Middelhavskrydstogt og Formel 1

Udsolgt

Totaloplevelse i skønne maj – 11 dage/10 nætter med 1 nat i Barcelona, 7-nætters Middelhavskrydstogt med helpension og drikkepakke og afslutningsvis Formel 1-løb i en weekend på dejligt feriehotel – rejs 4. maj fra KUN 12.990 kr. inkl. fly.

  • Det får du
  • Sådan køber du
  • Vilkår
  • Aftalepartner

Nyd et lækkert ophold i Spanien, hvor du kan nå at opleve det spanske Formel 1 Grand Prix i selskab med bl.a. Jan Magnussen, shoppe i Barcelona, nyde stranden i Santa Susanna/Malgrat de Mar samt et 7-nætters krydstogt på Middelhavet med helpension og drikkevarer*

Så er du til sol, strand, storbyer, aktiv ferie, motorløb og kulturelle oplevelser kan du på en og samme tur sammensætte den perfekte kombination af netop dine interesser.

På denne tur starter ferien med en nat i den indbydende storby Barcelona, som altid er et besøg værd, uanset om du er til shopping, museer, sport eller god mad og drikke. Du kan måske endda nå det hele.

Efter en eller to spændende dage i den catalanske hovedstad på det spanske fastland venter nu en uge i sus og dus med store oplevelser til søs i fantastiske omgivelser. Skibet sejler fra Barcelona, og du bestemmer selv, hvornår du i løbet af dagen, vil gå ombord. Skibet sejler kl. 17, og Øster Lindet anbefaler du er ombord to timer før afgang.

Nu venter en uge med nye oplevelser og forkælelse hver dag. Første anløb bliver den sydfranske havneby, Marseilles i Provence, inden Italien skal opleves. Her starter du i Norditalien i den lille by Savona, hvor du har mulighed for at tage på udflugt til Monte Carlo eller på en gourmet tour i vinområdet Barolo, nyde Savona eller tage et smut til Genova – mulighederne er mange.

Igen sejles mod syd og nye italienske oplevelser venter, når skibet lægger til nærmest i centrum af Napoli, hvor en oplagt mulighed er en tur på egen hånd eller med skibet til Capri. Også på dette anløb bydes på kulturelle oplevelser som Pompeii, eller du kan nyde en dag på egen hånd i skønne Napoli – en tur med de berømte Hop on/off busser kan bestemt også anbefales.

I forbliver i Italien og sejler til Sicilien, hvor Palermo anløbes. Sicilien er en smuk ø, der oser af historie på ”godt og ondt”. Costa Fascinosa fortsætter mod syd, hvor også ferieøen Maltas hovedstad, Valletta, skal besøges. Også her ligger skibet stort set i centrum, som er et rigtigt hyggeligt område.

Efter seks dage med uanede oplevelser hver dag er tiden inde til total afslapning eller måske aktive udfordringer ombord på Costa Fascinosa. Der er løbebane, fitnesscenter, jacuzzi og masser af aktiviteter arrangeret af skibets dygtige animationsteam, eller du kan slappe af ved poolen. Mod tillæg kan du benytte dagen i det kæmpe spa- og wellnessområde, eller du kan selv prøve kræfter med en F1-simulator, inden det om et par dage drejer sig om at se og høre de ægte racere. Efter en dag på havet anløber du igen Barcelona efter en uges krydstogt.

Denne rejse slutter så med ”fuld fart på” – de sidste par dage står nemlig i motorsportens tegn. Inkluderet er billetter til Formel 1 på Circuit de Catalunya, hvor du søndag den 14. maj kan opleve et ræs i motorsportens kongeklasse - Formel 1. Om lørdagen kan du hygge dig ved banen og se masser af ræs i flere klasser, og selvfølgelig er du med, når der køres kvalifikation til søndagens finale. Igen i år kan vi være superstolte af at have dansk deltagelse af Kevin Magnussen i sin nye Haas racerbil.

Når skibet forlades, bliver du hentet og kørt til feriebyen Santa Susanna/Malgrat de Mar, hvor du bor på et dejligt 4* strandhotel sammen med mange af vores andre racer-interesserede gæster, og du oplever ægte racer-stemning på hotellet sammen med de mange danskere. På denne tur er der danske turledere, og som speciel gæst kommer den legendariske danske Corvette-kører Jan Magnussen. Jan er kendt både som dansk Le Mans vinder flere gange og tidligere dansk håb i Formel 1 og selvfølgelig som far til den danske Formel 1 komet, Kevin Magnussen.

Lørdag aften er der RaceNight, hvor både F1-journalist og –ekspert Peter Nygaard og Jan Magnussen er til stede for at dele en del af deres viden med dig, og du vil her kunne få svar på rigtig mange racer-relaterede spørgsmål. Et par hyggelige timer i selskab med førsteklasses Formel 1 eksperter - krydret med lidt Sangria.

Efter en god morgenmad søndag er der afgang til Circuit de Catalunya, og en interessant dag er i vente. Omgivelserne ved banen er fantastiske, og inden kongeklassen skal vise sit værd, køres finaler i andre racerklasser – kan f.eks. være GP 2 og Porsche Supercup, men det endelige program foreligger endnu ikke.

Når løbet slutter søndag, starter din hjemrejse. Fra banan køres du direkte til lufthavnen i Barcelona, og kl. 20 er der afgang til Danmark.


Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly København/Billund – Barcelona t/r
  • Transfer til hotel i Barcelona
  • 1 nat inkl. morgenmad på hotel i Barcelona
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype og med valgte drikkepakke*
  • Helpension på skibet
  • Underholdning på skibet
  • Rengøring og håndklædeservice på skibet
  • Rabat på skibets udflugter ved køb ombord – under forudsætning af at mindst én udflugt er købt inden afrejse
  • Transfer fra skibet til hotel i Santa Susanna/Malgrat de Mar
  • Ståplads til Circuit de Catalunya lørdag og søndag
  • Transfer til banen lørdag t/r og søndag til banen og videre til lufthavnen
  • RaceNight lørdag aften med Jan Magnussen og Peter Nygaard inkl. en forfriskning
  • Dansk turleder under opholdet i Spanien
  • Bidrag til Rejsegarantifond
  • Rejsedokumentpung pr. kahyt.

*Drikkepakke:
Indkvartering i Classic kahytter betyder, at du har drikkevarer (øl, vin, vand og sodavand) inkluderet i forbindelse med indtagelse af måltider i både restaurant og buffet. (På skibet kaldet ”Pranzo e Cena”)

Indkvartering i Premium kahytter betyder, at du har alle drikkevarer inkluderet på skibet ud fra det specificerede udvalg på skibets drikkekort. Det er udvalgte øl, vine, drinks, cocktails, aperitifs, brandy, kaffe m.m. (På skibet kaldet en ”Piu Gusto”). Ved Premium kahytter har du derudover valgfri seating til aftensmaden, gratis mulighed for morgenmad i kahytten og de bedst beliggende kahytter på skibet.

Pris pr. person v. 2 personer i delt kahyt:
Indvendig Classic inkl. Pranzo e Cena drikkepakke: SPOTpris 12.990 kr. Normalpris 22.814 kr. Spar 43 %
Indvendig Premium inkl. Piu Gusto drikkepakke: SPOTpris 13.590 kr. Normalpris 24.434 kr. Spar 44 %
Udvendig Classic inkl. Pranzo e Cena drikkepakke: SPOTpris 14.590 kr. Normalpris 25.039 kr. Spar 41 %
Udvendig Premium inkl. Piu Gusto drikkepakke: SPOTpris 14.990 kr. Normalpris 27.094 kr. Spar 44 %
Balkon Kahyt Classic inkl. Pranzo e Cena drikkepakke: SPOTpris 15.790 kr. Normalpris 28.739 kr. Spar 45 %
Balkon Kahyt Premium inkl. Piu Gusto drikkepakke: SPOTpris 16.290 kr. Normalpris 31.094 kr. Spar 47 %

Prisen er ekskl.
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift på 10 euro pr. person pr. dag på skibet – afregnes på skibet
  • Eventuelle hotelskatter afregnes direkte til hoteller (1 – 3,5 euro pr. person pr. nat)
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Transfer fra hotel til skib i Barcelona.

Børn u/18
Børn u/18, der bor i ekstra seng ifølge 2 fuldt betalende, betaler 7.990 kr. Max 2 børn pr. vær/kahyt. Bestilles hos og betales direkte til Øster Lindet. Bemærk meget begrænset kapacitet.

Eneværelse og -kahyt
Indvendig kahyt: Tillæg 3.500 kr.
Udvendig kahyt: Tillæg 4.500 kr.
Balkon kahyt: Tillæg 5.500 kr.

Eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet. Begrænset kapacitet.


REJSEPLAN

4. maj: Ankomst Barcelona og transfer til hotellet. Check-in – værelser kan ikke forventes klare før kl. 14.00 – bagage kan opbevares på hotellet.
5. maj: Morgenmad på hotellet i Barcelona. Bagagen kan opbevares på hotellet. Du sørger selv for at komme til skibet. Absolut seneste check-in er kl. 16.00. Costa Fascinosa forlader Barcelona kl. 17.00
6. maj: Kl. 09.00 ankomst Marseille. Afgang kl. 17.00
7. maj: Kl. 09.00 ankomst Savona. Afgang kl. 16.30.
8. maj: Kl. 14.00 ankomst Napoli. Afgang kl. 20.00
9. maj: Kl. 09.00 ankomst Palermo. Afgang kl. 16.00
10. maj: Kl. 09.00 ankomst Valletta. Afgang kl. 14.00
11. maj: På havet
12. maj: Kl. 09.30 ankomst Barcelona. Afgang kl. 11.00 til Santa Susanna/Malgrat de Mar og check-in på hotellet. Værelser kan først forventes klare fra kl. 14.00 – bagagen kan opbevares på hotellet. Aftensmad på hotellet.
13. maj: Kl. 08.00 afgang til Circuit de Catalunya. Hjemkørsel kl. 17.00. Aftensmad på hotellet.
Kl. 20.00 RaceNight med Jan Magnussen og Peter Nygaard.
14. maj: Kl. 08.00 afgang til Circuit de Catalunya. Afgang fra banen kl. 17.00 og direkte til lufthavnen. Kl. 20.00 afgang mod Danmark.


Inkl. i prisen
Afrejse København:

4. maj: Kl. 08.00-10.00 København – Barcelona
14. maj: kl. 20.00-23.30 Barcelona – København (via Billund)

Transfer til hotellet ved ankomst.                         

Inkl. i prisen:
Afrejse Billund

4. maj: kl. 20.25-23.20 Billund – Girona
14. maj: kl. 20.00-22.30 Barcelona – Billund

Transfer til hotellet ved ankomst.

Forbehold for ændring af flytider.


Helpension
Ombord på skibet har du helpension. Du vælger frit, om du til morgenmad og frokost vil spise i buffetrestauranten, der er åben fra tidlig morgen til ca. kl. 17. Mellem hovedmåltiderne er der altid lidt lækkerier i buffeten. Du kan til alle måltider vælge at spise i restaurant, som fortrinsvis er med servering. Til morgenmad er der dog også buffet, og varm morgenmad fås kun i restauranten.


Formel 1 og hotel
Du bor på et 4* feriehotel i Santa Susanna/Malgrat de Mar - en populær ferieby ca. 60 km nord for Barcelona. Du bor ca. 50-100 m fra stranden. Fra hotellet har du kun få skridt til ”strøggaden”, og du kan fortsætte ad denne flere km. Selve hotellet er et dejligt hotel med bar, lækker terrasse med pool og udendørs bar. Du bor i gode værelser med bad, toilet, balkon, TV og aircondition. Opholdet er med morgen- og aftenbuffet.

Ønsker du opgradering til tribuner, kan det gøres ved bestilling hos Øster Lindet.

Tribune B 950 kr. (dansker tribune)
Tribune G, C el. J 1.200 kr.
Tribune I (overdækket) 1.875 kr. 
Hovedtribune D (overdækket) 3.300 kr. 
Børn u/ 18 får 50 % rabat på tribunebilletterne


Livet ombord på Costa Fascinosa
Livet ombord på Costa Fascinosa er et kapitel for sig. Du befinder dig på et af Middelhavets større krydstogtsskibe, der er smagfuldt indrettet med design inspireret af ”fascinerende ting”, så der er fokuseret en del på glamour - inspireret af Hollywoods film og stjerner – hvilket giver en fantastisk atmosfære. Der bydes på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes underholdning dag og aften, lækkert uden- og indendørs poolområde, flere jacuzzis uden-og indendørs og kæmpe teater med shows. For de aktive findes joggingbane og et utrolig flot fitnesscenter. Derudover er der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger. Inden du skal opleve den ægte vare, kan du her prøve kræfter med skibets F1-simulator.

Personalet ombord gør alt for at hygge om jer, og flere aftner vil der være underholdning med forskellige temaer. Det kan f.eks. være ”white night”, hvor alle kommer i hvidt, eller maskebal. Tag med og nyd en afslappet ferie i dejlige omgivelser og med mulighed for at besøge nogle af de dejlige Middelhavsbyer, som oser af liv året rundt, og som netop i maj syder af energi, nu når de lune dage igen er kommet.


Kahytter
1: indvendig kahyt
2: udvendig kahyt
3: kahyt med balkon

 

 

Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse indenfor 48 timer. Du reserverer hos Øster Lindet telefon 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Ved bestilling af rejsen skal oplyses

Fulde navn som i pas
Pasnummer
Fødselsdato
Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
Navn og telefonnummer på en pårørende i Danmark

Ved eventuelle spørgsmål til denne rejse kontakt Øster Lindet på 70 10 63 43.

Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

Én unik kode gælder for én person. Prisen er pr. person v. 2 personer i delt kahyt.

Rejsen inkluderer:

  • Fly København/Billund – Barcelona t/r
  • Transfer til hotel i Barcelona
  • 1 nat inkl. morgenmad på hotel i Barcelona
  • 7-nætters krydstogt i den valgte kahytstype og med valgte drikkepakke*
  • Helpension på skibet
  • Underholdning på skibet
  • Rengøring og håndklædeservice på skibet
  • Rabat på skibets udflugter ved køb ombord – under forudsætning af at mindst én udflugt er købt inden afrejse
  • Transfer fra skibet til hotel i Santa Susanna/Malgrat de Mar
  • Ståplads til Circuit de Catalunya lørdag og søndag
  • Transfer til banen lørdag t/r og søndag til banen og videre til lufthavnen
  • RaceNight lørdag aften med Jan Magnussen og Peter Nygaard inkl. en forfriskning
  • Dansk turleder under opholdet i Spanien
  • Bidrag til Rejsegarantifond
  • Rejsedokumentpung pr. kahyt.

*Drikkepakke:
Indkvartering i Classic kahytter betyder, at du har drikkevarer (øl, vin, vand og sodavand) inkluderet i forbindelse med indtagelse af måltider i både restaurant og buffet. (På skibet kaldet ”Pranzo e Cena”)

Indkvartering i Premium kahytter betyder, at du har alle drikkevarer inkluderet på skibet ud fra det specificerede udvalg på skibets drikkekort. Det er udvalgte øl, vine, drinks, cocktails, aperitifs, brandy, kaffe m.m. (På skibet kaldet en ”Piu Gusto”). Ved Premium kahytter har du derudover valgfri seating til aftensmaden, gratis mulighed for morgenmad i kahytten og de bedst beliggende kahytter på skibet.

Prisen er ekskl.
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk serviceafgift på 10 euro pr. person pr. dag på skibet – afregnes på skibet
  • Eventuelle hotelskatter afregnes direkte til hoteller (1 – 3,5 euro pr. person pr. nat)
  • Personlige forsikringer
  • Udflugter
  • Transfer fra hotel til skib i Barcelona.

VIGTIG INFORMATION
Ved modtagelse af dit rejsebevis skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke at alle data er i billetten ligeledes er korrekte.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag.

Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation. Det er en lang tur og ændringer i anløb og ophold kan være nødvendige at ændre.

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, hotellets reception eller til repræsentant fra Øster Lindet for afhjælpning.

BEMÆRK: Er du gravid er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

På rejsen skal pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst, medbringes.

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytkategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

Den oplyste pris i tilbuddet er baseret på Øster Lindet og krydstogtsrederiets officielle katalog/listepriser plus eventuelle ekstraordinære ydelser/services.

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende rejsen rettes til Øster Lindet. Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på www.spotdeal.dk/Generelle_vilkaar.

Vi henviser i øvrigt til vores generelle vilkår og betingelser, som du finder på spotdeal.dk/Vilkaar.

Øster Lindet

Sønderalle 1, 6630 Rødding
Tlf.: 70 10 63 43 | CVR: 31877067 | info@osterlindet.dk | Hjemmeside |

Sidste chance: 24. januar 2017 kl. 23:59

Middelhavskrydstogt og Formel 1