig selv er forholdsvis simpelt. Men i flok bliver det uforglemmeligt. Dagens program kan tilpasses så specialønsker kan imødekommes. I ser de mest unikke pagoder, hvor en særlig historie der gør dem attraktive. Til en lille forandring i løbet af dagen besøges et lokal lakarbejds værksted, hvor dette håndvæk kan studeres. Der bliver også tid til frokost i området (ekskl). Så vidt muligt forsøger I at finde templer med færrest andre turister, og ved solnedgang er I ved en af blot 5 pagoder, man må kravle op på. Her skal I opleve den tryllebindende udsigt over tempelsletten. Bagan må uden tvivl være kandidat til et af verdens vidundere…

Dag 14
Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd.

Mulighederne er mange. Der er plads til en hel slappedag ved hotellets poolområde. I kan også leje en bil med chauffør og drage ud til de lokale landsbyer med chaufføren som jeres guide. Alternativt kan det anbefales at leje cykler og komme lidt rundt i området på denne måde. Det er også ret almindeligt at tage på tur i en times tid med oksekærre. Det meste kan I ordne lige udenfor jeres hotel og alternativt kan hotelreceptionen arrangere dette. 

Mulighed for tilkøb af ballonflyvning: 
Luftballon over Bagan
Af alle udsigter er dette den mest overvældende. Ballonflyvning over tempelsletten i de tidlige morgentimer. Der er afhentning på hotellet ved 5-tiden. Mens I følger jeres egen ballon blive fyldt med luft, begynder sommerfulglene at krible i maven. Når brænderen har fyldt ballonen, tages plads i kurven og lige så stille forsvinder jorden under jer. Rundt omkring dukker flere balloner op, mens billedet af tempelsletten er smukkere end nogensinde. Synet er ubeskriveligt og overgår de smukkeste billleder... Efter en lille times tid går det atter mod jorden, hvor I får serveret et glas vin til at afslutte oplevelsen. Ballonflyvningen er muligt fra oktober til marts. Det er en ypperlig oplevelse og en smuk afslutning på nogle uforglemmelige dage blandt templer og pagoder. Prisen er høj, men det er også en “once in a lifetime” oplevelse.

Dag 15
Morgenmad på hotellet.

Og så er det afgang mod lufthavnen. Ved ankomst til Yangon kører I til Kandawgyi Lake, hvor der er tid til at nyde de dejlige og rolige omgivelser, ligesom der er tid til at købe sig en frokost (ekskl.). Det anbefales, at I får jer en god frokost, da næste måltid er flyet tilbage til Danmark sent om aftenen. Herefter kører I til Bogyoke marked, som er byens største marked for turister med masser af handicraft etc. Efter at have haft tid til at gøre de sidste indkøb, går det mod lufthavnen, hvor der er check in ca. kl. 17.50. Afgang kl. 19.50.

Dag 16
Ankomst til København kl. 06.35.


HOTELLER
På denne fantastiske rundrejse tilbyder Øster Lindet 2 hotelkategorier. Inkluderet i prisen er Standard klasse, som er gode 3* hoteller med en rigtig god atmosfære. Har du lidt større krav til din indkvartering, er det muligt at opgradere til 4* hoteller de fleste steder. Enkelte steder vil det være byens bedste hotel, som kun er 3*.

Hoteller inkluderet i rejsen:
Yangon: Grand United Hotel – Ahlone - www.hotelgrandunited.com 
Kalaw: Kalaw Heritage Hotel - www.kalawheritagehotel.com
Inle Lake: Royal Nadi Resort - www.royalnadiresort.com    
Mandalay: Ayarriver View Hotel - www.ayarwaddyriverview-hotel.com
Pyin Oo Lwin: Kandawgyi Hill Resort - www.myanmartreasureresorts.com 
Hsipaw: Riverside Hsipaw Resort - www.hsipawresort.com    
Bagan: Bagan Thande Hotel - www.thandehotel.com/bagan

Opgradering til bedre hoteller - tillæg 3.500 kr. pr. pers (Tilkøbes hos Øster Lindet)
Yangon: Chatrium Hotel - www.chatrium.com 
Kalaw: Hill Top Villa Resort - www.hilltopvillakalaw.com
Inle Lake: Novotel Inle Resort - www.novotel.com
Mandalay: Thhe hotel by Red Canal - www.hotelredcanal.com
Pyin Oo Lwin: Aureum Resort Governors House - www.aureumpyinoolwin.htoohospitality.com  
Hsipaw: Riverside Hsipaw Resort - www.hsipawresort.com    
Bagan: Thiripyitsaya Sanctuary Resort - www.thiripyitsaya-resort.com


DIVERSE
Hæv penge i ATM i lufthavnen, så har du allerede ved ankomsten. Det er ikke nødvendigt at hæve hjemmefra.

I alle større byer er der hæveautomater


FLYTIDER
På den oversøiske tur flyver I med Thai og har et enkelt skift i Bangkok. 

Afrejse fra København kl. 13.50 – ankomst Bangkok kl. 06.20 (+ 1)
Afrejse fra Bangkok kl. 08.00 – ankomst Yangon kl. 08.45 

Hjemrejse fra Yangon kl. 19.50 – ankomst Bangkok kl. 21.45
Hjemrejse fra Bangkok kl. 00.50 – ankomst København 06.35

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


VISUM
Der kræves visum til Burma. Dette kan søges online som eVisa https://evisa.moip.gov.mm/HowToApply.aspx

Prisen er ca. 50 dollars, og visum gælder i 3 mdr. Fra udstedelsesdatoen. 

Med dette visum kan du opholde dig 28 dage i Burma.


KLIMA
Burma har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Burma er fra midt i oktober frem til slutningen af april. Regntiden er fra maj til først i oktober. Bemærk dog at nattemperaturerne i bjergene kan byde på køligt vejr, så det anbefales at medbringe en varm trøje også.

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses fulde navne på alle rejsende, som i passet, samt fødselsdato. Endvidere skal oplyses, om der ønskes diverse tilkøb.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Ved køb af værdibeviset på SPOTdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet for rejsen betales direkte til Øster Lindet senest 60 dage før afrejse. 

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse

Rejsen inkluderer

  • Fly fra københavn til Yangon t/r
  • 20 kg bagage + håndbagage
  • Catering på flyet på den oversøiske rejse
  • Indenrigsfly fra Yangon til Heho inkl. 20 kg bagage
  • Indenrigsfly fra Heho til Lashio inkl. 20 kg bagage
  • Indenrigsfly fra Bagan til Yangon inkl. 20 kg bagage
  • Alle transfer fra lufthavne til hoteller t/r og alle transporter lokalt (ifølge program)
  • 13 nætter i dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • Udflugt - Sightseeing i Yangon på ankomstdagen – 4 timer
  • Udflugt - til Pindaya grotterne inkl. besøg i et par lokale håndværksshops
  • Lokal togtur fra Naung Pain til Pyin Oo Lwin over Gokteik viadukt inkl. Shan Noodle frokost
  • Udflugt - i Pyin Oo Lwin og Pwekauk vandfaldene
  • Udflugt - eftermiddagstur til U-Bein Bridge og silkevæveri i Mandalay
  • Heldagssejltur fra Mandalay to Bagan på Ayarwaddy River inkl. frokost
  • Udflugt - heldagsudflugt på Bagans tempelslette
  • Shopping og afslapningsdag i Yangon på afrejsedagen
  • Lokale engelsktalende guider på udflugter og transfers mv.
  • Vand på udflugter
  • Zonegebyr i Bagan, Mandalay, Inle Lake
    5% burmesisk turistskat.

Der er et begrænset antal pladser pr. afgangsdato.

Mulige tilkøb (Tilkøbes direkte hos Øster Lindet):

  • Eneværelse - 3.960 kr. (kun muligt på afgange hvor min. 2 andre pers. er booket).
  • Opgrader til superior hotelklasse – 3.500 kr. pr. pers.
    Ekstra udflugter:
  • 1. Circle Train & kolonitiden i Yangon – 600 kr.
    2. Elephant Camp i junglen ved kalaw – 850 kr.
    3. Inle Lakes forunderlige verden – 500 kr.
    4. Minoriteter i Shan staten – 280 kr.
    5. Klassiske højdepunkter omkring Mandalay – 450 kr.
    6. Luftballon over Bagan – 330 US = 2.290 kr.


Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 15. august 2017 kl. 23:59

Rundrejse i Burma