Man finder Teglkroen lige midt i Københavns latinerkvarter, populært kaldet for ’Pisserenden’.

En by-i-byen, hvor Teglkroen skiller sig ud og inviterer indenfor til en tallerken dansk madtradition. Du kan glæde dig til både stegt flæsk, som mormor ville have lavet det.

Værdibeviset kan indløses mandag-lørdag mellem 12.30 - 15.30 fra den 23. september til og med den 31. januar 2015. Værdibeviset kan dog IKKE indløses i december måned. Bordreservation er nødvendig!

I dag indgår Teglkroen som et fast stoppested på byens mange populære byvandringer, hvor blandt andre byhistorikeren Allan Mylius Thomsen viser rundt og fortæller om byens historiske udskænkningssteder og indvier deltagerne i en verden af bryggere, brændevinsbrændere, værtshuse og de folk der kom på stederne.

Historien om Teglgårdsstræde 17
Teglkroen var i dens første år et enkelt indrettet håndværkerværtshus og fast tilholdssted for kvarterets lokale.

I modsætning til så mange andre værtshuse fra 1930’erne og 1940’ere overlevede Teglkroen uforstyrret, fordi det lykkedes at holde de lokale prostituerede ude, således at bevillingspolitiet intet havde at udsætte på stedet. Sidenhen blev kroen overtaget af nye ejere og blev langsomt, men sikkert, transformeret til et spiseværtshus med sin helt egen stil.

Når man skal have stegt flæsk, så skal man da også kende historien bag den danske nationalspise. Den får du nedenfor:

Historien bag stegt flæsk
Denne danske klassiker stammer fra borgerkøkkenet i 1800-tallet. Stegt flæsk har været kendt lige så længe som man har haft svin, hvilket går tilbage til den yngre stenalder ca. 3-4000 f. Kr. At stege skiver af flæsk var muligt over bål, og selvom kød ikke var hverdagskost, var netop en enkelt skive stegt eller saltet flæsk ofte det festlige indslag i bl.a. middelalder- køkkenet til de mange kålsupper og kålgryder, der blev spist hos den almindelige befolkning.

I 1800-tallet lader danskerne sig inspirere af det franske køkken, der bliver moderne fra 1651 og en af de største opfindelser var saucerne. En klassisk hvid grundsovs er den opbagte, og når den tilberedes med mælk, bliver det til bechamelsauce.

I Danmark bliver det til persillesovsen, der passer til de kogte kartofler, som hollænderne nu har lært os at dyrke, og som bliver basismaden i det daglige fattige køkken i løbet af 1800-tallet.

Det køkken, man kalder mormor-køkkenet, stammer fra sidste halvdel af 1800- tallet, og her er stegt flæsk med persillesovs uomgængelig.
Kilde: Politiken.dk